Nytt

Italia slet med kriminelle rumenere. De sto for 75 % av kriminaliteten i Roma. Flere grove mord gjorde at opinionen – og mediene – krevde handling. Det fikk de: I 2007 vedtok nasjonalforsamlingen en hastelov om utvisning av EU-borgere som ikke kan forsørge seg selv. Hvorfor kan ikke Norge gjør det samme med tiggere og kriminelle?

En kvinde blev fundet livløs i en kloak, nøgen og forslået. Et ægtepar blev hakket i stykker af deres tjenestepiges eksmand.

En række brutale mord begået af rumænere har fået den italienske regering til at vedtage et hastedekret, der gør det muligt at udvise EU-borgere. Ifølge italiensk politis øverste leder, Antonio Manganelli, bliver der tale om tusindvis – først og fremmest rumænere.

Siden visareglerne blev lempet over for Rumænien i 2002 er befolkningsgruppen blevet Italiens største minoritet. Rumænerne har længe været på den politiske dagsorden, men den seneste tids mord skruede debatklimaet op i et helt nyt niveau.

»Inden Rumæniens indgang i EU var Rom den sikreste by,« sagde hovedstadens borgmester Walter Veltroni.

Walter Veltroni hævder, at rumænerne står for 75 procent af den italienske hovedstads kriminalitet. Ifølge den katolske organisation Caritas udgør rumænerne én procent af Italiens befolkning, men står bag 5,6 procent af landets mord.

Italiens aviser holdt sig heller ikke tilbage: »Vores vrede, frustration, frygt og sorg må ikke undervurderes. Denne brutale og ondskabsfulde handling går ud over vores sorteste fantasier og er en direkte konsekvens af overdreven tolerance. Vi har blindt åbnet op for alle, der er kommet til Italien. Vi skulle have handlet meget tidligere,« stod der på forsiden af den romerske avis, Il Messagero.

I skrald og papkasser

Ifølge Walter Veltroni kommer der hver uge op mod 1.000 rumænere til Rom. Det er først og fremmest romaer, også kendt som sigøjnere, der kommer for at arbejde i byggebranchen. Samme tendens gør sig gældende i resten af landet. De lever som regel i lejre i udkanten af storbyerne bygget af campingvogne, papkasser og skrald.

Hastedekretet er ifølge italienske aviser i tråd med et europæisk direktiv, der siger, at EU-landene må udvise borgere, der ikke har ressourcer til at forsørge sig selv eller som udgør en trussel. Dekretet skal vedtages inden 60 dage, men træder i kraft med det samme. Ifølge avisen La Repubblica, er italiensk politi allerede ved at vurdere, hvor mange rumænere, der skal sendes hjem. Ifølge avisen kan der være tale om 5.000. De udviste skal vente i lejre, indtil en dommer bekræfter deres hjemsendelse.

Kriminaliteten kan komme til å koste den rødgrønne regjeringen en ny periode. Sturla Stålsett, generalsekretær i Kirkens Bymisjon, var innkalt til Dagsrevyen for å fortelle hvorfor en utvisning av utenlandske tiggere ville være stigmatiserende og diskriminerende. Det var andre måter å løse problemene på, fremfor alt å ta seg av tiggerne og de kriminelle.

I Italia planla man å sette de 5.000 som skulle utvises bak lås og slå i venteperioden.

I Norge kan man bli utvist etter å ha sonet straff for drap, for så å vende tilbake og søke om nytt asyl. Man får avslag, men kan likevel anke. Dette skjedde med Atle Bakke som ble drept på Tøyen nylig. Han hadde oppholdt seg i landet i 2,5 år etter å ha levert ny asylsøknad, til tross for at han var utvist fra Norge på livstid.

Italien klar til at smide EU-borgere ud