Sakset/Fra hofta

Det er kommet ut en ny bok som dokumenterer forbindelsen mellom Nazi-Tyskland og Midtøsten, og spesielt stormuftien av Jerusalem. Den var ikke overflatisk eller taktisk, men stakk dypt, skriver Henrike Gade Jensen i en anmeldelse i JP.

Den tyske nazist Albert Speer har berettet, hvordan Adolf Hitler i sine fantasier forestillede sig et luftangreb på New Yorks skyskrabere, hvor de forvandles til brændende fakler.

Det er denne bogs tese, at der går en linje fra Hitlers ondartede griller til 11. september 2001, men den er lang og snørklet.

Forbindelsen mellem tysk nazisme og arabisk antisemitisme var ikke overfladisk, som det hidtil er blevet slået hen, men stak langt dybere.

Hovedmanden bag forbindelsen er stofmuftien af Jerusalem, Hajj Amin el-Husseini (1895-1974), som mest er kendt for sit asyl i Berlin under Anden Verdenskrig og for sin omgang med nazitoppen.

Hajj Amin el-Husseini brugte sit liv på at bekæmpe jødisk indvandring til Palæstina, og i 1920’erne og 1930’erne stod han bag bølger af terror og attentater mod jøder i Tel Aviv og Haifa. Alligevel udnævnte den britiske højkommissær ham til stormufti, den højeste position blandt palæstinensere, for at vise god vilje. El-Husseini idømtes fængsel af briterne for mord og flygtede i 1939 til Bagdad, hvor han fik stor indflydelse på Saddam Husseins onkel. Og dermed også på Saddam selv.

Han flygtede 1941 til Berlin og bønfaldt Hitler om at udrydde jøderne frem for at tillade udvandring. Personligt fik han forhindret en fangeudveksling mellem 20.000 tyske krigsfanger og 1.000 jøder fra Østeuropa. I Bosnien under tysk besættelse var han aktiv for at uddanne et muslimsk SS-korps, som efter hans fredagsbønner udryddede 90 pct. af Bosniens 14.000 jøder.

Benægtelse af Holocaust
Selv om el-Husseini kunne dømmes for krigsforbrydelser efter Anden Verdenskrig, og selv om Churchill var rasende, blev Storbritannien og Frankrig enige om at lade sagen passere. Begge lande ønskede ikke at tirre den arabiske verden.

Hjemme i Mellemøsten skuffedes han over ikke at blive palæstinensernes fører i 1948, da Israel blev selvstændigt. I Egypten knyttede han tætte forbindelser til Det muslimske Broderskab og virkede som mentor for sin slægtning Yassir Arafat, som i 1960’erne blev palæstinensernes ubestridte leder. Og så stod han ifølge forfatterne bag mordene på Libanons premierminister og Jordans konge i 1950’erne, fordi de var moderate og anerkendte Israels eksistens.

Forfatterne viser, hvor antisemitisk el-Husseini var, og hvorledes arven føres videre i den arabiske verden i dag. Alliancen med Hitler og nazismen var dybtfølt, kke kun en forbigående taktik, som eftertiden har opfattet den. Hvad Vesten opfatter som et bevist falsum, nemlig en jødisk-zionistisk sammensværgelse som i Zions Vises Protokoller, fungerer som «almen viden» i stofmuftiens omgangskreds.

Forfatterne viser til slut, hvordan holocaustbenægtelse og konspirationsteorier gennemsyrer også nutidens arabiske elite. Palæstinensernes nuværende leder, Mahmoud Abbas, udgav i 1983 en bog, som byggede på hans doktorafhandling om, at Holocaust ikke fandt sted. De få drab på jøder, der fandt sted, skete ifølge Abbas i ledtog med zionismen.

I dag afholder Iran statskonferencer om og med holocaustbenægtere.

Fortrængte realiteter
Bogen har sin styrke ved at fremdrage fortrængt stof. Som dansk læser undrer man sig: Hvorfor er den historie ikke før fortalt vidt og bredt? I stedet har vi i danske medier og lærebøger fået sødsuppehistorier om PLO og Arafat og en masse anti-israelsk propaganda.

Svagheden er, at de amerikanske forfattere kun bygger på engelsksprogede sekundærkilder, og at man mærker en stærk indignation og polemik.

Et kapitel springer helt ud af det dokumentariske og opstiller et kontrafaktisk scenario, nemlig hvis Rommel havde vundet ved El Alamein. Så var Palæstinas halve million jøder udryddet, hvilket næppe er forkert, men måden, som det beskrives på, er noget spekulativ.

Bogen supplerer den nyligt på dansk udkomne bog «Hagekors og halvmåne» (anmeldt i JP 6/5 2008), som langt mere grundigt dokumenterer stormuftiens antisemitisme.

Bogen lægger op til en god portion fortidsbearbejdning, også i dansk sammenhæng.

David Dalin og John Rothmann:

The Icon of Evil

227 sider, 179 kr.

Random House