Nytt

De fleste av Bosnias nye moskeer og et innkjøpssenter i Sarajevo er reist for penger fra Saudi Arabia, og med pengene kommer også innflytelsen fra en av islams mest konservative retninger, skriver Uffe Andersen i Jyllands-Posten.

Wahabistene er tilhengere av Muhammed ibn Abd-al-Wahhabs lære fra 1700-tallet. Abd-al-Wahhab levde i det som i dag er Saudi Arabia, og er det regjerende kongehuset Sauds offisielle religiøse tro. Denne tolkningen av islam skal angivelig være mer opprinnelig, da den «renser troen for alt som er kommet til siden profeten Muhammeds tid». Wahabister anser muslimer som har akseptert nyskapelser i islams praksis for å være vantro, noe som bla gir wahabistene rett til å forfølge og/eller føre hellig krig mot dem.

Tradisjonelle muslimer i Bosnia er følgelig bekymret over wahabismens økende innflytelse i landet.

Religiøse ledere taler for en ren muslimsk identitet for Bosnien i stedet for den fælles sekulære platform.

Smederevo, Serbien

Klokken fire om morgenen den 2. februar i år indtog stærke politistyrker en fjerntliggende bjerglandsby i det nordlige Bosnien.

650 bevæbnede mand afskar al trafik til Gornja Maoca, der er højborg for landets stadig stærkere samfund af wahabister.

Wahabismen er kendt for at være mange islamiske terroristers ideologi, og det var netop grunden til den største politiaktion i Bosnien siden krigen i 1990’erne: Man søgte efter 31 navngivne personer, men fandt kun syv. De blev arresteret og er bl.a. mistænkt for »at have organiseret en forbryderisk organisation, hvis mål det var med brug af vold eller trusler om vold at forsøge at ændre Bosnien og Hercegovinas forfatningsmæssige orden«.

At innbyggerne i Gornja Maoca ikke lever etter Bosnias lover, men etter koranens, har imidlertid vært kjent i årevis. Derfor blir det stilt spørsmål om hvorfor bosniske myndigheter griper inn først nå.

Historisk har Bosnia vært kjent for sin nesten verdslige form for islam som ikke bare har tolerert andre trosretninger, men også hatt en mer romslig tolkning av islams lover og forbud.

Nu havde man også vist sig tolerant over for religiøse retninger, der verden over er kendt for terrorisme, og som sætter sig ud over statens love.

Men dét er kun et af udtrykkene for en udvikling, der er langt farligere for «Bosniens forfatningsmæssige orden» end nogle få håndfulde ekstremister.

Det mener en af Bosniens bedste kendere af wahabismen – Esad Hecimovic, journalist ved det politiske magasin Dani. Ud over et utal af artikler om islam i Bosnien har Hecimovic skrevet en bog om mujahediner og wahabisme i landet. Han ser det store BBI-butikscenter, der sidste år åbnede i hovedstaden, Sarajevo, som symbol på splittelsen mellem «ekstreme» og «bløde» muslimer i Bosnien – og som udtryk for, hvor landet i dag bevæger sig hen.

Saudiske penge og regler

BBI-centret ligner ethvert andet butikscenter i enhver anden europæisk by: De samme tøjbutikker, skønhedssaloner, mærkevarer, glas og stål. Men BBI-centret er anderledes. For bortset fra at tjene penge, så ligger der også en anden idé bag centret i Sarajevo, forklarer Hecimovic:

»Centret er finansieret af en saudiarabisk bank, som har forbudt, at der sælges svinekød eller serveres alkohol i det. Alle, der arbejder eller har en butik i centret, har måttet skrive under på, at de ikke vil sælge nogen af delene. Dét har skabt stærke reaktioner blandt sekulære bosniakker og fra byens serbere og kroater. En af mine journalist-kolleger skrev i en klumme, at eftersom der før krigen dér på stedet lå et varehus, der hed «Sarajevo-kvinden», så må vi vel kalde det nye center «Den Muslimske Kvinde». Og dét er en udskiftning af symboler, som kendetegner det nye Sarajevo efter krigen,« siger Hecimovic.

Og sandt nok: i caféerne i BBI-centret kan man end ikke få en lys øl, endsige en skinkesandwich.

Tyske Der Spiegel skrev også nylig om et annet eksempel på de siste årenes utvikling i Bosnia: det er for tiden ingen andre steder i verden hvor det bygges så mange moskèer som i Sarajevo og Bosnia.

– Etter en periode med sekularisering under sosialismen er vi nå vitner til en islamisering, hvor det understrekes at bosniakkene er muslimer. Og der oppstår det sammenstøt – også internt mellom bosniakkene, sier Hecimovic:

Han forklarer, at i den traditionelle bosniske udgave af islam var man – som en kendt bog om fænomenet hedder – muslimsk på den bosniske måde:

»På grund af samlivet med de ortodoks-kristne serbere og de katolske kroater er de bosniske muslimer i århundredernes løb kommet til at praktisere islam i nogle former, som andre måske ikke synes, er helt «regelrette». Men for de bosniakkiske muslimer er de ting vigtige udtryk for deres religiøsitet,« siger Hecimovic.

På denne bakgrunnen er det ikke overraskende at det kom til konflikter da mujahedinene – såkalt hellige krigere – ankom Bosnia direkte fra Afghanistan i begynnelsen av 1990-årene.

Som en af deres første ledere i Bosnien sagde i et interview: »Krisen i Bosnien begyndte kun 15 dage efter indtagelsen af Kabul. Sådan blev Profetens ord om, at den hellige krig vil fortsætte til Dommedag, bekræftet.«

Den tankegang var bosniske muslimer fremmed – men omvendt var mange efter et halvt århundredes socialisme ikke mere sikre på, hvad deres religion egentlig var:

»Efter Jugoslaviens opløsning talte religiøse ledere for en «islamisk vækkelse». Så brød krigen ud, og der kom mange islamiske humanitære arbejdere og frivillige soldater til landet. Mange af dem havde en forståelse af Islam, som man normalt kalder wahabisme. Et af dens kendetegn er at rense den lokale form af Islam i et område for alt, der dogmatisk set ikke er «rent». Dét gav sammenstød mellem de bosniakker, der ønskede en islam, som den traditionelt har set ud her i regionen – og på den anden side dem, der antog de nye tolkninger, som især kom fra Saudi-Arabien og landene omkring Den Persiske Golf,« forklarer Hecimovic.

Had mellem grupper

Det er altså ikke noget tilfælde, at indbyggerne i den landsby, som Bosniens politi gennemsøgte, tilhører netop wahabismen – eller at den retning af islam er det saudiarabiske kongehus’ officielle religion. Lige som det ikke er tilfældigt, at de fleste af Bosniens mange nye moskéer og BBI-indkøbscentret er rejst for saudiske penge. Mange traditionelle muslimer er bekymrede over udviklingen.

»Der er meget had mellem de to grupper. Blandt andet blev en bosniakkisk wahabist på et tidspunkt slået ihjel i en slåskamp med nogle unge – hvilket udløste en generel debat og et sammenstød mellem sekulære bosniakker og de religiøst aktive,« siger Hecimovic.

En rekke fremtredende bosniakker og professorer fra Det islamske Fakultet i Sarajevo mener at reaksjonen fra Bosnias organisasjon for tradisjonelle muslimer – Det islamske samfunn (DIS) – har vært utilstrekkelig. DIS og dets leder Mustafa Ceric, blir kritisert for å bagatellisere problemet med wahabismen. Den manglende reaksjonen fra DIS skyldes bla saudiske penger, mener Esad Hecimovic:

For som f.eks. moskeer og butikscentret viser, har landene ved Den Persiske Golf andet end wahabismens ideer at byde på:

»Mens der under krigen kom våben og humanitær hjælp, så kommer pengene nu i form af store investeringer og økonomisk samarbejde.«

Hecimovic ser også en politisk grunn til at bosniakkenes åndelige leder ikke tar avstand fra wahabismen. Ved å beskytte wahabistene i offentligheten forsøker Ceric å fremme islamiseringen av det bosniske samfunnet:

»Ceric bruger ikke ordet wahabister, men taler om de nye muslimer. Ved at være deres beskytter i offentligheden rækker han mod et højere mål – som er at fremme islamiseringen af samfundet. Men hvis vi som bosniakker opbygger en ren muslimsk identitet – som religiøse ledere taler for – og ikke deles med serbere og kroater om en fælles, sekulær platform, så vil det blive meget svært at opretholde Bosnien som en fælles stat. Derfor vil de religiøse og kulturelle forandringer, som sker lige nu, have indflydelse på fremtiden for både bosniakkerne og for Bosnien.«

Jyllands-Posten: Gen-islamisering af Bosnien