Han er redaktør ved Catholic Herald beliggende på Lamb’s Passage i London, men tag ikke fejl. Der er ikke meget lam over Ed West, heller ikke hans artikulerede britiske accent. Desuden har han travlt med at skrive artikler og kommentarer til førende britiske dagblade og magasiner, når han ikke lige tager sig af sin familie og tre børn. Ed West sætter straks scenen i telefonen, da jeg endelig kommer igennem til den produktive mand:
”Jeg gik og savnede en bedre og mere levedygtig forklaring end de samtidige og gængse på, at nogle samfund bliver demokratier, andre klansamfund eller despotier. Det skortede ikke på hypoteser, men ingen af dem overbeviste mig synderligt, og jeg søgte tilbage til ældre analyser – og her blev jeg fascineret af særligt én.”
Navnet er Ibn Khaldun, der gerne omtales som den første sociolog i den arabiske verden, og hans mest berømte værk fra 1300-tallet. Mens Islamisk Stat marcherer frem og ødelægger alt på sin vej i Mellemøsten, finder Ed West således på knap 700 års afstand og som en anden idéhistorisk arkæolog byggesten til en forklaring på det tilsyneladende mysterium, at religion fortsat betyder så meget for moderne mennesker. Forklaringen er, at det slet ikke er noget mysterium. Religion udgør i forskellige manifestationer en universel og evig motor for såvel enhed som splittelse. Det er ikke moneter, fornuft eller teknik, der får verden til at dreje rundt, men snarere religion.
Da først dét stod klart, satte Ed West sig ned og skrev et klassisk essay om Ibn Khaldun med titlen Asabiyyah (2015), som er arabisk og betyder gruppefølelse.
”Gruppefølelsen er stærkest i de nomadiske tider”, siger Ed West med Khaldun, ”og den svækkes stedse mere, som civilisationen bryder frem og kommer til at dominere. I takt med at den oprindelige gruppefølelse sløves af luksus og dekadence, formes langsomt en anden og konkurrerende gruppefølelse, og hvis dens momentum og vægt bliver tilstrækkelig prægnant, vil den på et tidspunkt overtage styringen, indtil også den udfordres af en tredje konkurrent. Grupper kommer og går, men gruppefølelsen består.”
”Tendensen er meget tydelig i Mellemøsten, hvor civilsamfundet er fraværende, og hvor der ikke findes stærke institutioner, laug eller fagforeninger, som historisk har beskyttet og organiseret de svageste i Vesten. I Mellemøsten griber religion, dvs. islam, ind i al lovgivning og dagligt liv. Der er ikke noget alternativ til islam. Her er det religionen, der holder samfundet eller resterne sammen.”
Hvad med gruppefølelsen i Vesten – findes den stadig eller er vi moralsk spolerede?
”En af Khalduns fascinerende indsigter er, at den menneskelige psykologi er gruppeorienteret, og at vore motiver sjældent er rent individuelle, men snarere præget af, hvad der er bedst for vore børn, brødre, søstre, familie, klan, stamme, etniske gruppe eller religiøse fællesskab. Sådan noget bliver nemt misforstået i Vesten som ’xenofobi’ og lignende, men det er efter min mening en afgørende psykologisk og evolutionshistorisk pointe.”
”Konsekvensen er, at når vi forlader Gud, sådan som vi i vid udstrækning gør i Vesteuropa – men netop ikke i Østeuropa – så er det en indikation af, at folk har tabt forbindelsen med deres gruppe og dens historiske kampe. Folk ser sig ikke længere som et folk. I Storbritannien bliver det associeret med dårlig smag og lav IQ at forsvare det nationale og folkelige. Og da de fleste hellere vil være cool og med på moden, drages mange af os i stedet mod selviske forehavender. Dem kan du så lide eller ikke lide. Men faktum er, at dragningen gør os sårbare overfor mindre sofistikerede, men mere sammenhængende kulturer.”
Du bruger med andre ord den første arabiske socialvidenskabsmænd til at advare os imod vor egen fremmedgørelse?
”Dét sagde du.”
Samtidig skelner du i dit essay mellem, hvad du kalder den vestlige skyldskultur og den østlige skamskultur. Forklar venligst…
”Skyld er det mest karakteristiske kendetegn ved den offentlige debat og kultur i Nordeuropa, mest udtalt i lande som Tyskland og Sverige. Det kommer eksemplarisk til udtryk i deres forhold til migrationen sydfra. Tyskerne og svenskerne vil for alt i verden hjælpe, og man får næsten det indtryk, at migrationen er deres skyld. I stærk kontrast hertil står den ’østlige’ eller orientalske kultur bygget på skam og ære, og som netop søger at opretholde sin egen gruppes primat og blankt afviser at modtage flygtninge, endda muslimske flygtninge. I lande som Kuwait og Saudi-Arabien har flygtningesituationen slet intet med dem at gøre, og de har overhovedet ikke internaliseret den ’skyld’ og det universelle ’ansvar’, som vi andre bærer på.»
”Der er kort fortalt kristendommen til forskel på Vest og Øst, selv om man kan mene, at den tyske eller svenske udlægning af Paulus’ ord om, at vi alle er forenet i Kristus, føres meget langt ud og risikerer at få uoverskuelige sociale, politiske og økonomiske konsekvenser. Hvordan kommer Europa til at se ud, når migranternes børn vokser op om 25 år? Det er da klart, at jeg er bekymret. Det vil jeg tro, de fleste er. Hvad der bekymrer mig mest, er den manglende rationelle samtale om, hvad vi stiller op på længere sigt. Hvornår begynder vi at bruge hovedet og ikke bare følge hjertet?”
Blå bog: Ed West er forfatter, journalist og blogger. Har skrevet for og skriver regelmæssigt i Daily Telegraph, Evening Standard, The Times, Irish Independent, Daily Express, Standpoint og Spectator. Forfatter til bl.a. The Diversity Illusion, der er en kritisk bog om indvandring til Vesten, The Silence Of Our Friends (om forfølgelsen af kristne i Mellemøsten), 1215 and All That (om briternes grundlov Magna Carta) og Asabiyyah, der netop er udkommet som en såkaldt Amazon Kindle Single. Ed West bor nord for London med sin kone og tre børn. Aktiv på Twitter som @edwest
Ibn Khaldun levede 1332-1406 og kendt for sin cykliske historiefilosofi, udgivet i 1377.
 
Jyllands-Posten søndag 20 september
ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629