Danske , internasjonale firmaer har tonet ned tilknytningen til Danmark som følge av Mohammed-tegningene. Det som tidligere var noe positivt oppleves nå som negativ branding.

Danskene har tradisjonelt vært stolte av sine suksessrike firmaer. Nå er det snakk om en avnasjonalisering. Hvordan vil det virke inn på menneskene som styrer og arbeider i selskapene? Og hvordan vil det påvirke karrierebevisste dansker?

Mohammed-saken har åpenbart skadet danske næringsliv i utlandet, ikke bare i Midtøsten.

På en konferanse i København fortalte firmaene hvordan de håndterte krisen. Louis Becker er internasjonal direktør for Henning Larsens Tegnestue som har 100 arkitekter.

»Det at brande sig som dansk blev et kæmpe problem. Det var ligesom, at man var Dansk Folkepartis ufrivillige repræsentant, når man rejste rundt i Mellemøsten.« Louis Becker, der lige har været i Kina, advarede imod, at den dårlige karma har potentiale til at brede sig: »Problemet er ikke kun i Mellemøsten. Selv kineserne begynder at spørge: »Hvad er det med jer danskere? Hvorfor kommer I til Kina, hvis det er, at I ikke kan lide udlændinge?«

Henning Larsens Tegnestue mistede som følge af Muhammed-sagen flere projekter i Bahrain og Saudi-Arabien. På konferencen kunne Louis Becker dog afsløre, at tegnestuen lige havde fået en stor opgave med at tegne et finanscentrum i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh. Men det var hans vurdering, at der stadig skal gøres et meget stort arbejde fra dansk side for at komme ud af krisen. Og det er ikke kun på business-niveau. Det skal være på et overordnet plan, hvor han udtrykte sin frustration over statsministerens indsats: »Det ville have hjulpet rigtig, rigtig meget, hvis Anders Fogh ikke havde kludret så meget i det, da han skulle prøve at håndtere den her krise. Det er jo helt håbløst at sige til arabiske medier, at han ikke selv ville have lavet de her tegninger. Nogle af vores klienter grinede og spurgte: ’Tegner jeres statsminister meget?’«

Man får inntrykk av at Mohammed-saken ble en PR-krise, også i kretser som ikke reagerte på tegningene i seg selv. Kineserne er ikke akkurat kjent for å være spesielt tolerante eller innbydende overfor fremmede. Man får følelsen av at omverdenen kunne rekke tunge til danskene som stilte seg så dumt. At en liten nasjon velger det prinsipielle er noe nesten uhørt i dagens verden.

Saken har også moralske sider, når bedrifter som meierigiganten Arla Foods sier at man anlegger saudi-arabiske standarder på deres marked, osv. Arla har kjørt en annonsekampanje i Midtøsten som understreket at Arla respekterer muslimske verdier. Ikke alle danske kvinnegrupper synes det var like morsomt.

For å ta igjen det tapte strekker man seg lenger enn man tidligere ville gjort.

Divisionsdirektøren forklarede, at Arlas organisation i Mellemøsten skal rodfæstes stærkt i en mellemøstlig identitet: »Vi skal vise respekt for den religiøse forbruger – hvilket er meget motiveret af Muhammed-krisen.« Som et globalt mantra forklarede han desuden: »Når vi driver mejerivirksomhed i Saudi-Arabien, så gør vi det på en saudiarabisk måde. Når vi gør det i USA, så driver vi et amerikansk mejeriselskab. Når vi gør det i Argentina, så gør vi det på den argentinske måde. Gør vi det i Danmark, gør vi det på en dansk måde.«

Weekendavisen spurgte Finn Hansen, om ikke »bukserne sprænger«, når Arla – for at imødekomme muslimske grupper i Mellemøsten – laver annoncekampagner, som ifølge nogle danske kvindegrupper krænker ligestillingen? Her lød svaret: »Vi er et globalt selskab. Når vi kommunikerer med forbrugerne i Mellemøsten, så gør vi det på den mellemøstlige måde og ikke på den danske. Det går ikke ud over vores etik. Så jeg mener ikke, at bukserne sprænger.«

I en annen sammenheng: Google varslet sist uke at de vil reversere samarbeidet med kinesiske myndigheter, og ikke lenger sensurere sin tjeneste i Kina.

Hvis motsetningene mellom standardene i Saudi-Arabia og Danmark blir for store, kan det gi problemer på hjemmebane. Dette er et dilemma man ikke kan løpe fra. Vanligvis løser selskapene det med «double-talk». Men Mohammed-krisen sprengte dobbeltkommunikasjonen da Fogh Rasmussen inntok et moralsk standpunkt. Det historisk enesteånde ved dette er kanskje ikke blitt helt forstått i Norge.

Vi er ikke danske mere