Tavle

Franz Kafka og Max Brod i Marielyst, Falster i Danmark 25 juli 1914

 

Hvad er i grunden You Tube/Googles interesse i at beskytte DR, når de bliver grebet i politisk manipulation?

Det er “stødende” for målgruppen DR-journalister, måske for “folkegruppen” danske journalister. “Fællesskabet” lider skade. Hvilket “fælleskab?” Vi får ikke noget svar. Nogen er stødt over, at Tommy Robinson afslørede venstreaktivistiske DR´s hitjob. Det kunne være interessant at vide hvem. Vi vil alle gerne kende dem, der starter en proces imod os. Få opnår at kende dem. Magten kan ikke lide at blive identificeret som magt, især ikke i samfund hvor voksne er en mangelvare.

Vi kommer alle under anklage. Ikke kun Tommy Robinson

Men spørger sig selv, hvilken fup- grund You Tube-Google nu vil give for det. Og det minder os om, at den ytringsfrihed, der i 150 år var sikret os i Grundloven, nu er ved at forsvinde. Vi er på vej ind i det postdemokratiske lykkeland, men magthaverne vil sige, “de beskytter demokratiet,” ligesom nazisterne sagde, de besatte Danmark for at beskytte os.

Denne blog vil være forsvundet om mindre end fem år, og det vil være signeret EU, hvis  ikke det danske retsvæsen kommer Bryssel i forkøbet ved at ruinere mig og dermed lukke bloggen.

Når europæeren endelig opdager, at han ikke længer lever i et folkestyre, og ikke længere nyder det frie ord, har han ingen steder at vende sig for at klage. Vi vil alle være under anklage, uden at vi kan få at vide for hvad.

»Nogen måtte have bagtalt Josef K., thi uden at han vidste af at have gjort noget ondt, blev han en morgen arresteret.« Sådan begynder Processen, en ond drøm og en sort satire over de menneskelige grundvilkår, der allerede fra Kafkas hånd ligner et filmmanuskript, selvom den på den tid ville have været en stumfilm.

Orson Welles´”bedste film”

Jeg genså i torsdags Orson Welles´ filmatisering af Kafkas Processen´i Filmmuseet (som jeg kalder det af oldgammel vane fra Frederiksberggade 25 i 60 erne.) Som han med god grund kaldte “sin bedste film,” og når der er tale om hans film, siger det ikke så lidt.

Jeg havde  ikke set den siden på tv i starten af 80´erne, dengang DR endnu henvendte sig til observerende og nygerrige mennesker, og overhovedet beskæftigede sig med filmkunst. Dengang de var opdragere mere end de var politiske aktivister og agitatorer. Jeg foretrækker faktisk en højskolelærer og en børnehavefrøken, fremfor politisk kommissær og ledvogter, hvis jeg endelig skal vælge mellem statsjournalister.

At blotte sin hals frivilligt

Som så mange mesterværker skylder den tilfældet sin eksistens. Welles´ “kontroversielle” tolkning er ikke bare af det totalitære, ansigtsløse bureaukrati, men også af en Josef K., der selv aspirerer op i det system,  der ender med at aflive ham “som en hund.”

Her diskuterer Welles filmens tilblivelse med californiske studenter i 1981, og som altid når han taler er der ikke et minut, der ikke er gyldent. Se hvor venlig det aldrende geni Orson Welles er overfor de unge, og hør hvordan det er et fuldstændigt tilfælde, at hans The Trial blev til.

Jeg tænkte selvfølgelig på min kommende retssag, det var det nye aspekt denne gang, men alle i andre bør tænke på deres egen fremtid i det ansigtsløse bureaukrati EU. I har frivilligt blottet jeres hals under kniven, akkurat som Josef K.

Da jeg genlæste bogen i 30 års alderen, slog det mig at den spruttede af sex og humor, og at den lignede et filmmanuskript. Men så viste det sig, Orson Welles havde lavet filmen, hvad jeg ikke vidste da. Man kunne ikke have ønsket sig nogen anden. Det er en meget krævende film at lave, men den er legende let at se. De to timer den varer går lynhurtigt, og det er en film for alle ens livsaldre ligesom bogen. Vores liv er en gåde, Kafka formulerer og fortolker den, og han har overskud til at lave en litterær pantomime ud af det.

Orson Welles kunne ikke udholde Kafkas slutning

Den pointe er anderledes i filmen, fordi Orson Welles ikke kunne udholde den slutning efter Auschwitz i 1962, hvor filmen er fra, men det var jøden Kafkas nådesløse pointe og dom over sig selv i 1914-15.

I filmen er det en navnløs bombe, der dræber Josef K. Men i Kafkas bog, følger Josef K. villigt med til henrettelsenspladsen, og lade sig passivt dræbe. Dette er, hvad mange jøder også gør idag. Jo fjernere de er fra Israel, desto værre suicide jews er de.

Så makabert er det, vi er vidne til. De kan ikke syntetisere virkeligheden og historien til, hvad der gavner dem bedst. De kan ikke forsvare sig imod samtiden, og de vil blive ofre endnu engang. Den evige jøde sikrer sig, at han bliver det evige offer.

Kieler var en mild og venlig mand

Jeg besøgte med Lars Hedegaard Jørgen Kieler i Hørsholm i 2013 – der var primus motor i redningen af danske jøder til Sverige – og han sagde med et undskyldende smil,  for han brød sig ikke om at kritisere et forfulgt folk, som han havde risikeret sit liv for:

“Jeg havde jo gerne set, at de [jøderne] deltog lidt mere aktivt selv.” Kieler var en mild og venlig mand, foruden hans helt sjældne kvaliteter, men han var ikke en nådeløs sjælegransker som Franz Kafka. Så havde han givetvis ikke overlevet sine prøvelser i Porta Westphalica, et skud gennem halsen, tuberkulose osv.

Kieler var, ligesom Gunnar Dyrberg, ukueligheden og beskedenheden selv. Det skulle ikke undre mig, om den ånd lever videre i Tommy Robinson, hvis samtidsanalyse er betydeligt skarpere nu, end Kielers var da han var 90. Men han er en ung mand, de var unge dengang, og deres analyse var skarp, rigtig og samvittighedsfuld da.

Overrabbineren er en hindring for forsvaret af danske jøder

Jeg har  selv måtte skilles fra en gammel jødisk ven, fordi han ikke ville flytte sit kryds femten centimeter på stemmesedlen for Danmarks og danske jøders skyld. Overrabbineren, anser jeg, er en hindring for enhver politisk forbedring for danske jøder. De vil blotte deres hals, i al fald halvdelen af dem. Orson Welles kunne ikke holde det ud, jeg kunne heller ikke.

Jeg prøvede. Både med rabbineren og min gamle jødiske ven. Det gik i stykker. Den jødiske, historiske refleks er at dukke nakken, for nu vil jeg ikke  sige “at blotte halsen,” det skal en jøde sige som Kafka sige, men det er ikke min. Halvdelen af danske jøder er i fornægtelse, og de har en idiot til overrabbiner, der meget godt modsvarer den nuværende pave.

Lad de  kendte gå i glemmebogen. Lad de ukendte blive husket

Kafka var virkelig ikke nogen “attention seeker”, vi kender ham kun gennem hans ven Max Brod, der ikke kunne få det over sit hjerte at destruere hans skrifter, som Kafka havde bedt ham om.

Dette står i strid modsætning til idag, hvor alle vil være kendt for ingenting. Kun de ukendte kan tiltrække sig nogen interesse i år 2020, og sådan er det velsagtens bedst. Lad de  kendte blive glemt. Lad de ukendte blive husket og lad os bekæmpe censur så længe vi stadig har et nogenlunde frit ord. I kan bide spids på, at det ikke varer længe.

Den oprindelige post med Robinsons udstilling af “Public Service” Deadline er her. Tommy Turning the Tables on Deadline.

Max Brod og Franz Kafka i Danmark

Franz Kafka og Max Brod i Marielyst, Falster i Danmark 25 juli 1914 kort før verdenskrigen bryder ud. På dette tidspunkt begynder han også at skrive Processen. Kun ti år senere dør han af tuberkulose 40 år gammel. Ellers må man formode, at nazisterne havde afsluttet hans liv i 55 års alderen. Den del af Processens mareridt slap han for, men man kan ikke undgå at se mange jøders passive gang ind i gaskamrene i Processen. Tredive år før det skete.