– Muslimer blir fornærmet når sannheten sies, for fornærmelsen i form av f.eks. en Muhammed-tegning er ikke noe annet enn en fremstilling av virkeligheten med kunstneriske midler, sier forfatter og journalist Henryk Broder i et intervju med Jyllands-Postens Anders Raahauge.

Broder skrev boken «Hurra! Vi kapitulerer» med utgangspunkt i den danske Muhammed-krisen, og skrev nylig den hardtslående kronikken Vesten kveles av frykt i Der Spigel om drapsforsøket på tegneren Kurt Westergaard.

Attentatet mot Westergaard har fått bred omtale i tysker medier, og har ført til en prinsippiell debatt om ytringsfriheten og dens omkostninger, skriver Raahauge. Broder uttrykker overraskelse over de mange positive reaksjonene han har fått på sine siste artikler om temaet, og mener det kan tyde på at stemningen er i ferd med å snu:

Men store aviser som f. eks. Frankfurter Allgemeine og Süddeutsche Zeitung har dog kørt en storvask, hvor f. eks. min blog «Achse des Guten» blev stemplet som «islamhadernes» holdeplads. Så kampen står stadig åben.« Süddeutsche Zeitungs kulturredaktør, Adrian Kreye, skrev, at et forsvar for Rushdie stadig var på sin plads, men at det er anderledes med Kurt Westergaard, for han har kun lavet en »plump« tegning – en argumentation, som dog også har indbragt Kreye verbale tæv fra andre medier.

»Den artikel var slem. Kreye skrev som en rigtig appeaser.

Som en mand, der allerede i dag forsøger at udskrive en veksel for i overmorgen. Han har ikke modet til at skrive det, som han inderst inde har lyst til: Det er hans egen skyld, den dumme Westergaard – hvorfor laver han også sådanne tegninger! Det er uhyrligt at fordreje debatten til en sag om «kvalitet» og hævde, at tegningerne ikke var særligt vellykkede osv. Var kvalitet et kriterium, skulle 90 pct. af de tyske aviser indstille deres udgivelse.

Det er stadigvæk tysk mainstream at køre ad den tangent, men jeg tror, at de redaktører er i færd med at isolere sig fra læserne. Men i det store og hele skal man rose den tyske presse for dens dækning den seneste uge. Også reaktionerne på den schweiziske minaret-afgørelse var forbavsende positive i Tyskland.

– Men viser ikke dette attentat at tiden er kommet til avspenning? Må vi, som mange sier, fornærme og atter fornærme?, spør Raahauge.

For det første forelå det ingen fornærmelse, mener Broder, og legger til:

For det andet bliver muslimer fornærmede, når sandheden siges – nemlig at en del af islam har en tilbøjelighed til at gribe til vold. Det er som den gamle vits: Hvis du hævder, at jeg er uhøflig, slår jeg tænderne ud på dig.

Rowan Atkinson, den store engelske komiker (Mr. Bean, red.), har sagt: Retten til at fornærme er større end retten til ikke at blive fornærmet.

Broder mener det er muslimene som innført det han kaller «fornærmelses-dimensjonen» i debatten. – Så hva med meg?, spør Broder:

Jeg bliver krænket, når man hænger homoseksuelle i Iran. Hvad skal jeg stille op? Storme den iranske ambassade? Nej, man skal fornærme videre, for i dette tilfælde er fornærmelsen ikke andet end fremstilling af virkeligheden med kunstneriske midler.«

Du skriver i din seneste Spiegelartikel, at 10 års afspænding ikke har bragt resultater, fordi den er ensidig.

»Den er helt ensidig, Vi nedtrapper, modparten optrapper.«

Fordi frygten gør sin virkning?

»Ja. Som der hører to til et kærlighedsforhold, hører der også to parter til en nedtrapning.

Men fordi alle oppfordringene om nedtrapping er styrt av angst, ser man ikke at jo mer man aveskalerer, jo mer oppmuntres motparten, sier Broder.

I hele Europa taler man om fremmedfrygt. Hvordan kan det være, at vi ikke har en eneste anden gruppe i Europa, der føler sig uafbrudt fornærmet? Ikke kineserne, ikke mexicanerne, ikke polakkerne, ikke russerne. Det drejer sig om, at der er én eneste gruppe, der ikke vil anerkende spillereglerne. Påpeger man det, er man straks stemplet som islamhader. Men det er dem, der stempler, der er racister, for de vil ikke have, at man tager deres ædle, vilde vrede fra dem.

Jeg er forbavset over, hvor megen støtte-post jeg får fra tyske muslimer. De takker mig for mit arbejde. Jeg er da også fuldkommen overbevist om, at de fleste muslimer fordømmer vold. Desværre er de ikke i stand til at holde det ikke-fredelige mindretal i snor. Deri ligger problemet.

Anders Raahauges intervju med Henryk Broder sto på trykk i Jyllands-Posten 07. januar 2010 og finnes ikke på nett.