Hellas har fått en så dårlig deal av troikaen at det er bedre at landet forlater euroen. Det sier økonomiprofessor og tidligere «overvismand» Christen Sørensen til JP.

»Hvis Grækenland skal blive i euroen, er de øvrige eurolande nødt til at indse, at de skal give en betydelig gældsnedskrivning, de skal hjælpe med at sætte gang i græsk økonomi, og så skal eurolandene selv få gang i deres økonomier. Lige nu er eurozonen en økonomisk katastrofe, arbejdsløsheden er 11, 5 pct., hvor efter finanskrisen kun var ni. Det skyldes den ukloge sparepolitik, som eurolandene har ført.«

Men gjennomgangstonen i mediene er at det går meget bedre for EUs økonomi. Er det bløff? At veksten er treg og at økonomien nærmest står stille, er nærmere sannheten. Innhentingen har ikke kommet.

Først de uantakbare økonomiske krav til grekerne om kutt:

»Det er ikke forkert, at de skal lave strukturreformer, men man er nødt til at lave en gældsnedskrivning. Og eurolandene er nødt til at tage ansvar for det, de har påført Grækenland, i form af sparekrav men ikke særligt store gældsnedskrivninger. Der er Grækenland blevet røvrendt, for at sige det lige ud, helt tilbage fra april 2010 af eurolandene. Dengang sagde de, at ledigheden i Grækenland ville stige til måske 15 pct. Den steg til 25 pct. Og BNP faldt med omkring 25 pct., også lang mere end det oprindeligt forudsagte.«

Av økonomisk feilmedisinering følger de politiske konsekvenser: Tap av tillit og politisk krise. Den krise gjelder ikke bare innad i Hellas og i forholdet mellom Hellas og EU, men også i Europa generelt. EU-lederne har bare ikke oppdaget den.

ANNONSE

Hellas står overfor en langvarig stor ledighet og nedskjæringer. De vil ikke klare å ta seg inn igjen. De må kutte båndene til euroen, gjeninnføre drakmer og ta en devaluering som sletter en stor del av gjelden. Det er Christensens oppskrift og mye tyder på at det er den Syriza-regjeringen tenker følge. Men mye kan skje underveis.

EUs linje har været et incitament til den utbruddsvilje som man nå ser i Hellas:

»De har krævet så stram en økonomi, at mange ender i armod. Så stiger den politiske ekstremisme, tilliden til euroen falder, fordi man strammer for meget op,« siger Christen Sørensen.

Men den samme døvhet ser man i innvandrings og asylpolitikken. EU-lederne nekter å ta signalene, men kjører videre. Derfor handler krisen i Hellas om noe langt mer enn ett land. Det handler om krisen i EU.

Sosialdemokratene har gått i første rekke med å gå inn for å ta imot flest mulig. Formann i EU-parlamentet, Martin Schultz, sa i helgen at det var forfeilet å tale om en flyktningkrise i EU. Da burde man se på land som Libanon eller Tyrkia som har tatt imot hundre ganger så mange.

Det Schultz glemmer er at det ikke går an å sammenligne velferdsnivået i Libanon eller Tyrkia og Europa. Er det tyrkiske tilstander han ønsker seg?

Uttalelser som dette viser at man allerede har forlatt det fellesrommet som det ellers tales varmt om. Martin Schultz vil ha fellesskap med millioner av mennesker som presser mot Europa. Han unnsier de europeerne som mener det ikke kan gå. For å parkere dem moralsk tyr han til retoriske tricks. Dermed har han brutt kontrakten med velgerne.

Det tar en tid før dette budskapet synker inn.

Grekerne har tatt budskapet.

 

 

 

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/ECE7837889/%C3%98konom-Trojkaen-har-r%C3%B8vrendt-Gr%C3%A6kenland/

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629