Nytt

Den økonomiske krisen har inhentet sverige, fastslår professor i økonomi ved Aarhus Universitet og nestformann det svenske Finanspolitiska Rådet, Torben M. Andersen. I en analyse uttrykker også EU-kommisjonen bekymring over to krisetegn i svensk økonomi; høy privat gjeldssetning i boligsektoren og fallende eksport. I 2011 var veksten i den svenske BNP på 4,5 prosent mot Danmarks lave 1,3, men ventes i følge OECD Economic Outlook å falle til 1,3 i 2012. Det svenske Konjunkturinstitutet venter en enda lavere vekst på bare 0,6 prosent.

Indtil for nylig gik den svenske økonomi under betegnelsen vækstmiraklet. Årets prognoserne tyder dog på, at 2012 nærmere bliver et mareridt end en drøm. Krisen har nået Sverige. Et Sverige, der dog af flere årsager er markant bedre stillet end andre europæiske lande.

I 2011 gik Grækenland nærmest bankerot, medierne flød over af EU-krisesnak og danskerne blev for alvor belært om, at det var tid til at spænde livremmen ind. På den anden side af sundet bragede den svenske økonomi derimod derudaf. Det europæiske svar på en asiatisk tigerøkonomi. Så begejstrede ord er blevet brugt om Sveriges økonomiske system, der trodsede den globale, økonomiske krise og i stedet producerede væksttal i verdensklasse.

Tallene talte da også deres tydelige mirakuløse sprog: Væksten i den svenske BNP lød på hele 4,5 procent mod Danmarks sølle 1,3, og Sverige indkasserede en topplacering på listen over europæiske økonomier. Svenskernes evner udi vækstoptimering var endda ingen nyhed. Sådan havde den set ud, siden den økonomiske krise for alvor skyllede over verdensøkonomien i 2008.

I en ny rapport krever EU-kommisjonen en gjennomgående analyse av Sveriges økonomiske situasjon, da kommisjonen mener å kunne se flere ubehagelige utviklingstendenser som man mener kan få langvarige konsekvenser for svensk økonomi. Det gjelder særlig den høye private gjeldsbyrden i landets boligsektor. I de fleste europeiske land nådde boligprisene sitt siste høydepunkt i 2008, mens de i Sverige har fortsatt å stige. I tillegg faller svensk eksport til europeiske land – en av hovedårsakene til landets vekstmirakel – som følge av den pågående økonomiske krisen.

Likevel er Sverige bedre stilt enn mange andre europeiske land:

En af forklaringerne på, at svenskerne indtil nu har evnet at fravriste sig krisens jernnævne, er, at de har lært af tidligere tider. Hvad de nu præsterer, er en lektie, de har lært af tidligere krisestunder. Dyrekøbte men også dyrebare erfaringer så at sige.

Allerede i starten af forrige årti, i start-halvfemserne, hang den svenske økonomi i samme laser, som de fleste europæiske økonomier hænger i nu. Arbejdsløsheden var skyskraberhøj, underskuddet på de offentlige finanser enormt. Svenskerne lærte kort og godt at spænde livremmen ind allerede for tyve år siden. Lige siden har de opereret med en stram økonomisk politik. Også i de gode år. Det har svenskerne indtil videre nydt godt af.

Det er dog kun en blandt flere forklaringer på krisens sene indtog på den svenske scene, forklarer Torben M. Andersen.

”Reformer og genopretning fra start-halvfemserne har helt klart rustet Sverige til en nuværende krise. En lige så vigtig forklaring er, at den svenske industrisammensætning, og dermed den type af eksport, landet har levet af, har skabt et fundament for en stærkere konkurrenceevne, end man har set i andre europæiske lande,” siger han.

Men Sveriges allerede stramme økonomiske politikk må innstrammes ytterligere, og statsminister Frederik Reinfeldt har nylig fremsatt forslag om lengre arbeidstid som svar på de problemene man forutser i forbindelse med den voksende eldrebølgen i Sverige såvel som i det øvrige Europa. I en rapport fastslår EU-kommisjonen at mens det idag er rundt fire i arbeidsdyktig alder for hver person på 65 år eller over i de 27 EU-landene, vil det bare være to arbeidsdyktige for hver pensjonist i 2060. Reinfeldts forslag er imidlertid blitt kraftig kritisert av Sosialdemokratene:

Reinfeldt forsøger at knække kurven med sit forslag. Svenskerne må vente med at nyde deres otium, til de er rundet 75. Med mindre de selv vil finansiere pensionisttilværelsen. Der er ifølge den svenske regeringsalliance gode argumenter for at sætte pensionsalderen op. Vi lever simpelthen længere nu om dage, og folk over 50 eller 60 år har derfor masser af arbejdstid at tilbyde fremtidens hungrende arbejdsgivere.

I de mere skeptiske dele af det svenske samfund er argumenterne blevet forvrænget en kende. Kritiske røster har ladet forstå, at Reinfeldt med sin reform forsøger at mindske gabet mellem afslutningen på arbejdslivet og afslutningen på livet. Jo længere folk lever efter endt arbejde, desto dårligere forretning er det for det svenske samfund. På trods af den lettere sarkastiske tone, fremstår holdningen blandt skeptikerne glasklar, og det kan blive et problem for Reinfeldt.

Oppositionen, især Socialdemokraterna, som oven på deres egen krise er nødsaget til at styrke sig ved at slå på kernesocialdemokratiske budskaber, har kritiseret den borgerlige regering som følge af forslaget. Samtidig kunne den svenske nyhedsstation, TV4, fortælle, at hele 73 procent af de adspurgte svenskere i en opinionsmåling var imod at hæve pensionsalderen. Så markant har krisebevidstheden trods alt ikke slået igennem blandt de svenske borgere.

Til tross for den uheldige utviklingen finnes der positive tegn, mener økonomiprofessoren. Den svenske økonomien er generelt robust, og ved en langvarig krise er Sveriges utsikter bedre enn Danmarks, forklarer han:

”I forhold til en langstrakt krise er udsigterne for Sverige bedre end for Danmark. Prognoserne for 2013 og frem er lysere, hvilket tyder på, at den svenske økonomi trods alt formår at parere de hårdeste slag fra krisen,” fortæller Torben M. Andersen. Han tøver dog ikke med at advare vor naboer:

”Sverige er ligesom Danmark en åben økonomi, der i allerhøjeste grad påvirkes af den globale økonomi. Derfor sætter krisen også sine spor i det svenske samfund. I Sverige er der for eksempel højere arbejdsløshed end i Danmark, så på beskæftigelsesområdet er der i hvert fald behov for politiske initiativer,” forklarer han. Den svenske arbejdsløshed ligger i øjeblikket i omegnen af 8 procent. Ifølge Torben M. Andersen er der intet, der tyder på, at arbejdsløsheden er faldende.

Ræson: Økonomiprofessor Torben M. Andersen: Virkeligheden indhenter Sverige