Det er slående at følge lovforslaget om 11 ugers øremærket barsel til mænd. Forslaget kommer fra EU og bakkes op af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som ikke kan få armene ned.

Hør blot viceadministrerende direktør i DA, Pernille Knudsen: »Det har ikke flyttet noget at diskutere det her de sidste mange år. Det er stadig moderen, der er mest hjemme, og det har en masse implikationer. I forhold til tid med børnene, hvem der henter og går til forældremøder – og hvem der indtager de ledende stillinger på arbejdsmarkedet.«Eller Majbrit Berlau, næstformand i FH: »Det her er en aftale, der går ind og rykker ved hegnspæle i vores samfund ved at sikre, at vi reelt får ligestilling i fordelingen af barsel i det første år af barnets liv.«

Venstrefløjen og Venstre er også begejstret, og et sted på Twitter istemmer JP’s chefredaktør Marchen Gjertsen noget om lønforskel mellem kønnene efter første og andet barn, imens hun sekunderes af Politikens lederskribent, der skriver: »Selvfølgelig skal barsel mellem forældre deles ligeligt.«

Til gengæld mener et par af de øvrige partier i Folketinget, at familien skal have lov til selv at bestemme, hvem der går på barsel. Med andre ord: Ligestilling er argumentet til venstre. Frit valg er argumentet til højre.

Ingen tænker åbenbart på børnenes behov.

Hvad har småbørn brug for i begyndelsen af deres liv? De har brug for deres mor. De har brug for at mærke trygheden i mors favn, hendes duft, stemme, nærvær og modermælk. Barnet, der netop er blevet skilt fra sin mor af naturens kræfter, ønsker nu at være så tæt på hende som muligt, dvs. genskabe noget af den tabte symbiose. Når barnet græder og vil trøstes, er det mor, den lille kalder på.

De første par år er faderen sekundær. Det er kun godt, hvis han er der, og endnu bedre, hvis han bliver. Faderløse børn mangler vejledning og støtte senere i livet, ligesom faderløse samfund som vores gør det i et videre perspektiv. Børn og samfund har brug for, at det kvindelige og det mandlige står i et levende, dynamisk forhold til hinanden – uden delene bliver ens. På dette tidlige tidspunkt i barnets liv er far ikke mor. Hans tid kommer senere.

Det betyder ikke, at faren bare kan sætte sig ned og vente. Næ, en far kan hjælpe sin familie ved at tage sig af de opgaver, som kræver fysisk overskud, og i det hele taget være der for kvinde og børn så praktisk og håndgribeligt som muligt.

Alt dette ser lovforslaget stort på. Hvad det gør i praksis er at udlicitere en afgørende del af moderskabet til EU, arbejdsmarkedets parter og Folketinget – og samtidig svække familien.

Lovforslaget ikke alene glemmer børnene, men angriber deres ve og vel i deres allerførste og mest afhængige leveår i ligestillingens højhellige navn, dvs. ser stort på børnenes primale interesser, der for dem er langt vigtigere end millimeterretfærdighed – og hvem der bliver chefer til hvilken løn.

Sidstnævnte er noget, vi voksne har fundet på. Småbørn er ligeglade med den slags. De vil have deres nære behov dækket af hende, der har båret dem, før de ankom til denne skøre klode.

Hvorfor er der slet ingen kvinder, der siger det? Fordi det er socialt selvmord. Kvinder af i dag markedsføres af såkaldte stærke kvinder i lederroller, på tv, i radio og aviser. Og stærke kvinder fortæller mænd, hvor skabet skal stå, de vil være chefer og ser mere eller mindre skjult ned på kvinder, der foretrækker at gå hjemme i den første tid.

Mit gæt er, at andre kvinder vil ærgre sig over, at de ikke længere kan få hele deres barsel, men må dele den med deres mand. Disse kvinder ved, at det vil gå ud over deres børn.

Konsekvensen på kort sigt, især for børn af enlige mødre, bliver, at ungerne vil blive sendt endnu tidligere i institution end i dag, hvor vi ellers har verdensrekord. På længere sigt bliver konsekvensen, at der formentlig vil opstå et politisk flertal for længere barsel, så kvinderne kan vinde noget af den tabte tid med deres kære tilbage.

For vi er selv naturvæsener, før vi bliver åndsvæsener, bestyrelsesmedlemmer, chefredaktører og statsministre. Livet begynder med mor.

Innlegget ble først publisert i Jyllands-Posten, og er gjengitt med forfatterens velvilje

Kjøp Alf R. Jacobsens sensasjonelle «Stalins svøpe: KGB, AP og kommunismens medløpere» her!

Les også

-
-
-
-
-
-
-
-

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂