Imam Monzer Abdullah vet godt hva han gjør: Han utfordrer det danske demokratiet og tilbakeviser det. Demokratiet skal aldri stå over islam. Det er rene ord for pengene, og den nakne sannhet. Monzer Abdullah er dømt for jødehat. Likevel får han stå i en moske i Aarhus som har sendt mange IS-krigere til Syria og kaste hansken til demokratiet. Monzer Abdullah er fienden som opererer i fullt dagslys, og Danmark lar ham gjøre det. De har resignert.

Leder av Nye Borgerlige i Danmark, Pernille Vermund, vil i samarbeid med Charlie Hebdo samle inn penger til å kjøre karikaturene av Muhammed som annonser i avisene. Jyllands-Posten takker nei, de andre sier de må se annonsene først.

Vermund tar alle lederartikler med støtte til Frankrike på ordet: Hvis de virkelig mener noe med støtten til ytringsfriheten, skal de vise det!

Berlingske, en av Europas eldste aviser, hyller ytringsfriheten og krever at Danmark støtter Frankrike. I en leder signert av Pierre Collignon heter det:

Frankrig står midt i en ny Muhammedkrise med pres fra muslimske despoter, forbrugerboykot og en stribe terrorangreb. Vi må ikke svigte franskmændene nu. Deres kamp for demokratiske frihedsrettigheder er også vores.

Vi må ikke svigte Frankrig i kampen mod islamismens tyranni

Frankrike har på en måte overtatt der Danmark slapp: Charlie Hebdo betalte en forferdelig pris og ville hylle sine døde kolleger ved å trykke et par av tegningene. Men islamistene mener de har vunnet krigen og at det er opplest og vedtatt at blasfemi mot islam er forbudt. At Samuel Paty ble myrdet, endrer ikke dette synet.

Men der muslimene har felles oppfatning om billedfremstilling av profeten, innbiller Collignon seg at man kan trekke et skille mellom muslimer og islamister.

Macron har dermed indledt en kamp, som på ingen måde er rettet mod muslimer eller islam – men mod fejlslagen integration og mod islamistisk undertrykkelse og terror. Det er en kamp, som fortjener fuldtonet opbakning fra resten af Europa. Desværre har flere lande virket noget nølende i deres støtteerklæringer. Franske diplomater har noteret sig, at det tog lang tid at få en reaktion fra Storbritannien.

Collignon kjenner også til meningsmålingen som viser at rundt halvparten av muslimer i Danmark mener sharia står over dansk lov og rett. Hele 74 prosent av de yngre mener det. Islam er blitt opprørs- og identitetsmarkør.

Hver gang danske myndigheter eller medier insisterer på at de ikke fører krig mot islam, svekker de bare sin posisjon. Muslimer tror dem ikke. Men de leser svakhet i at man ikke tør stå ved sine meninger.

Vi ved, at vi kommer til at stå svagere, hvis terroristerne får lov til at splitte os.

Slik avsluttes lederen. Hvem er oss? Det Collignon kanskje mener, er at myndigheter og dansker ikke behøver ta det oppgjøret som er uunngåelig hvis Danmark skal forbli et fritt samfunn. Splittelsen er allerede et faktum, men Collignon klynger seg til at den kan avverges. Dette er doubletalk: Collignon frykter i virkeligheten at hans sinn skal bli et hele som tør å erkjenne, tør å handle.

«Splittelse» står for frykt for at Collignon skal våge å bli et helt menneske. Tror han fortsatt på en forståelse eller på et samfunn med muslimer i Danmark?

Noe slikt er bare mulig i den grad journalister som Collignon tør å konfrontere virkeligheten og slutter med å mane den i jorden.

Berlingskes Martin Bjerre intervjuer Vermund, og det eneste Bjerre gjør, er å forsøke å presse Vermund til å innrømme at det er hennes skyld hvis noen kommer til skade som følge av hennes annonsekampanje. Dét er hva forsvar for ytringsfrihet betyr i praksis: Det er din skyld hvis andre reagerer på dine ytringer med vold.

Journalister kan uanstrengt skrive lederartikler med krav om dansk støtte til Macron og i neste øyeblikk forsøke å sette en politiker til veggs som tar dem på ordet.

Tegningerne er åbenlyst en stor provokation af mange mennesker, ikke bare fanatikerne, men også alle de helt almindelige muslimer, der bliver kede af det. Hvad kommer der ud af at vise nogle tegninger bare for at vise, at man har retten til det?

Dette er holdningen hos flertallet av journalister, tør vi påstå. De har bøyd seg for volden.

Hvordan vil du have det, hvis de her tegninger bliver trykt, og det ender med at få voldelige konsekvenser for for eksempel medarbejdere på de aviser, der trykker dem?

»Det vil jo være forfærdeligt. Al terror og alle trusler er forfærdelige. Det er forfærdeligt, at Kurt Westergaard, Inger Støjberg, Lars Hedegaard har konstant politibeskyttelse. Det er forfærdeligt, at vi har en jødisk synagoge, der har militær beskyttelse, og at vi har betonklodser i gaderne for at forhindre, at islamister mejer os ned med en lastbil.«

Men hvordan vil du have det med, at det ville ske på baggrund af en handling fra dig, at indrykke de her tegninger, som du godt ved vil udgøre en trussel mod de medier, der trykker dem?

»Spørger du mig, om jeg mener, at det er min skyld, hvis voldsparate muslimer begår vold og terror?«

Nej, men hvis der sker vold på baggrund af de annoncer, ville det ikke være sket, hvis du ikke indrykkede dem. Og så spørger jeg, hvordan du vil have det med det?

»Så ville det hverken være på grund af mig eller på grund af dem, der har vist tegningen. Så vil det være, fordi der er mennesker, som ikke forstår, hvordan man lever i et demokrati. Jeg vil have det forfærdeligt med, at vi endnu en gang skal rammes af mennesker, der er voldsparate, men skal vi lægge under for de her menneskers trusler om vold og terror? Nej, det skal vi ikke,« siger Pernille Vermund:

»Det er fuldstændigt afgørende, at vi som samfund kan leve frit, tale frit, tænke frit og tegne frit.«

Det er sjelden man ser så klart uttrykt at journalisten vil gjøre en som bruker ytringsfriheten ansvarlig for muslimenes vold.

Journalister som Martin Bjerre er medløpere for imamer som truer med vold:

I fredagsbønnen i Grimhøjmoskeen i Aarhus sa imam Monzer Abdullah med rene ord hva det handler om:

»Det, vi er vidne til i Frankrig og Europa, er en direkte og åben krig mod islam,« lød det fra Monzer Abdullah under prædikenen, hvor han mente, at denne krig var blevet intensiveret med karikaturtegningerne i det franske magasin Charlie Hebdo.

Med krig mener imamen at Vesten krever at deres lov står over islams lov. Det er jo helt riktig. Det er dét det sekulære, demokratiske samfunn går ut på. Men Monzer mener det er krig å mene noe slikt.

»Når de (vestlige regeringer, red.) brænder kopier af Koranen, når de fornærmer profeten Muhammed, så vil de have os til at acceptere ytringsfriheden og deres værdier over Koranen og over Muhammed. De vil have os til at ændre vores tro og vende ryggen til vores religion, hvis de kan. Jøder og kristne bliver ikke tilfredse, før man følger deres religion,« lød et af de centrale budskaber fra Monzer Abdullah.

Ytringsfriheten står over Koranen, det er essensen av konflikten rundt Muhammed-karikaturene. Men politikere og medier tør ikke si det i klartekst.

Ved å gi etter for trusler og gruppepress oppgir politikere og medier det demokratiske prinsipp: at suvereniteten ligger hos folket. I stedet overføres den til Allah.

Tro ikke at ikke muslimene vet hva de gjør. De vet eksakt hva de holder på med.

Imam dømt for jødehad indtog Grimhøjmoskeen fredag: »Vi er vidne til en direkte og åben krig mod islam«

Kjøp bøker fra Document Forlags utsøkte utvalg her!

Finn flere titler på forlagssiden!