Nytt

Muslimer som går over til kristendommen, risikerer sosial utstøtelse og verbal og fysisk vold. Mange er redde for å stå frem med sin nye tro.

Afghanske Gholam Habib Karimi fikk besøk hjemme etter at han hadde latt seg døpe.

Gholam havde taget en kontroversiel beslutning og var netop blevet kristent døbt, og nu sad tre afghanske mænd på sengen og ventede på hans tilbagekomst. »De sagde, at jeg var vantro, fordi jeg havde konverteret til kristendommen. De sagde, at jeg skulle vende tilbage islam , og at jeg havde gjort Afghanistan til grin«, siger Gholam om episoden, der fandt sted for få måneder siden.
Gholam skreg, da de hev ham hårdt i ørerne og forsøgte at få ham til at læse et vers fra Koranen op. En af dem truede med at slå Gholam ihjel.
»Hans øjne var røde af vrede. Han sagde, at han ville brække min nakke og smide mig i havnen«.

Dette er ikke unntaket, men regelen, forteller menigheter og kirkelige kretser.

Politiken fortalte igår om en økende strøm av muslimer som vil konvertere til kristendommen. Svaret de møter er vold. Det retter søkelyset mot mangelen på gjensidighet: Muslimene nyter en stor grad av frihet i det danske samfunn, men innrømmer ingen frihet til sine egne som ønsker å forlate troen. Hvordan kan de påberope seg religionsfrihet hvis de ikke innrømmer den til andre?

Flere konvertitter og kirkelige organisationer fortæller, at det kan være forbundet med store sociale og fysiske konsekvenser at skifte islam ud med kristendommen.
Muslimer, der kvitter deres tro for at blive kristne, risikerer trusler, chikane og i værste fald tæsk, lyder det.
»Det er risikabelt for muslimer at konvertere til kristendommen. De oplever ofte chikane, trusler eller social isolation. Vi får også henvendelser fra konvertitter og menighedsledere, der fortæller, at konvertitter sommetider er bange for at stå frem med deres nye tro«, siger Birthe Munck-Fairwood, netværkskoordinator i Tværkulturelt Center, en paraplyorganisation for 160 kristne foreninger og menigheder.

Iranske Massoud Fouroozandeh er blitt et kjent navn. Han konverterte på midten av 90-tallet, og ble nylig den første teolog med muslimsk bakgrunn. Han leder menigheten Church of Love, som har møter i Odense, Århus og København. Det er til slike menigheter at muslimer søker seg.

»Forleden døbte jeg syv tidligere muslimer.
To af dem fik efterfølgende bank«, siger Massoud Fouroozandeh og tilføjer, at konvertitten ofte må vinke farvel til venner og familie, der ikke længere vil kendes ved personen.
»Inden jeg døber en konvertit, sørger jeg for, at vedkommende er klar over, at det kanhave store sociale og fysiske følger at konvertere. De skal vide, at islam har en sekterisk logik, hvor man slår ofte hånden af dem, der forlader gruppen«, siger han.

Hvordan vil det påvirke den religiøse dialogen at den ene religionen forsøker å herske over den andres medlemmer? På en eller annen måte må disse holdningene også få konsekvenser for synet på muslimer.

Hærverk

Det meldes også om innbrudd i kirkene og hærverk.

Men følgerne ved at skifte religiøst tilhørsforhold er så alvorlige, at man i den arabiske menighed Greater Love i Vigerslev Kirke i København er forsigtigmed at udføre dåbsceremonier. Blandt andet fordi kirken har været udsat for hærværk, fortæller menighedens indvandrersekretær, Nabil Astafanos.
»Vi træder meget varsomt med at døbe her, fordi det giver for meget ballade«, siger han og tilføjer: »at konvertere fra islam til kristendommen er ikke noget, man råber højt om. Vi oplever ofte, at det har store konsekvenser på socialt niveau, hvis familie og venner finder ud af det«, siger han.

I et Danmark med folkekirke kan en gruppe mennesker ikke omvende seg til kristendommen uten å frykte alvorlige konsekvenser, for den døptes personlige sikkerhet og for kirken.

Det er en type maktanvendelse som sier en del om holdningen til samfunnet rundt og andre mennesker. Vold på grunn av religionsskifte er den ultimate krenkelse, fordi troen handler om det mest personlige.

Volden er samtidig et brudd på samfunnsfreden, fordi samfunnet garanterer trosfriheten.

Derfor er volden mot konvertitter et spørsmål som både angår individet, gruppen og storsamfunnet og myndighetene. Stort mer alvorlig får det ikke blitt.

Artikkelen: Konvertitter: Farligt at kvitte islam, Politiken 8. februar 2011.