Kommentar

Leder av de danske socialdemokratene, Helle Thorning-Schmidt, er tatt i skattejuks. Hun har gitt motstridende opplysninger om ektemannen, Stephen Kinnocks tilknytning til Danmark. Motivet synes utelukkende å være et ønske om å spare skatte. Thorning-Schmidt er leder for et parti som har satt skatt i sentrum.

Det er vanskelig å se hvordan Thorning-Schmidt kan overleve politisk. Det er hennes andre brøler på kort tid, der hun privat gjør stikk motsatt av det hun forfekter som politiker. Tidligere i sommer ble det kjent at hun har flyttet sitt barn til en privatskole. Den offentlige skolen i nærheten av boligen hadde mange innvandrere, det hadde ikke privatskolen. Thorning-Schmidt flyttet barnet dit selv om skolen lå langt unna. Sammenhengen syntes ganske klar.

Nå er Thorning-Schmidt tatt i å ha gitt stikk motstridende opplysninger om ektemannens tilknyting til Danmark. I det ene tilfellet gjaldt det å understreke hans tilknytning, for at han skulle kunne stå som medeier i parets leilighet. Paret oppga at han var hjemme hver eneste helg hele året.

Så oppsto motsatt situasjon, hvor det gjaldt å understreke hvor lite Kinnock oppholdt seg i Danmark. Thorning-Schmidt skrev til Justisdeparatementet at han var mindre enn 33 helger hjemme. De to versjonene er ikke forenlige. En av dem er falsk. Det er alvorlig hvis en vanlig borger tas i løgn i skattesaker. Thorning-Schmidt er partileder.

Jyllands-Posten er drepende i sin karakteristikk:

Selv kalder hun det »en sløset fejl,« men så let bør den socialdemokratiske partiformand og oppositionens bud på en statsministerkandidat ikke slippe.

Faktum er, at hun betjener sig af de argumenter, som synes bedst egnede til at opnå det, hun gerne vil opnå i ethvert givent øjeblik. Når det gælder om at få lov til, at ægtefællen kan blive medejer af en dansk ejendom, så er der nærmest ingen grænser for, hvor stor tilknytning han har til Danmark. Når det drejer sig om at undgå at betale dansk skat, forholder det sig præcis omvendt.

Helle Thorning-Schmidts ageren i skattesagen tegner billedet af et kynisk beregnende menneske, hvad der næppe kan overraske, når man har fulgt hendes politiske vej: Rundet af venstrefløjen, hjulpet frem med højrefløjens støtte, men parat til at vende 180 grader i vigtige spørgsmål og tækkes venstrefløjen for at bevare magten. Hvad Helle Thorning-Schmidt egentlig står for, er fortsat en gåde, mens det synes klart, at det, der driver hende, hverken er hensyn til de svage eller forestillingen om et retfærdigt samfund, men derimod alene ønsket om at placere sig selv mest fordelagtigt. Så må synspunkterne bøjes derefter.

At hun fremstår særligt utroværdig i skattesagen skyldes naturligvis, at hun har udråbt skat som et kerneområde i den socialdemokratiske politik. Socialdemokraterne vil hente milliarder til statskassen gennem bedre ligning og afsløring af skattesnyd. Thorning-Schmidt har agiteret for den såkaldte millionærskat. Talen kan næppe udlægges anderledes, end at hun finder det ret og rimeligt, at alle bidrager til fælleskassen frem for at finde smuthuller og nemme løsninger.

Hendes modstridende udsagn i skattesagen afslører, at det netop er, hvad hun selv betjener sig af: smuthuller og en pyntet version af virkeligheden.

Ektemannen er direktør for World Economic Forum i Sveits.

Virkeligheten hermer de politiske TV-dramaer som Kongekabalen. Det er vanskelig å fatte at en profesjonell politiker kan være så bevisstløs som Thorning-Schmidt. Hun måtte da vite at hun løp en stor risiko ved å gi to forskjellige versjoner til myndighetene. Dette gjaldt hennes egen karriere, og man skulle tro den var verdt mer enn noen lusne tusener. Men kanskje hun følte seg hevet over mistanke? Eller har profesjonaliteten antatt en form som gjør at man ikke kjenner forskjell på løgn og sannhet? Det som gjelder er kun det som er gunstig i øyeblikket…

Thornings løgn