Sakset/Fra hofta

av Lars Hedegaard

Lørdag den 10. januar deltog jeg sammen med ca. 500 andre i en demonstration foran Københavns Rådhus til støtte for Israels ret til at forsvare sig mod de konstante raketangreb fra Hamas i Gaza. Forsamlingen optrådte værdigt og afdæmpet. Ingen råbte slagord eller truede nogen. Talerne beklagede alle, at der havde været civile tab, men så det som en uundgåelig konsekvens af Hamas’ taktik med at bruge civile palæstinensere som levende skjolde og affyre raketter fra tæt beboede områder. Den dag, de holder op med det og i det hele taget opgiver fra deres forsøg på at slette Israel af landkortet, vil Israels offensiv stoppe.

Hvor anderledes optrådte ikke de ca. 60 larmende arabere og enkelte autonome typer, der havde taget opstilling uden for Industriens Hus omringet at talstærkt politi, efter at de have forsøgt at komme i karambolage med de fredelige demonstranter? De smed med kanonslag, råbte og skreg, hævede højre arm og råbte Heil Hitler, forlangte udryddelse af alle jøder. «Down down demokrati, Down down Danmark, Allahu akbar, Takbir (erobring, ekspansion)» brølede de uafladeligt, mens de viftede med plakater med fotos af døde børn, som Hamas havde taget som gidsler i deres langvarige terrorkampagne. Midt i den fanatisk skrigende hob fik jeg øje på en muslimsk munderet kvinde, som jeg mente at have set før. Hun viste sig at være lærer ved en københavnsk kommuneskole. Gud ved, at hvad hun lærer børnene om demokratiet, jøderne, USA, Danmark osv.?

les mer….

Gaza og den journalistiske elendighed