Nytt

Forrige helg ble det holdt en konferanse i Helsingør om kristne på danske asylsentre. Det kom frem at de har det langt vanskeligere enn det offentligheten har fått vite. Muslimer legger et sterkt press på andre om at det skal herske «fred», dvs. på deres premisser. Ledelsen på sentrene velger å la være å ta i eller se problemene. Det skaffer dem selv problemer.

Det er lettere å la hverdagen foregå på to plan: ett offisielt, hvor ting skjer på en regulert måte, og hvor alle parter kjenner reglene, og ett under dette, et uoffisielt nivå, hvor det skjer ting som ikke tåler offentlighetens lys. Dette kan ledelsen velge ikke å se.

Sune Franck dekket konferansen for denkorteavis.dk: På asylcentrene bliver de kristne forfulgt på det groveste

Ifølge en af intiativtagerne Massoud Fouroozandeh, der er tidligere muslim og nu sogne- og migrantpræst i Sankt Hans kirke i Odense, er problemet med chikane mod kristne asylansøgere stort. Efter konferencen fortalte han Den Korte Avis om flere af asylansøgernes vidnesbyrd:

”Den ene var så bange, at vi var nødt til at stoppe med at filme. Pressen måtte heller ikke omtale deres navne. Flere af dem er stadig asylansøgere, og de er bange, for de lever stadig i de her centre. De er både blevet chikaneret verbalt og har oplevet fysiske ubehageligheder – den ene har fået bank”.

En anden asylansøger var blevet truet efter endt sagsbehandling:

”Den ene havde fået opholdstilladelse, men var nødt til at skifte navn og adresse, for de havde åbenbart været efter ham, også efter han kom ud af centeret”.

Berøringsangst

En forudsætning for at komme problemerne til livs er åbenhed omkring dem, påpeger Massoud Fouroozandeh. Og det har i mange tilfælde manglet. Fouroozandeh mener, det både skyldes uvidenhed og berøringsangst på asylcentrene og hos myndighederne.

I maj sidste år forsøgte præsten i Humble Helle Frimann Hansen for eksempel at råbe lederen af asylcenter Holmegaard på Langeland op, efter at hun havde måttet give husly til fire kristne konvertitter, som frygtede for deres sikkerhed på centeret:

”Jeg ønsker at vidne om det her problem, som jeg mener er principielt og hører hjemme på et politisk niveau. Jeg har forsøgt at komme i dialog med ledelsen på asylcenteret om problemet, men den reagerer ikke på det. Vi er nødt til at anerkende problemstillingen for at kunne gøre noget ved problemet”, sagde Helle Frimann Hansen dengang (DR Nyheder). Hun deltog også i konferencen i Hillerød.

Det overses hvad der sker

Massoud Fouroozandeh mener, at der generelt er en tendens til at overse nogle underliggende problematikker, som bunder i et fremmed kulturmønster:

”Det ser ud, som om der er forskellige lag i asylcentrene. I det øverste lag har folk lært at være sammen med de danske medarbejdere og får klaret deres praktiske ting med læger, lommepenge og alt, hvad der er brug for. Så er der et lag nedenunder, hvor det stadigvæk er en islamisk stammekultur, der hersker.

Det virker, som om Dansk Røde Kors eller medarbejderne ikke er udrustet til at kunne forstå og gå ind og se problemerne”, fortæller han.

Stammekultur

Stammekulturen indebærer ifølge Fouroozandeh, at der er fred, hvis de muslimske asylansøgere indordner sig og forholder sig ukritisk til deres religion. Hvis de modsætter sig, er der omvendt tale om en krænkelse af gruppens ære og ulydighed over for gud, hvilket ikke tolereres:

”I islams ”dna” ligger der det der underkastelsesfænomen, som gør, at lige så snart du ikke ønsker at følge den vej, så har det konsekvenser. Det betyder, at så længe du underkaster dig Allah, profeten, koranen og skrifterne, er der en form for fred. Men lige så snart du ikke ønsker at følge ideologien, er der ikke længere fred.

Det er også derfor, vi havde lavet et billede på powerpoint, hvor jeg havde taget et billede af en kvinde med tørklæde med noget fængselsagtigt over ansigtet, og hvor vi skriver: Der er frihed til at være muslim, men der er ikke frihed til at forlade islam”.

Håber der sker noget

Massoud Fouroozandeh håber, at han og de øvrige initiativtagere med konferencen har fået skabt opmærksomhed om problemerne, så man kan komme dem til livs ved hjælp af politiske initiativer. Derudover arbejder de på at få etableret et beskyttelsescenter, hvor blandt andet kristne asylansøgere kan flytte hen, hvis de oplever trusler, chikane eller vold.

Det var 140 deltakere på konferansen, også kirkeminister Manu Sareen var til stede.

Man kan ikke unnlate å reflektere over at kristne diskrimineres av et politisk korrekt establishment som ikke lenger vil se kors eller høre et kristent budskap i skole eller offentlighet. Samtidig blir kristne og særlig konvertitter trakassert av muslimer i asylsentre i Europa. For ikke å snakke om den behandling kristne utsettes for i mulimske land.