Gjesteskribent

Det er et helt og aldeles fremragende bidrag til den nyeste danmarkshistorie, som kulturjournalist Markus Bernsen udgiver midt i en vitriol valgkamp. Her får vi en samlet beskrivelse af, hvordan disruptionvækkelsen er i fuld gang med at forandre landet gennem stat, kommuner og erhvervsliv i hemmeligt parløb med store amerikanske techvirksomheder som Facebook og Google og takket være de teknoseksuelle danskere, der tænder på alt med et æbleikon. Tænk, hvis valgkampen også handlede om det!

Forfatteren (f. 1980), der indtil for nylig var Weekendavisens korrespondent i Sydkorea, bruger sin egen sene skepsis over for digitalisering og techkultur som afsæt for en langt større og mere dramatisk skildring af den nyreligiøse vækkelse, som har ramt regering, politikere, lobbyister, kommunalrødder og små og mellemstore danske virksomheder.

Afdækningen, der hviler på seriøs reportage gennem flere år og trækker på techkritiske stemmer som Jonathan Taplin, Franklin Foer og Bent Meier Sørensen, er både velskrevet, velkomponeret og stærkt foruroligende, ikke mindst fordi man forstår, hvor nem den danske tillid og åbenhed er at udnytte for multinationale virksomheder, der handler med data og profetisk hævder at være fremtidens budbringere.

Bukker for Silicon Valley

Hjerteskærende er beskrivelsen af kommuner som Odense, Viborg, Fredericia og Aabenraa, som alle bukker og nejer for Silicon Valley og sukker efter at huse datacentraler og blive ”Facebook-byer”, så de kan stige på det fremtidstog, som både røde og blå politikere leger konduktører for. Flokmentaliteten er lige så dansk som amerikansk og sættes i system af private aktører som Singularity University, der minder om Alternativet, men tager sig godt betalt for dets vækkelsesmøder – og er finansieret af Google.

Hvad mange nok har overset, så viste det sig faktisk at være hippiebevægelsen, der vandt kulturkampen med dens singulære drøm om et nyt og anderledes universelt sammenhold »på tværs af den gamle verdens grænser«. Takket være it-giganterne blev digital teknologi det nye storkollektiv, godt nok styret af kapitalistiske algoritmer, som en slags »elektronisk overbygning på middelklassens evige selvudvikling«, der med djøf’ernes tjentstivrige mellemkomst skal hjælpe os alle med at blive »den bedste udgave af os selv«.

Disruption begynder som en krise i globale økonomi, forvandler sig til big business og ender som et krav om personlig udvikling. Først ramte disruption toppen af erhvervslivet, siden bunden af den offentlige sektor. Bogen viser, at Danmark i så henseende er et foregangsland, der agter at gøre Danmark til mere San Francisco og mindre Brønshøj, Bjerringbro og Bellinge. Men også at danskerne, såfremt vi vågnede op af den digitale hypnose, ikke ville kunne kende os selv.

De ømme punkter

Markus Bernsen sætter foden ned på mange af de ømme punkter, også i det politiske landskab fra Malou Aamund til Tommy Ahlers. Fra at have været et uvejr fra vest er disruption-begrebet blevet omfavnet af alt og alle, der er noget ved fremtidsmusikken i Danmark, og det er om noget blevet implementeret på danske arbejdspladser. Offentlige myndigheder står og tripper for at blive forstyrret af it. Selv kommunernes kontorindretning mimer noget fra Californien, som er udtænkt af en 12-årig:

»Drømmen lever også i DTU Skylab, hvor studerende kan få hjælp til at starte deres egen virksomhed. Også her er der fuld plade i Silicon Valley-bingo: Skateboard – tjek. Surfbræt – tjek. Møbler i Google-kontrastfarver – tjek. Sækkestole og noget, der ligner en hjemmebygget raket – tjek. Unge mænd i sorte hættetrøjer – dobbelttjek. Så californisk er der på DTU, at man næsten glemmer, at man befinder sig i Lundtofte.«

Den satiriske reportage er kun prikken over i’et. Analysen hviler på empiri og tendens. Data og digitalisering er blevet en substitut for den olie, Danmark snart løber tør for.

Det bemærkelsesværdige ved techgiganternes entré i danmarkshistorien er, hvor glat det er gået, muligvis fordi disruption tilbyder en måde at udfylde et ideologisk hul på. Selv socialismen er en skygge af sig selv. Disruption hjælper politikerne med ikke at svare på de svære spørgsmål, konkluderer en af forfatterens kilder. Ordet udfylder det politiske vakuum og er samtidig en app til de bonede gulve.

Beretningen slutter helt ude ved Hvide Sande, hvor det såkaldte Havfruekabel kommer i land. Fiberkablet løber som en navlestreng under Atlanterhavet og forbinder os med Silicon Valley lige syd for Ringkøbing Fjord. Det er surreelt at tænke på, og Vesterhavet drukner alt omkring forfatteren. Står man der længe nok, slutter han, begynder man at tvivle på, hvad der er virkeligt, og hvad der er forestilling.

Markus Bernsen har givet os alle noget at tænke over.

LINK:Køb e-bogen her

Opprinnelig i Jyllands-Posten