Sakset/Fra hofta

USAs offentlige TV-kanal, PBS, brukte fire millioner kroner på en film om islam og islamisme. Men da det kom til stykket ville de ikke sende den likevel. Den var for negativ mot islamister, mente ledelsen.

PBS har tradisjonelt stått for dyktig håndverk. Nå har kulturkrigen om islam og Vesten nådd kanalen. En del av opptakene er gjort på Nørrebro i København, like etter at dørvakten på Cafe Rust skjøt ned en gjest. Det fikk Abu Laban til å foreslå blodpenger.

Da cheferne på PBS, Public Broadcasting Service, så scenen fra Nørrebro, var den medvirkende til deres beslutning om at pille »Islam versus Islamism: Voices From the Muslim Center« af plakaten. Den amerikansk producerede dokumentarfilm var ellers planlagt til at blive vist i denne måned på over 300 lokale PBS-kanaler rundt om i landet som led i en serie om eftervirkningerne af terrorangrebet den 11. september 2001 og opgøret med terrorismen. PBS havde endda puttet mere end fire millioner kroner i filmen. Men dens kritiske tone faldt ikke i god jord hos TV-cheferne, og de kunne slet ikke godkende, at folk som Abu Laban blev beskrevet som »ekstremister«, mens muslimer, der talte imod blodpenge og sharia i vestlige samfund – folk som filmens hovedrolle-indehaver, den danske folketingspolitiker Naser Khader – blev betegnet som »moderate«.

»At være moderat eller ekstremist handler helt indlysende om, fra hvilken side du betragter sagen,« hed det i et brev fra PBS til folkene bag filmen. De beskylder til gengæld PBS for at have droppet filmen af politiske grunde og for at ligge under for pres fra yderligtgående muslimer.

Naser Khader forstår ikke en lyd af al den ballade. Han er i USA i disse dage og så for første gang filmen under en privat forevisning i Washington D.C. i tirsdags. Den er i hans øjne fair. Udover Abu Laban er der også taletid til den ny terrordømte Said Mansour og den tidligere Guantanamo-fange, Slimane Abderrahmane. Deres bidrag begrænser sig dog til at beskylde Naser Khader for ikke længere at være muslim, og Said Mansour slår tillige fast, at islam »forlanger«, at danske muslimer skal arbejde for at gøre Danmark muslimsk. Derudover deltager en række andre imamer fra begge fløje og fra andre lande i filmen.

»Problemet ved ikke at give plads til en film som den her er, at det giver et mindretal af muslimer monopol på, hvordan islam skal fortolkes. PBS skulle hellere have bakket op om de moderate kræfter i stedet for at svigte dem,« siger Naser Khader, der i Washington og Boston deltager i flere offentlige debatter om islams rolle i vestligt demokrati.
..
Filmen kom i yderligere modvind, da PBS ansatte Aminah McCloud som rådgiver for serien. Hun er direktør for islamiske studier ved DePaul University i Chicago og har nære forbindelser til den yderst kontroversielle Louis Farrakhan, leder af det sorte Nation of Islam. Uden filmholdets viden viste hun deres råklip til medlemmer af Nation of Islam, som derefter truede PBS med sagsanlæg, hvis filmen blev vist.

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var en uhørt overtrædelse af alle etiske regler. De her folk mener oprigtigt, at moderate muslimer som Naser Khader ikke er rigtige muslimer, og de ønskede, at vi skulle gøre ekstremisterne mere varme og bløde i det. Der sagde vi stop. Det ville være uærligt,« fortæller instruktøren, Martyn Bourke.

Han blev endda undervejs opfordret af PBS til at fyre sine to producere, fordi de er velkendte medlemmer af nykonservative organisationer i USA. Men heller ikke det ville han være med til.

»Jeg holder mig til fakta, og det gjorde alle, der var med i produktionen, ligegyldig hvad de mener om politik. Selvfølgelig er der en klar holdning i filmen. Det er der i alle gode dokumentarfilm. Men det burde være et tværpolitisk ønske at give moderate muslimer en stemme, så folk kan se, at fundamentalisterne kun taler for en lille majoritet,« siger Burke.

En troverdig og viktig film, sier Khader. Han bryr seg ikke om hva to av producerne måtte mene politisk. Filmen ble bra.

Denne mand er for farlig til USA