Kommentar

To av de tolv tegnerne som på Jyllands-Postens invitasjon tegnet profeten Mohammed, har valgt å gå under jorden. De er truet på livet.

Det som var ment som en demonstrasjon av at det hersker ytringsfrihet i Danmark, har utviklet seg til en situasjon der kunstnere risikerer å måtte betale den ultimate pris for den kunstneriske frihet.

Det gjør saken om de tolv tegnerne som laget tegninger av Profeten til en prøvesten på om det gjelder samme regler for muslimer som for resten av samfunnets borgere.

Ikke alle ser det slik: Noen antyder at Jyllands-Posten og tegnerne har seg selv å takke. Kunne de ikke simpelthen la være å provosere? Slik Politikens to journalister spør statsminister Anders Fogh Rasmussen i et intervju:

Men der er vel heller ingen grund til at provokere unødvendigt, som nogle mener, Jyllands-Posten har gjort?

Fogh Rasmussen er ikke tapt bak en vogn.

Hør lige her: I et frit samfund er der en strøm af det, du måske vil kalde provokationer. Altså for at sige det rent ud: Jeg føler mig også af og til provokeret. Der er hele tiden nogen, der kritisk stiller spørgsmål ved autoriteter, også religiøse autoriteter. Det må kristendommen tåle og det må islam tåle«.

Mon tro om den nye norske statsministeren ville svart like prinsippfast?

Bakgrunnen var altså ikke at Jyllands-Posten ville prøve hvor grensen går for muslimers toleranse. Barnebokforfatter Kåre Bluitgen hadde problemer med å få noen til å illustrere en tekst om Profeten. I islam hersker det som kjent forbud mot å illustrere levende vesener, og særlig Allah og Profeten.

Ubehagelig, skremmende, fryktelig, er ord tegnerne bruker om det som har skjedd. Politiken har snakket med åtte av de tolv, og ingen av dem angrer, men de er skremt.

Kurt Westergaard er en af de tolv tegnere, og han mener, at debatten er udtryk for et kultursammenstød.

På trods af de heftige reaktioner har han dog ikke fortrudt, at han tegnede Muhammed.

»Jeg vil ikke lade mig skræmme. Hvis vi gør det, kommer vi ud på en selvcensurens glidebane, og så sælger vi ud af det, som jeg ville kalde arvesølvet – ytringsfriheden. Jeg ville tegne ham igen, hvis jeg skulle«, siger tegneren.

Pressefrihed på spil
Tegner Jens Julius Hansen fortryder heller ikke sin tegning.

Men han er rystet over udviklingen, og set i bakspejlet er han ikke sikker på, om nogen af tegnerne overhovedet burde have medvirket.

Alligevel fortryder han ikke sin tegning i avisen, men han tror ikke, at han vil tegne Muhammed igen.

»Jeg ville være bange for at blive slået ihjel. Grunden til, at jeg tegnede den tegning, er at vise, at vi har pressefrihed, men hvis jeg skal være helt ærlig, ville jeg ikke gøre det igen – så de har jo vundet«, siger han.

Profet-tegnere fortryder intet