Feature

Våre medier beretter om islams fremgang, omtrent som en uimotståelig kraft. Selv kritikere av islam og mulimsk praksis kan innta samme holdning. Man forveksler menneskers innvandring og bosetting med religiøs fremgang. Faktum er at islam og den muslimske verden er i stor krise sier Hamed Abdel-Samad. Han mener den voldsomme indignasjonen, støyen som omgir islam, er et sykdomstegn.

Tyskland har i løpet av kort tid fått en intens islam/muslim-debatt. Abdel-Samad er en av de skarpeste. Hans nye bok må være langt farligere enn noen karikaturtegning. Hvis denne innsikten brer seg i Vesten: at islam er pill råtten og at muslimenes religion er ikke bare en hemsko for utvikling, men uforenlig med et moderne samfunn, kan det bety mye for Vestens holdning til særkrav og segregering, og det vil selvsagt også påvirke muslimene selv.

Fra Jeser Vind Jensens artikkel i Weekendavisen:

»Man køber vestlige våben for at slå vesterlændinge ihjel, benytter vestlige videokameraer for at optage henrettelser af vestlige journalister og sætter sin lid til sensationslystne vestlige tv-sendere for at få udbredt terroren i verden.« Abdel-Samads pointe er, at store dele af den islamiske verden »distancerer sig drastisk fra verdslig viden og indtager en uforsonlig holdning til det modernes ånd«. Et konkret eksempel på den kulturelle stagnation er, hvor meget udenlandsk litteratur, der bliver oversat til arabisk: »I dag bliver der oversat mindre til arabisk i alle de arabiske lande tilsammen, end der i Grækenland oversættes til græsk.« Forfatteren savner den nysgerrige, stræbende »faustiske sjæl«, som gennemsyrer Vestens tilgang til videnskab.

Han skriver syrligt: »Hvad bidrager den islamiske verden egentlig med inden for verdslig viden, kunst, arkitektur – bare for at nævne tre områder? Spørgsmålet er let at besvare med enten ‘ lidt’ eller ‘ slet intet’.« COCKTAILEN af politisk tænkning og islam har også vist sig at fungere direkte destruktivt. »Islam som politisk ide har i dag tabt substansen og har næppe nogen svar på verdenssituationen bortset fra raseri og vold,« vurderer politologen.