Gjesteskribent

Av OLE HYLTOFT

FOR MANGE, mange år siden, da jeg var en lille dreng, skete der en dag noget mærkeligt. En ukendt dreng på min egen alder skulle pludselig overnatte i min seng. Og mor sagde:
– Du må ikke sige til nogen nede i gården, at han bor hos os.

Jeg husker det så tydeligt. For Villy, som han hed, tissede i min seng om natten. Næste aften var han væk. Da befandt han sig i en fiskerbåd på vej til Malmø. Villy var en lille jødedreng. Og min far og mor var et par af de tusinder af danskere, der hjalp jøderne med at komme i sikkerhed i Skåne.

I OKTOBER 1943 blev jøderne jagtet i København, men modtaget hjerteligt i nabobyen Malmø. Redningen af de 7000 danske jøder fra de tyske nazi-gangsteres klør er en af de ædleste episoder i danmarkshistorien.

Nogle af de flygtende jøder blev i Skåne. Andre kom til, bl.a. fra de jødefjendske hetz-bølger i Polen. Så omkring 1970 boede der ca. 6000 jøder i Skåne. I dag bor der kun 3000. De flygter.

For nu er det i Malmø, jøderne forfølges. Af venstreorienterede bøller og muslimer. De sidste er der over 50.000 af i Malmø.

AT MUHAMMEDS børn hader jøderne, og en del forfølger dem, må man ikke sige på tv-stationer, i ‘pæne’ aviser og i kulturradikale partier. Men i disse måneder bliver jøder altså slået ned på gaderne i Malmø. Fordi de er jøder. Som i Berlin i 1930’erne.

Borgmesteren i Malmø, Ilmar Reepalu (S), kan ikke lide at tale om det. For han vinder kun valgene, hvis han taler de 50.000 muslimer efter munden.

Derfor har medieoverklassens generalstab måttet træde sammen. Politikens Tøger Silketråd, Palme-pris-modtageren og mesteren i bodega-sprog Carsten Ulfeldt Jensen, samt forhenværende Uffe Ellemann. De har holdt krisemøde på Vartov. Emnet: Hvordan stopper man udbredelsen af disse for islams udbredelse så dårlige nyheder.

‘KA’ VI DA for helvede ikke bare sige, det er nazisterne i Greve, der gør det’, spørger Carsten Ulfeldt.

‘Der findes kun 50 overvægtige nazi-tosser i Greve’, belærer Silketråden.

‘Der var 7000 muslimer, der bombarderede et jødisk møde med livsfarligt kasteskyts. Så den limpind med nazisterne duer ikke denne gang.’

‘Ku’ vi så ikke bare sige, det er bodega-danskerne, der hetzer mod islam’, fortsætter Carsten Ulfeldt.

‘Den plejer i hvert fald mine trofaste journalister på tv-stationerne at tro på.’

‘Allah Akhbar!’ sukker forhenværende Uffe.

Tilfældigvis kommer Lars Løkke forbi, ser Uffe Ellemann og siger:

‘Hvorfor mænger du dig dog med de to linselus og pralebønner? Er du på vej over i Det Radikale Venstre, du, der engang var en stor mand?’

‘Jamen, borgmester Reepalu siger, det er jødelobbyens skyld’, svarer Uffe.

‘Det sagde Goebbels også’, svarer Lars Løkke.

‘Nej, nu har jeg det’, udbryder Tøger Silketråd.

‘Politiken arrangerer en samlet flugt for alle Malmø-jøderne til Danmark.’

‘Bravo, der er humanisme’, råber Carsten Ulfeldt.

‘Vi evakuerer de sidste 3000 jøder fra Malmø’, siger Silketråden og retter sig i vejret.

‘En tak for oktober 43. Jeg står på Langeliniekaj og tager imod. Og alle Politikens ansatte skal med ned på kajen. De får en isvaffel for det.’

‘Bodega-Jensen og jeg kommer med’, jubler Uffe.

‘Silketråd, du er genial’, udbryder Carsten Ulfeldt.

‘Jeg ved det’, svarer Silketråden.

Jøder forfulgt af muslimer og bøller

Les også

-
-
-
-
-
-

Les også