Feature

Dette bildet er historisk. Biermann, Böll og Walraff. Ikke Joschka Fischer eller Andreas Baader. De to siste er to alen av samme stykke, den ene opportunist og karrieremaker, den andre narsisstisk nihilist. Begge dele rommet radikalismen på 60-tallet. Og så fantes det en annen radikalisme, den som Biermann representerte, og Böll og Walraff. Den er menneskelig, mer lavmælt, mer personorientert, noe reservert, skeptisk til store systemer. Den baserer seg på erfaringer.

Les Biermanns korte CV og forstå det er et
Lærestykke

Wolf Biermann
Født 1936 i Hamborg i en kommunistisk – og jødisk – familie.
Faderen henrettet i Auschwitz.
Udvandrede som 17-årig til DDR. Kandidat i filosofiog matematik fra Humboldt Universitetet.
Instruktørassistent i Brechts gamle teaterkompagni Berliner Ensemble.
Skrev efter 1960 egne digte og sange.
Fik i 1965 forbud mod at optræde i DDR og i 1976 forbud mod genindrejse i DDR efter turné i Vesttyskland. Fik inddraget sit statsborgerskab.
December 1989 giver Biermann sin første koncert i DDR i 25 år, modtages som levende legende.
Gæsteprofessorater i Ohio og Düsseldorf. Æresborger i Berlin 2007.
Tildelt bl. a. Georg Büchner-Prisen og Heinrich Heineprisen.

Fordi han hadde opplevd hykleriet i DDR kunne han spidde radikalerne i BRD, og Vesten for øvrig. Men i Norden lever man fremdeles som om Biermann ikke hadde eksistert.

Humanisme er humanisme som koster. Ellers er den ikke noe verdt.

Les også

-
-
-