Kommentar

Hellas` statsgjeld og budsjettunderskudd er større enn hittil antatt og kan føre til at landet går konkurs, skriver sjeføkonom Jacob Graven.

Nye tall fra Eurostat viser at Hellas` offentlige underskudd i 2009 var 15,4 prosent av BNP mot tidligere oppgitte 13,8 prosent, mens den samlede statsgjelden ved utgangen av 2009 er oppjustert til 126,8 prosent av BNP i stedet for tidligere 115,1 prosent.

Økonomien i Hellas er allerede hardt rammet av innsparingene og skatteforhøyelsene som er iverksatt for å rette opp årevis med statlig overforbruk og dårlig økonomisk planlegging. De nye tallene gjør det enda vanskeligere for Hellas å komme ut av den hengemyren landets økonomi befinner seg i, mener Graven:

«Konsekvensen af hestekuren har helt forventeligt været, at Grækenland fortsat er i dyb recession. Alene i 3. kvartal skrumpede økonomien med 1,1 pct., og den økonomiske vækst har nu været negativ i 8 kvartaler i træk. Med de nye tal er det overvejende sandsynligt, at recessionen fortsætter langt ind i 2011,» skriver Jacob Graven.
Det ender med statsbankerot

Udsigterne for Grækenland er særdeles dystre, mener han.

«Den økonomiske vækst vil være negativ lang tid endnu som følge af de voldsomme besparelser og skatteforhøjelser, og på forhånd ser det næsten umuligt ud at få nedbragt det offentlige underskud til en acceptabel størrelse og tro på, at Grækenland på langt sigt kan betale sin gæld tilbage.»

I Jacob Gravens optik er der ingen tvivl om, at Grækenland i sidste ende vil være nødt til at misligeholde sine gældsforpligtelser, hvad der populært kaldes en statsbankerot.

«Vi forventer, at Grækenland i løbet af nogle år må kaste håndklædet i ringen og erklære, at investorer i græske statsobligationer ikke får alle deres penge tilbage. Hvornår det sker er særdeles usikkert, men forårets redningspakke med IMF og EU på 110 mia. euro vil sandsynligvis holde Grækenland flydende i det kommende år. Vi vurderer dog, at det er en stakket frist,» skriver Jacob Graven.

Sjeføkonomen håper at man med dagens oppjustering har satt et endelig punktum for greske myndigheters triksing med størrelsen på landets statsgjeld og budsjettunderskudd. Imidlertid er det utbredt frykt for at andre og større land kan ha fusket med tall for å skjule sin egentlige økonomiske tilstand, noe som i følge Graven kan få katastrofale økonomiske konsekvenser for eurosonen.

«Der er mange, der er nervøse for, om der kan være skeletter i skabene i nogle af de andre PIIGS-lande. Jeg tror ikke der er nogle konkrete mistanker eller rygter, men mange tænker utvivlsomt, at det nok ikke kun er Grækenland, der har været rigeligt kreative,» lyder det fra Jacob Graven.

«PIIGS-landene» er den lidet flatterende samlebetegnelse for de fem eurolande, som antages at være økonomisk mest udfordrede: Portugal, Irland, Italien, Portugal og Spanien.

Forbogstaverne danner tilsammen ordet PIIGS, som giver associationer til det engelske ord for «svin».

Det verst tenkelige scenarioet vil være hvis Italia blir grepet i kreativ regnskapsføring, mener Graven. Italia har den største av de fem PIIGS-økonomiene, og er det landet som har klart seg best av dem:

«Konsekvensen af en ny fatal afsløring ville naturligvis være, at troværdigheden omkring alle landes tal lider et voldsomt knæk. For hvis der først er et land mere, hvem er så det næste? Det vil i værste fald kunne få situation helt ud af kontrol,» siger Jacob Graven til epn.dk.

Jyllands-Posten: Økonom: Grækenland går konkurs