Nytt

Sosialdemokratenes sosialordfører Lars Aslan Rasmussen og folketingskandidat for Sosialistisk Folkeparti Serdal Benli oppfordret 25 dansk-tyrkiske politikere til å delta på en appell til den tyrkiske regjeringen om å anerkjenne folkemordet på armenerne. Samtlige bortsett fra èn avslo, skriver Rasmussen og Benli, som begge har røtter i Tyrkia:

I år er det 95 år siden, at folkemordet på armenierne fandt sted i Tyrkiet.

Omkring 1,5 millioner mennesker blev systematisk udryddet i et organiseret massemord, som den tyrkiske stat stod bag, og som i vid udstrækning blev udført af kurdiske håndlangere.

Den dag i dag nægter Tyrkiet at anerkende folkedrabet. Dette til trods for, at udryddelsen af armenierne er lige så veldokumenteret som nazisternes Holocaust.

Ikke alene nægter Tyrkiet at anerkende folkemordet, men det er også forbundet med stor risiko overhovedet at tale om emnet i Tyrkiet.

For få år siden blev chefredaktøren for den eneste armenske avis i Tyrkiet, Hrant Dink, skudt ned på åben gade i Istanbul, efter igen og igen at have krævet, at Tyrkiet anerkendte folkemordet.

Drapsmannen ble raskt pågrepet, men det tok ikke lang tid før bilder viste hvordan tyrkiske myndigheter så på drapet:

På billederne så man Hrant Dinks morder i selskab med politibetjente foran det tyrkiske flag: Et billede, der mindede om fejring af en stor begivenhed, hvor modstanderens nederlag fejres.

I Tyrkiet sidder der folk i fængsel for at omtale folkedrabet, og ingen medier eller journalister kan nævne emnet, medmindre de er villige til at risikere, at der bliver rejst sager imod dem ved domstolene, eller at de bliver skydeskiver for nationalistiske grupper.

Selv den tyrkiske forfatter og nobelprismodtager Orhan Pamuk har været nødt til at forlade Tyrkiet efter at have modtaget hundredvis af dødstrusler, fordi han krævede, at Tyrkiet gav det armenske folk en undskyldning for begivenhederne i 1915.

På bakgrunn av den statsautoriserte benektelsen av kjensgjerningene og det betente debattklimaet, tok Rasmussen og Benli initiativ til å utarbeide en appell til den tyrkiske regjeringen:

Vi har begge rødder i Tyrkiet og tænkte, at det ville være en god idé, hvis samtlige politikere i Danmark, der ligeledes havde rødder i Tyrkiet, sendte en appel til den tyrkiske regering om at anerkende folkedrabet og give det armenske folk en undskyldning.

Vi sendte derfor et brev ud til samtlige politikere i Danmark, som vi vidste havde rødder i Tyrkiet. Det blev til i alt 25 henvendelser til valgte folketingspolitikere, kommunalpolitikere, folketingskandidater og byrådskandidater. Vi var stensikre på, at politikere, der agerer i et demokratisk land som Danmark, naturligvis anerkendte folkedrabet, og ligesom os syntes, det var på tide at gøre noget ved benægtelsen i Tyrkiet.

Desværre skulle det vise sig at være en meget naiv antagelse. På nær et byrådsmedlem, nægtede samtlige af de adspurgte at være med i en appel til den tyrkiske regering.
Mord med omvendt fortegn

En del svarede ikke, til trods for at flere af dem var vores egne partifæller, mens en anden gruppe af valgte politikere direkte skrev til os, at der var tale om et folkemord i 1915 – men at det var med omvendt fortegn. Altså at armenierne slog tyrkerne ihjel. En holdning som bl.a. også den tyrkiske i imam i Danmark Fatih Alev har hævdet offentligt.

Det totale fravær af en accept og anerkendelse af det armenske folkemord herhjemme blandt danske politikere med tyrkiske rødder er dybt beklageligt og absurd.

Ingen ville akseptere at danske politikere med tyske røtter benektet Holocaust eller påsto at det i realiteten var jødene som drepte tyskere, skriver de to politikerne:

Vi er meget kede af og vrede over de reaktioner, vi har fået på vores henvendelse fra disse politikere. Men vi vil forsætte med at lægge pres på den tyrkiske regering for at få den til at se fortiden i øjnene.

Kun på den måde kan man undgå, at lignende forbrydelser sker i fremtiden, og at fremtiden bygges på fred og sameksistens.

Det sosialdemokratiske folketingsmedlemmet Yildiz Akdogan er blant dem som avslo å delta på appellen. I en leder skriver Jyllands-Posten at avslaget stiller Akdogan i et underlig lys, da hun i forbindelse med den internasjonale Auschwitz-dagen oppfordret danskene til å være oppmerksomme på utgrensning av minoriteter. I artikkelen nevner Akdogan spesifikt Auschwitz, Bosnia, Irak og Rwanda, men utelater folkemordet på armenerne.

Jyllands-Posten: Der er forskel på folkemord

Jyllands-Postens leder: Et folkedrab