Tavle

Nye Borgerlige fremmer forslag om at islamiske trossamfund skal miste statlig støtte og anerkendelse, side de tror på værdier der bryder med det danske demokrati.

Kristeligt Dagblads journalist Jens From Lyng demonstrer sin uvidenhed i interview med Pernille Vermund.

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, I har stillet et beslutningsforslag om at fratage muslimske trossamfund deres anerkendelse og dermed en række skattefordele. Tror I selv, at I får held med det?

Vermund gør det klart at det er for at tvinge Folketinget og partierne til at tage stilling til problemstillingen: Hvordan kan myndighederne anerkende og støtte en religion der beviselig er grundlovsstridig?

«Nej, vi ved godt, at der i Folketinget ikke er forståelse for, hvad islam er for en størrelse, og hvad det gør for vores samfund, at en religion og politisk ideologi som den stille og roligt vinder indflydelse.»

Det er et smart træk der tvinger de andre partierne til at bekende farve. Det holder ikke at vise til konventionerne, for det er netop dem islam bryder. Det bliver derfor selvmodsigende at anføre konventionerne som forsvar for at anerkende islam.

«Fordi vi er nødt til at rejse debatten. Vi ser det som en anledning til at få partierne i Folketinget til at reflektere over, hvad islam er for en størrelse, og hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den religion nyder særlige privilegier forbundet med at være et anerkendt trossamfund. Der skal være religionsfrihed, men staten skal ikke give fordele til en religion, der krænker andres religionsfrihed og tager hårde midler i brug over for vantro og andre religioner.»

Eftersom interviewet skrider frem handler det i øgende grad om journalistens dumhed. Han spørger hvorfor ikke Vermund i stedet skriver et debatindlæg.

Tror du ikke bare, de andre partier vil vurdere, at forslaget er grundlovsstridigt og så ikke gøre mere ved det?

Men det er netop fordi Vermund tager grundloven på alvor at hennes parti stiller forslaget.

«Det er ikke grundlovsstridigt. Der er forudsætninger for at blive anerkendt som trossamfund, og det er blandt andet, at man skal indlevere beskrivelse af sit trossamfund og den tankegang, der ligger bag. Hvis der sidder politikere og embedsmænd og tænker, at islam er en religion som alle andre, har vi reelt et problem.»

Journalisten er ved at blive nervøs. Han mener det er utilladelig at nægte en religion, men Vermund sier de ikke vil nægte muslimer at udøve deres tro. Men den skal ikke ha statlig støtte og anerkendelse, da islam strider mod demokratiet.

Journalisten får åndenød. Han vil helst slippe at tage stilling til spørgsmålet Vermund rejser.

«Man kan sige, at det objektive kriterium her er, at et trossamfund ikke må være i opposition til demokratiet. Det er islamiske trossamfund i og med, at de prædiker værdier, der ikke kan forenes med et frit og demokratisk samfund.»

Journalist From Lyng må gemme sig bag en relativisering af islam.

Den holdning er mange uenige i. Så hvordan kan du kalde det objektivt?

Dermed gør Kristeligt Dagblads journalist sig til forsvarer av udlægningen af islam.

«Fordi islam ikke kan tolkes på en måde, der er forenelig med et frit demokrati. Når man hører imamer udtale sig, har de meget svært ved at tage afstand fra stening, forfølgelse af jøder og så videre. Det er ønsketænkning, hvis man tror, at islam bare er et spørgsmål om fortolkning i moskéerne i Danmark. Men det er muligt, at den enkelte muslim kan tage afstand fra de ting.»

Nu er journalisten virkelig på tynd is. Men han giver seg ikke.

Du ved ikke, hvordan islam bliver fortolket i ethvert af landets trossamfund, så hvad baserer du det på?

Spørgsmålet afslører at From Lyng er gået ind i rollen som islams forsvarer. Et afslørende spørgsmål.

«Hvis man alene ser teksterne, er budskabet i islam ikke til fortolkning. Islam betyder underkastelse, hvilket altså betyder at underkaste sig Allah og ikke demokratiet. Islam har ført til parallelsamfund, og man ser islamiske værdier præge de områder, hvor der bor mange muslimer. Det er ikke tilfældigt.»

Grundlovens paragraf 70:

* Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Men denne paragraf så ikke for seg at en organiseret religion gik ind for at fratage andre mennesker deres rettigheder. Med islam er der opstået en helt ny situation i Danmark. Det er en klassisk situation: Intolerante kræfter udnytter friheden til sin fordel. Til slut er der ingen frihed tilbage for de andre, kun de intolerante.

At dette betyder slutten for dansk demokrati er en jernhård logisk konklusion på dagens politik.

 

 

 

Kjøp Hege Storhaugs bok «Islam. Den 11. landeplage» fra Document Forlag her!