Enkelte muslimske leger i Danmark reagerer på tonen i artikler fra visse danske kolleger og spør om de vil kunne behandle alle pasienter likt. Deres danske kolleger forstår ikke hvordan debattinnlegg kan trekke deres faglige integritet i tvil.

Ett eksempel som provoserte var anmeldelsen av Ayaan Hirsi Alis bok:

En anmeldelse af Ayaan Hirsi Alis bog «Ayaan – Opbrud og oprør» i Ugeskrift for Læger har affødt en stribe reaktioner og modreaktioner. Eksempelvis skrev læge og professor Jørgen Lyngbye den 26. maj, at »demografers fremskrivninger antyder muslimsk flertal i Danmark omkring 2100. I så fald kan det være vanskeligt at forudse de vantros skæbne«.

Det andre tilfellet gjaldt debatten om hijab på autoriteter som leger eller dommere.

Striden om dommeres brug af tørklæder har desuden fået kommunallæge Vibeke Manniche til at udtale: »Hvis jeg kommer som patient til en kvindelig indhyllet læge og skal have en gynækologisk undersøgelse med al den seksualitet, mit underliv måtte emme af, så ville jeg føle mig betydeligt mere intimideret af hende end af en mandlig læge.«

»Hvis dette er Vibeke Manniches syn på tørklædet, hvordan kan hun så nogensinde være neutral over for en patient med tørklæde?« spørger Imran Rashid, som allerede har registreret symptomer på forskelsbehandling:

»Læger taler i stigende grad om etniske smerter – underforstået at indvandrerpatienter bare piver – ligesom der er en tendens til, at man undlader at bestille en tolk, fordi grundholdningen er, at de bare skulle have lært at tale dansk.«

Ikram Sarwar, læge på Hvidovre Hospital, er overrasket over de seneste ugers retorik.

»Det er ikke bare bekymrende, men også skandaløst, at der åbenbart er flere holdninger til, hvad der ligger i lægeløftet,« siger Ikram Sarwar, som også er socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Han understreger dog, at der kun er tale om enkelttilfælde.

Gönül Özer, læge på Glostrup Hospital, har også bemærket, at tonen er blevet mere hård:

»Det er nogle paranoide tanker uden fornuft og ret generende, fordi man får en fornemmelse af, at man ikke hører til her, selv om man gør sit arbejde.«

Reaksjonen er interessant: innlegg om kultur og demografi får konsekvenser for hvordan man vurderer kollegers faglige integritet. Skal leger unnlate å delta i samfunnsdebatten fordi enkelte muslimske leger føler det krenkende?

Kommunallæge Vibeke Manniche fastslår, at hun aldrig vil forskelsbehandle patienter, og at hendes primære mål er at diskutere lægers påklædning:

»Det har intet at gøre med, om du er hvid, gul eller sort. Mit grundlæggende ærinde er, at lægen skal fremstå neutral, og det må der ikke kunne drages tvivl om. Hvis jeg tror på klaphatten, bikini-guden eller den kristne gud, skal jeg nok lade mine symboler ligge derhjemme. Patienten må aldrig komme i tvivl, og derfor skal læger hverken bære tørklæde, stort guldkors, kalot, fedtede slangekrøller eller en T-shirt med skriften: «Fuck Anders Fogh».«

Parallell

Finnes det en parallell til karikaturstriden? Imran Rashid ved Herlov sykehus mener at de holdninger danske leger gir uttrykk for grenser til et brudd på den hippkratiske ed. Det er en meget drøy påstand. De eksemplene Jyllands-Posten nevner ligger godt innenfor aksepterte problemstillinger. Er det slik at de muslimske legene ønsker å endre premissene for demokratisk debatt ved å «true» med at de ødelegger samarbeidsklimaet og likebehandling av pasienter. Det vil være å gi deres kolleger munnkurv.

Hvis det menneskesyn, som enkelte læger har tilkendegivet, blot smitter delvist af på lægegerningen, vil de pågældende læger ikke kunne undgå at forskelsbehandle danskere og muslimer, lyder kritikken.

»De seneste uger har vi set en forråelse og en mere rå tone og tankegang blandt læger, som vi ikke har oplevet før,« siger Imran Rashid, læge på Herlev Hospital.

»Der er ved at indsnige sig en diskriminerende holdning til læger med indvandrerbaggrund blandt andre læger. Det sår tvivl om, hvorvidt de læger er i stand til at give alle patienter en lige behandling. Det er en meget uheldig udvikling, fordi vi som læger er nødt til at bevare en fuldstændig fordomsfri og kulturneutral tilgang, så vi kan behandle alle lige godt. Det har vi sagt ja til i lægeløftet,« siger han.

I en noe annen kategori kommer eksemplet med «etniske smerter» og hvorvidt man oppfyller ønske om tolk mm, som må vurderes fra sak til sak.

Når muslimske leger reiser spørsmålet om likebehandling: hvordan reagerer muslimske leger feks. på unge danske jenter som kommer og ber om gratis prevensjon?

Det kan synes som om de muslimske legene blander sammen to ting: en legitim samfunnsdebatt, og etniske og kulturelle forskjeller i møte mellom serviceyrker og dets klienter, enten det er leger, lærere, politifolk eller dommere. Her er det kanskje lurt å slippe sysnpunktene til istedet for å rope på dommeren og utvisning?

Muslimske læger advarer mod tonen