Af Uwe Max Jensen

Det har udløst global fordømmelse, at en amerikansk præst, Terry Jones fra Florida, har truet med at brænde et eksemplar af koranen den 11. september på årsdagen for det islamiske terrorangreb på World Trade Center i New York. Men hvorfor går kravet om respekt altid kun én vej?
Den respekt, som koranen og islam vises, er nemlig langt fra gengældt. Der er udelukkende tale om en énvejsrespekt. Koranen og islam kræver respekt. Men giver ingen.
Koranens notoriske had mod jøder er velkendt stof. Heller ikke kristne og vantro er der nogen respekt for i koranen. Desuden fremstilles Jesus (i kristen optik guds søn, i koranen reduceret til en simpel profet) som en fupmager, der ikke døde på korset for at sone menneskenes skyld.
Religionsstifteren Muhammed nærede ikke respekt for andres religion. Da Muhammed i 629 erobrede Mekka rensede han Kaaba’en i Mekka (et tempel for det førislamiske hedenskab) for gudebilleder og gjorde i stedet Kaaba til islams centrum. Over tusind år senere – i marts 2001 – sprængte taliban-regimet i Afghanistan to gigantiske Buddhastatuer i luften i Bamiyan provinsen 230 kilometer fra hovedstaden Kabul.
Heller ikke dannebrog, som gud ifølge skriftlige kilder begavede danskerne med under et slag i Estland i 1219, bliver sin gudgivne natur til trods respekteret. I forbindelse med Muhammed-krisen blev dannebrog brændt af og trådt på i den muslimske verden.
Heller ikke vestens sekulære symboler for handel (World Trade Center), militær magt (Pentagon), demokrati (Det Hvide Hus), ytringsfrihed (Kurt Westergaard, Salman Rushdie, Lars Vilks med flere) står der respekt om. De opfattes derimod som symboler, der enten allerede er eller skal knuses.
Kravet om respekt går én vej. Islams.

Fredericia Dagblad 11.09.2010