Jomana Jojo Joy, der har libanesisk og kristen baggrund, har det seneste halve år berettet om den chikane, hun har været udsat for som kristen araber. Jomana Joy har fortalt om problematikken i både landsdækkende medier og på sin Facebook profil. Efter længere tids trusler og chikane både på Facebook og i det offentlige rum, har hun imidlertid valgt at stoppe som debattør. Jomana Jojo Joy skriver på Facebook:

jomana.joly

«Tak for denne gang, og vi ses måske igen på et senere tidspunkt. Det har været både positivt og negativt for mig at blande mig i debatten. Desværre har negative ting fyldt for meget. Jeg måtte flytte fra min lejlighed og finde mig i trusler på livet samt sexistiske chikanebeskeder. Det mest sørgelige har været selve retssystemet. Man forventer, at når man har dokumenteret trusler både på skrift og video, og at når man har vidner på nogle forskellige sager, at der vil blive gjort noget, eller at man vil blive taget alvorligt. Desværre ikke. Jeg er dybt skuffet. Jeg kunne have valgt at tie, og tingene ville fortsætte eller vælge at tale ud og gøre opmærksom på problemerne i håb om, at der måske ville blive gjort noget. Jeg valgte at taIe i håb om, at det kunne rykke noget. Jeg måtte benytte mig af en overfaldsalarm i de sidste måneders tid, som jeg har afleveret i dag, fordi jeg ikke fik brugt den. Og det selvom jeg stadig modtager ubehagelige beskeder. Jeg kan ikke forstå, at trusler om at blive hængt i en lygtepæl, voldtaget og dræbt plus meget andet ikke tages mere alvorligt. Jeg er virkelig skuffet. Prisen har været virkelig hård, og for at sige det lige ud mere end jeg kunne tåle. Derfor vælger jeg at sige tak til alle dem, der har støttet mig, og jeg håber, vi ses igen.

Ps. De konferencer og arrangementer, hvor jeg er sat på som taler eller paneldeltager, møder jeg op til.»

En af Jomana Jojo Joys sidste optrædener som debattør bliver til Trykkefrihedsselskabet ‘s konference om Chikane af kristne i Danmark 25. februar hos Cepos i København. De andre paneldeltagere er Massoud Fouroozandeh, cand.theol. og præst i valgmenigheden Church of Love, Mads Holger, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, og Christian Langballe, sognepræst og MF for Dansk Folkeparti.

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar.