Jeg har valgt at skrive bøger, fordi det var min eneste mulighed for overlevelse – at kæmpe for mine og andres menneskerettigheder. Jeg har levet uden de rettigheder, langt de fleste i Vesten er født med. Jeg er vokset op med, at piger og kvinder er mindre værd end mænd; jeg har oplevet vold og kontrol og det, der er værre, og jeg har direkte været en tavs slave i patriarkernes verden. (…)

Jeg har valgt litteraturens vej, fordi det er min pligt som menneske og som kvinde at skabe mere fokus på det larmende fravær af menneskerettigheder i blandt andet den kultur, jeg kommer fra. En verden, som er formet af fantaster med en konservativ, forstokket og undertrykkende tilgang til praktisering af religion, på en måde, hvor der hverken er plads til en mild fortolkning, frisind, udvikling eller frihed. En verden hvor alt andet betragtes for at have betydning, undtagen menneskets frie stræben efter at blive et individ.

Sara Omar, dansk-kurdisk forfatter født i Irak, på Facebook

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene våre. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar.