Sakset/Fra hofta

Dansk lærervikar i skånsk kommuneskole dømt for elevmishandling. Var skyldig på forhånd, mener han selv og kritiserer myndighederne.

Erik Frausing er 68 år og pensioneret lærer efter 45 år i folkeskolen på bl.a. Øster Farimagsgades Skole, Tingbjerg Skole og Voldparken Skole i København. Han er lige blevet kendt skyldig i mishandling af en dreng i 3. klasse på Bjernum Skole ved Hässleholm i Skåne i Sverige, hvor han har arbejdet som sløjd- og engelsklærer fra 2000-2006 og siden er trådt til som vikar på skolens opfordring. Selv siger han, at han er fuldkommen uskyldig, og at dommen imod ham bærer vidnesbyrd om et nyt Sverige, hvor man som myndighedsperson er skyldig, indtil det modsatte er bevist. Et sted, som den svenske overlæge i psykiatri David Eberhard har kaldt ”De let krænkedes land”.

»Jeg er chokeret«, siger Erik Frausing, og man ser anspændelsen i hans ansigt. Som tidligere smedelærling virker han ellers ikke til at være en mand, der lader sig ryste af ret meget. Men han er ikke bare rystet. Han er vred. Og han har ikke tænkt sig at betale de 60 dagbøder af 50 kr. og finde sig i dommen. Han nægter sig skyldig.

Slog du drengen?

»Nej, naturligvis ikke. Drengen fór rundt og slog de andre, og jeg slår ikke elever, så jeg tog ham i armen og trak ham væk. Og da han så sad på sin plads, sagde jeg med alvorsfuld stemme, at vi gjorde sådan her i gamle dage – og jeg slog mine hænder sammen over hans hoved, så der lød et klask. Normalt griner mine børn ad dette, men han reagerede ikke. Siden har det vist sig, at drengen lider af autisme.«

Det lyder, som om din forbrydelse var at udvise autoritet…

»Det er en lærer jo nødt til, ellers er det slut. Det har jeg altid ment og praktiseret, hvorfor jeg heller aldrig har købt de der moderne pædagogiske slagord om ansvar for egen læring. Hvis der ikke er ro i klassen, sker der ingen læring, det er simpelthen forudsætningen for det hele. Det er meget elementært.«

Hvordan kunne du så tabe sagen?

»Ja, min svenske advokat sagde efter dommen, at bøden var så lille, at jeg nærmest havde vundet. Bortset fra, at jeg jo blev kendt skyldig! Det var for øvrigt først måneder efter hændelsen, at der overhovedet blev anlagt sag, og kort før retssagen skulle stå, forlangte drengens mor, at jeg skulle betale 15.000 kr. for at have ”krænket” hendes søn. Min skoleleder bakkede mig derimod op – hele vejen – og sagens eneste vidne, en pige fra klassen, kunne end ikke huske, hvem der blev ”slået” – og på hvilken kind det skulle have været. Efter retsmødet var jeg sikker på, at jeg ville gå fri. Jeg havde jo intet gjort.«

Hvad gør dig mest vred – selve dommen eller forløbet?

»Tre forhold. At politiundersøgelsen har været så mangelfuld. Ifølge retsplejeloven har tiltalte ret til at stille spørgsmål til vidnerne. Det fik jeg ikke. Desuden harmer det mig, at dommeren kunne dømme på basis af et mildest talt usammenhængende vidneudsagn afgivet mere end tre måneder efter episoden, og at dommen er stadfæstet på forkerte præmisser. Grundlæggende retsprincipper er fraveget, og jeg har appelleret afgørelsen.«

»Når det er sagt, kan jeg ikke undlade at tænke på, hvad sagen har kostet det svenske samfund i arbejdstid og penge. Advokater, dommere, vidneafhøringer, politirapporter, hele proceduren. Det er fuldkomment bizart. Og for hvad? For at dømme en gammel, rutineret lærer som mig, der har udtjent sin tid og sådan set bare hjælper lidt til på den lokale skole i Skåne, hvor jeg bor i et lille hus ned til en sø. I Danmark havde skolebestyrelsen grebet ind, før det kom til et søgsmål, og skolelederen ville have mæglet. Men i Sverige går selv det mindste småtteri hele vejen op til domhuset – uden om det civile samfund og ret ind i hjertet af staten. Hvilket gør det nemt eller ligefrem fordelagtigt at føle sig krænket. Man tager som udgangspunkt, hvad man tror er den svage parts parti. Det forekommer mig at være et ideologisk program og minder om noget, jeg engang har undervist i. Spørger du mig, så er Sverige ren Kafka.«

Første gang i Jyllands-Posten 9. august
http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/kommentar/fredagsforhoer/ECE5799761/det-er-ren-kafka-i-sverige/