Nytt

Bandekrigen spesielt i København har allerede nådd et nivå hvor den er vanskelig å reversere. I de aktives øyne går det ingen vei tilbake. De forbereder seg: Skyt eller bli skutt. Ekstrabladet har møtt to «soldater» i en kjeller på Nørrebro. De oppfører seg som om det var ved en kontrollpost i Mogadishu. Man kontrollerer et territorium – med våpen, og fienden skal ikke slippe inn. Alle som beveger seg ut og inn sjekkes.

De to «soldatene» kommer med flere sjokkerende uttalelser:

1. kvinner og barn skal ikke lenger skånes, dvs. man bryr seg ikke lenger om hvis de blir rammet.

2. de hevder at politiet har tatt parti for Hells Angels, og at det er en rasekrig. Politiet skal derfor heller ikke føle seg trygge.

3. For hver muslimsk gutt vil det bli drept to fra Hells Angels og AK81.

Det er mentaliteten som er mest skremmende.

Dræb eller bliv dræbt.
Så iskoldt og brutalt opfattes den verserende konflikt af to gadekrigere, da de taler med Ekstra Bladet.

– Vi tager ingen chancer, lyder det fra den ene tildækkede ‘soldat’, da han viser Ekstra Bladets to journalister ned i en kælderskakt, hvor hans ‘medkrigere’ gør klar til kropsvisitation.

Intet overlades til tilfældighederne. Vi bliver vist ind i en bil og frataget vores mobiltelefoner. Efter en kort køretur, føres vi ind på et område, der patruljeres skarpt af deres bevæbnede krigsbrødre.

De to vil ikke kaldes bandemedlemmer.

– Bare kald os freelance-gangstere, siger den ene med et skævt smil.

– Hvad skal der til, før krigen stopper?

– Den stopper ikke. Der er en grænse, men den er overskredet for længst. Vi vil ikke finde os i, at rockerne skyder tilfældige mennesker. Der er nye regler. Hver gang de skyder en af vore, skyder vi to af deres. Før var der en regel om ikke at skyde mod kvinder og børn. Den er der ikke mere. Når rockerne skyder i beboelsesområder med legende børn, kan vi heller ikke tage hensyn mere.

– Er det rockere, I går efter?

– Ja.

– Hvad så med de uskyldige, der er blevet dræbt og såret?

– Det er synd for dem. Men hvis de opholder sig et sted, hvor der kommer rockere og AK81’ere, er de i skudlinjen. Sådan er det bare. Café Våren, (hvor Anders Wehauge søndag blev dræbt, red.), er et rockersted.

– Hvad med færingen, der blev skudt inde på Nørrebro. Han befandt sig ikke på et rocker-relateret sted?

– Det er ærgerligt. Men han burde vide bedre end at køre rundt på Nørrebro på den måde. Da han stoppede op, så det ud som om, han havde gang i noget.

– Hvad bunder krigen i?

– For os drejer det sig hverken om narko, magt eller andet af det, der har været fremme i medierne. Vi er med, fordi AK81’erne dræber uskyldige. Vi vil ikke finde os i, at en mor skal græde over tabet sin søn på grund af et tilfældigt skyderi.

Interviewet bliver afbrudt for en stund, da den ene af de to freelance-gangstere modtager meldinger på sin walkie-talkie fra de krigsbrødre, der på afstand overvåger området.

– Er det en racekrig?

– Nej. Vi er i krig med rockerne.

– Hvad kan politiet gøre?

– De kan ikke gøre noget. Snart går det også ud over dem.

– Hvad mener du?

– Ja, så skyder vi også efter dem. Politiet holder med rockerne, og de får informationer om os fra politiet. Det ved vi.

– Hvor ved I det fra?

– Vi har også vores kilder i politiet, og det er tydeligt, at staten og dermed politiet, er på rockernes side. Blandt andet er den nye bandepakke primært rettet mod os. Vi bliver truet med udvisning og bliver udsat for langt flere visitationer, end rockerne gør. Men vi kan tage alt, hvad de kommer med, konstaterer den ene af ‘gangsterne’.

Stemningen er spændt, de to ‘krigere’ er bevæbnet med pistoler, deres vrede dominerer samtalen, mens intense blikke flyver gennem luften.
Deres opmærksomhed henledes til den medbragte politiradio, en melding kommer ind, og den ene af ‘soldaterne’ gør tegn til sin makker, at alt er o.k., og vi kan forsætte.

– Er det for at demonstrere magt, at I visiterer folk på Nørrebro?

– Nej. Det er for vores familiers sikkerhed, vi gør det. Hvis jeg ser en rockerlignende type køre ind i vores områder, bliver vi selvfølgelig nødt til at tjekke ham, så han ikke skyder en uskyldig.

– Hvad med dialog eller fredsforhandlinger?

– Har du tænkt dig, at jeg skal sidde over for Jønke og drikke en kop, mens vi snakker om tingene. Glem det, svarer han med et hånligt grin.

– Skal tilfældige folk være bange?

– Nej. De skal bare holde sig fra steder, hvor der kommer rockere. Jønke, Sandberg og de andre fuldgyldige medlemmer er bare nogen fucking kællinger. De gemmer sig i Sverige og Tyskland og lader deres små hundehvalpe i AK81 rende rundt gøre det beskidte arbejde. Hvis rockerne var rigtige mænd, kom de frem og tog kampen op mand mod mand