Flere er skuffet over at Karen Jespersen firer på noen sentrale prinsipper så snart hun har satt seg i ministerstolen. Slikt er demoraliserende for alle som kjemper for likestilling. Det er det hun nå skal forsvare, og så torpederer hun det så fort hun kan.

Jeg var ved at tage tælling, da jeg læste, at vores nye ligestillingsminister, Karen Jespersen, vil forsvare skolelæreres ret til at bære tørklæde. Er det monstro den Karen, jeg kender som stærk kritiker af religiøs særbehandling? Den Karen, der er medforfatter til ‘Islamister og naivister’ (2006)? Den Karen, som skrev ‘Til støtte for Fatima’ (2003), hvori optræder følgende passus: »Men det er ikke holdbart, at det er op til den enkelte skole eller skolelærer, om skolen som institution kan være forbundet med et sådant religiøst signal. Der er brug for overordnede, fælles retningslinier, der sikrer skolen som verdslig institution fri for religiøs påvirkning. Der er brug for en lov, som betyder, at lærere og andre, der underviser, ikke kan bære meget synlige religiøse symboler, hverken turban, jødisk kalot eller religiøst tørklæde (. ) En sådan påklædning sender uundgåeligt et religiøst budskab. Det er efter min mening en indirekte form for religiøs forkyndelse, der herved bliver en del af skolen. Det strider mod skolens verdslige grundlag« (s. 168).

Ja, karenbrodereme er det den samme Karen, som nu igen er vendt på en tallerken. Dermed demonstrerer hun i technicolor, at Karen Jespersen har vist sig at have ét eneste projekt i denne verden, og det projekt hedder Karen Jespersen: Hvis prisen for en ministerpost er, at jeg skal rette ind i forhold til tørklæder – jamen, så gerne. Er der ellers andet, jeg skal afsværge, fortrænge eller få hukommelsestab omkring, så bare kom an – jeg skal nok levere varen.

Karen for kamæleon – hvor er holdningerne henne ?
Af Lone Nørgaard, Lektor, Cand.mag.

Politiken