Kommentar

Trafikken står dønn stille på motorveien til Øresundsbroen fredag 28 sept. Foto: Nils Meilvang/Reuters/Scanpix

 

Fredag ettermiddag kunne danske medier vise dramatiske bilder av en politiaksjon uten sidestykke: Sjælland ble avskåret fra omverdenen. Bruene ble stengt, fergene innstilt. Siden ble den utvidet til hele landet. Det ble meldt om 30 kilometer lange bilkøer. Hva tenkte menneskene i bilene? Dagen i forveien hadde det vært en storaksjon i Nederland: 400 spesialpoliti slo til mot en gruppe som planla bilbomber mot en utendørs høsttakkefest. Dette er virkeligheten i dagens Vest-Europa. Det som skjer i Danmark og Sverige er viktig for at vi skal forstå hva som foregår. Denne kommentaren er fra Document.dk. 

 

En fredag eftermiddag blev forvandlet til det, vi ellers forbinder med undtagelsestilstand: Trafikken blev stående stille, alle afgange blev indstillet. Og der kom ingen forklaring, hvilket øgede følelsen af noget helt usædvanligt.

Polititiet må gentænke deres kommunikationsstrategi. Deres «ingen kommentar» holder ikke. I terrorlovgivningen hedder det, at det er strafbart at indgyde befolkningen stor frygt. Men nu er det politiet og forsvaret, der indgyder stor frygt.

De optræder kun ud fra efterforskningsmæssige principper. Men denne her aktion sprænger alle rammer.

Til syvende og sidst er det politikernes ansvar at kommunikere, hvad der sker.

Højst sandsynligt handler det om terror, når vi hører, at de tre mænd har boet et stykke tid i Danmark. Nødværge – som nedlukningen af Danmark var – må have handlet om at forhindre noget og det må have været noget, der handler om liv og død.

Det forstår folk, intuitivt.

Hvis politikerne vil have folk med sig, så bliver de nødt til at være ærligere og fortælle folk, hvad det handler om. Ellers bliver frygten terrorens medspiller. Frygt, hvor man kender årsagen, er noget helt andet end frygt, der kommer af det ukendte.

Politikere og medier lider under et stort efterslæb: De er ikke ærlige hverken mod sig selv eller befolkningen.

I stedet er det begivenhederne, der bestemmer kursen.

Torsdag var der en lignende stor aktion i Holland:

400 betjente og medlemmer af anti-terror-enheder var torsdag med i flere simultane aktioner, som skulle forhindre stort terrorangreb i Holland. (…)

Syv mænd forsøgte at få fat på Kalasjnikov’er, håndgranater og materiale til at fremstille bomber med. (…)

Aktionerne skete samtidigt i Rotterdam, Arnheim 10 km. syd for Amsterdam og tre andre steder i den sydlige del af Holland. Ifølge myndighederne er samtlige cellens medlemmer nu anholdt, skriver den franske avis Le Monde.

Politiet har holdt øje med gruppens færden siden april, hvor myndighederne fik et tip af efterretningstjenesten om cellen. Herfra lød det også, at lederen af gruppen, en 34-årig iraker, ønskede at gå efter »en stor begivenhed i Holland, hvor der ville være mange ofre.«

At følge en gruppe på syv kræver store ressourcer. Hertil kommer også et andet moment: Blandt alle de, der er kommet fra Midtøsten, er der mennesker, der er vant til at se død og fordærv. De er vant til, at mennesker dør. Hvis de er ideologisk-religiøst motiveret, har de en helt anden tærskel for at lade civile dø.

Vi hører meget om flygtningenes traumer. Men vi hører ikke noget om deres voldsparathed, selv om den ligger meget højt.

Vores humanisme er blevet en form for uvirkelighed:

Efter 98 stramninger: Nu vil regeringen have fokus på at tiltrække udlændinge

Samtidig ønsker Inger Støjberg, at  integrationsuddannelsen (IGU) fortsætter og måske også udvides. Men hvis den er en succes, hvorfor behøver man så endnu flere udlændinge?

Det er, som om debatten foregår på et plan, hvor virkeligheden ikke er til stede.

Ifølge Le Monde skulle en såkaldt kermesse– en slags hollandsk høstfest – der skulle finde sted i Weert, tæt på grænsen til Belgien – være blevet nævnt som et muligt mål. Her er en varevogn med franske nummerplader blevet beslaglagt, men man ved ikke, om det har nogen forbindelse til en af de mistænkte, som boede her.

Det engelsksprogede hollandske online-medie Dutch Newsskriver, at der faktisk blev anholdt to mænd i Weert, og at der ud over varevognen blev beslaglagt to andre køretøjer på stedet.

Man forsøgte at skaffe materialer til flere bilbomber.

Hvis planen var blevet gennemført mod en stor menneskemængde, ville Vesteuropa være blevet forandret. Hvordan tror politikerne, at de kan fortsætte i samme spor?

Terror-eksperten Edwin Bakker siger til den hollandske avis Trouw, at »antallet af personer, som er vrede på Holland og IS-sympatisører er i stigning.« (…)

Cellens medlemmer er mænd mellem 21 og 34 år; tre af dem har tidligere været anholdt, da de prøvede at slutte sig til Islamisk Stat (IS) i Syrien.

Terror-ekspert: Antallet af personer, som er vrede på Holland og IS-sympatisører, er i stigning

Der er en anden udgang på udviklingen og den ser vi allerede konturerne af: Politi, militær og sikkerhedstjenester får mere at sige. Vi får en sikkerhedsstat, simpelthen fordi politikerne ikke ved, hvad de skal stille op.

Om vi får det, afhænger af de titusinder af mennesker, der i går oplevede sikkerhedsstaten i aktion. Vil de forstå, at truslen kommer både fra de mennesker, der jagtes, og det enorme apparat, der mobiliseres? Hvilke politiske tiltag må der til, for at løsningerne ikke bliver politimæssige og militære? De sikkerhedsmæssige løsninger kan aldrig erstatte de politiske.

Folk må forstå, at hele deres samfund er demonteret. Det første man må gøre er at lukke grænserne og få oversigt over, hvem der befinder sig i riget. Man behøver et pusterum, før man tager de næste skridt.