Talsmann for partiet Radikale Venstre og medlem av Folketinget, Zenia Stampe, går voldsomt ut mot en navngitt journalist i BT kaller ham et «dumt svin». For øvrig kaller hun journalister for rotter.

I et længere blogindlæg skriver Stampe, at journalisten, Lars Fogt, er »noget af det tætteste, man kan komme på et beviseligt dumt svin« og at »alle ved«, at journalisten er en »uvederhæftig, løgnagtig bedrager«.

Derefter gennemgår hun flere af journalistens artikler, som hun kalder »løgn fra ende til anden«.

Journalisten stod blandt andet bag den første avisartikel om Zenia Stampes gode ven, den nu tidligere kulturminister Uffe Elbæks (R), og hans lidt for tætte forhold til Akademiet For Utæmmet Kreativitet, AFUK.

Elbæk måtte gå etter avsløringer som kunne minne om Audun Lysbakkens forhold til Reform ressurssenter for menn.

Stampe har en meget skarp tunge og er tung ideologisk. Da den norske flyvertinnen ble drept på SAS-hotellet ved Kastrup for et par år siden av en rumensk voldsforbryter, sa kriminalsjefen noe om prisen for de åpne grenser og overrepresentasjonen av rumnere. Stampe stemplet ham som rasist og politisjefen måtte gå ut og beklage sine uttalelser. Slik utøves kontroll.

Zenia er ute i barselspermisjon og noen antyder at blogginnlegget er skrevet i ammetåke. Det virker som om Stampe har mistet selvkontrollen, for hun benytter ord og uttrykk som hvis det var skrevet av en på den motsatte fløy, umiddelbart villle bli stemplet som rasistisk. Rottemetaforen er en nazistisk metafor.

Zenia Stampe kalder journalisterne på Christiansborg for »rotter,« der »dansede« efter »rottefængerens fløjte« og »angreb« kulturminister Uffe Elbæk.

»For hvem kan tillade sig at lade være med at spille, når førstefløjtenisten spiller så klart og taktfast? Hvem kan risikere at stå uden for orkestret? Selv Politiken spillede med, uanset at de – om nogen – vel må vide, hvem Lars Fogt er, og hvilke metoder han benytter,« skriver Stampe, der også anklager BT for at være en avis, der er parate til at bruge alle midler for sælge aviser.

»Det er en illusion, hvis man tror, at etiske argumenter kan ændre på det. Grænsen mellem sensationalistisk fiktion og tabloide nyheder er oftest ikke bare udvisket. Den er helt væk,« skriver hun.

Når venstrefløyen taper har den lett for å føle seg forurettet og gå til angrep på hele pressen. Den er behandlet urettferdig.

I neste omgang sier Stampe at selvfølgelig er hun for pressefrihet, den skal bare ikke praktiseres på denne måten. Hun hører ikke sin egen selvmotsigelse.  Det hun mener er at den skal praktiseres slik at den overensstemmer med hennes forståelse av virkeligheten. Men da er den ikke lenger ytringsfrihet. Stampe hører ikke hva hun selv sier, og denne selvavsløring er så brutal at hun står naken for offentligheten.

Hennes parti er ikke fornøyd med artikkelen, og sier den må stå for hennes egen regning. Men de vil ikke fordømme den. Kun ta den opp på kammerset. Holder det? Hadde det vært en motstander ville man krevet ham rullet i fjær og tjære.

http://jyllands-posten.dk/politik/article4958320.ece