Flere kriserammede EU-land har funnet en ny, lukrativ inntektskilde: salg av oppholdstillatelser og statsborgerskap. Land som Malta, Ungarn, Romania, Hellas, Spania og Portugal, Storbritannia, Latvia og Østerrike har oppdaget mulighetene.

Men nasjonalt sinnede politikere murrer: man selger ut det som var et høyt skattet gode; statsborgerskap, og gjør det til en vare.

Så snart man har de nødvendige papirer kan man bevege seg fritt innenfor Schengen, og det er også hva mange av dem gjør: reiser videre på sine nyvunne papirer.

Mens man i EU diskuterer hva man skal gjøre med alle båtflyktningene, dvs folkevandringene i den nedre skala, er man uforberedt på at dørene nå står åpne for folk på første klasse: Hvis man bare har penger. Det kreves at man investerer flere hundre tusen euro. Landene er ute etter penger. Men har man først pengene, kan også det bli rentabelt. Man kan leie ut næringsbygg eller bolig. Slik blir investeringen en win-win.

Ifølge Joanna Leverett, leder af en international afdeling i ejendomsmæglerkæden Savills, er det især adgangen til Schengen-området, som er attraktivt for købere.

»Der er gode muligheder for at købe en ekstra bolig til lave priser og god potentiale for at leje ud. Opholds-visa er glasuren på kagen,« siger Leverett.

…

For 650.000 euro vil Malta, som ikke er større end Bornholm, sælge et EU-pas til multimillionærer ved at give dem maltesisk statsborgerskab, hvilket vil sige fri adgang til at slå sig ned i Berlin eller Paris og visa-frie rejser i det meste af verden.

 

Målet er at hente 30 mio. euro ind om året til en national udviklingsfond til gavn for landets 400.000 indbyggere.

Latvia

I Letland rullede regeringen allerede for tre år siden et særligt tilbud ud til velhavende udlændinge fra lande uden for EU.

Som andre steder ramte finanskrisen boligmarkedet i den baltiske nation hårdt, og for at tiltrække kapital blev investorer tilbudt femårige Schengen-visa med ubegrænset mulighed for fornyelse som en del af købet på ejendom til en værdi af omkring 70.000 euro.

Når immigrationskontoret i Riga slår dørene op kl. 9, er der derfor ofte velhavende kinesere, kasakhere og især russere i køen med underskrevne købskontrakter i den ene hånd og en tolk i den anden.

Mange er i landet for første gang og har kun et mål: At få adgang til Europa.

En undersøgelse fra immigrationskontoret viser, at mindre end en femtedel af de knap 7.000, der foreløbigt har brugt ordningen, planlægger at slå sig ned i Letland.

De andre lejer simpelthen deres nyerhvervede ejendomme ud og rejser videre.

Ordningen har pumpet 600 mio. euro ind i landets ejendomsmarked, og både Grækenland, Irland, Ungarn, Portugal og Spanien har kigget letterne over skulderne og kopieret ideen.

I byer som London drives eiendomsmarkedet av rike mennesker som ønsker seg en bolig just in case. Det bidrar til å heve terskelen for innfødte som vil inn på boligmarkedet.

Portugal har siden oktober sidste år tilbudt opholdstilladelse i mindst to år til investorer, der køber ejendom for mindst 500.000 euro. Lokale kalder det «det gyldne visa.» Irland har sat loftet højt.

Byttehandlen kræver her både en investering i ejendomsmarkedet på 450.000 euro og 500.000 euro i femårige statsobligationer uden renter, og Dublin har kun udstedt et lille dusin opholdstilladelser, siden ordningen blev indført.

I Ungarn har pengestærke individer siden juli kunnet erhverve sig ret til ophold i Ungarn og EU ved at købe statsobligationer for mindst 250.000 euro plus gebyrer for 40.000 euro til særlige statsselskaber med adresser mindre skatterestriktive steder som Cayman Islands.

Næsten parallelt er Grækenland begyndt at tilbyde femårige opholdstilladelser for investering i ejendom på mindst 250.000 euro.

I Spanien er en ny lov trådt i kraft i forrige uge. Den giver opholdsstatus til udenlandske investorer, som pumper mindst 500.000 euro ind i landets sammensunkne ejendomsmarked.

Ejendomsmæglere har allerede mærket interesse fra især Kina, Rusland, Sydafrika og Mellemøsten.

 

Dette er ikke akkurat land som er kjent for velutviklet politisk kultur og et sivilt samfunn.

Hvis statsborgerskap blir en vare, hva da med det politiske liv? Borgerskap og demokrati henger sammen. Vil en utvannning av statsborgerskapet få konsekvenser for det politiske liv, valg og samfunnsdebatt? Ja, mener forsker Daneila DeBono.

Integrationsforsker Daniela DeBono, der for nylig har lavet en rapport om reglerne på Malta, advarer om, at tendensen devaluerer ideen om statsborgerskab og sender EU-lande ud i et kapløb mod bunden om, hvem der kan tilbyde EU-adgang til den billigste pris.

»Vores samfund bygger på politiske systemer, som er afhængig af aktiv borgerdeltagelse og en følelse af at høre til. Det eroderer man, når statsborgerskab bliver en handelsvare,« siger DeBone, som til daglig underviser på Malmø Universitet.

Hun fortsætter: »Det er lette penge. Det er den eneste forklaring på tendensen.

Det har betydning for hele EU, fordi det automatisk giver adgang til alle medlemslande, men det er ikke noget, der har været stor diskussion om endnu.«.

Nettopp denne omstendigheten gjør at kjøp og salg av statsborgerskap eller oppholdstillatelse også er en sak for de andre EU-landene, eller Norge, som medlem av Schengen.

Men situasjonen er helt ny for EUs ministerråd. Torsdag og fredag skal de diskutere tilstrømmingen av illegale. Folk med penger ser man ennå ikke som et problem.

Sitat fra Jyllands-Posten:

Flere EU-lande har gjort det til en god forretning at sælge statsborgerskab eller visa til velhavere.

 av Heidi Plougsgaard

21. oktober 2013