– Ved årets begynnelse eksploderte Nørrebro i en orgie av vold og hærværk. Uroligheter, hvis like vi ikke har sett siden besettelsen [av Danmark. Red], medførte 800 branner landet over. Anført av innvandrerbander med medlemmer på ned til 6 år, hersket anarkiet, og i realiteten stod politikere og politiet maktesløse, skriver folketingskanditat for regjeringspartiet Venstre, Søren Pind.

Dengang var vi nogen, der gjorde opmærksom på, at dette kun var forstadiet. At der i realiteten var tale om forpostfægtninger – ikke militære forpostfægtninger, for det er ikke en bevidst handling, en bevidst strategi. Men anarkistiske forpostfægtninger. Forpostfægtninger de ikke havde regnet med at få lov til at gennemføre. Men som fik lov at ske. Og som medførte magtberuselse.

For med anarki og magtberuselse er det meget enkelt: De, der kan tage magten, tager den. Og der er fra naturens hånd ingen ende på miseren – man lever kun så længe magten konstant udvider sig. Og siden, som i den berømmelige Higlander-saga, melder det forhold sig, at «there can only be one». Der kan kun være en. Det medfører konstante kampe mellem de stærke, og det er, hvad vi i disse dag ser ske i København.

Derfor vil disse kampe, uanset politiets anstrengelser, ikke afsluttes med de nuværende midler. There can only be one. Og så længe det danske samfund ikke accepterer, at ingen dialog kan bringe os ud af dette, og at der ikke er andet rationale end at overleve som den stærkeste bag handlingerne, vil anarkiet fortsætte og intensiveres.

Etter gatekampene mellom Hells Angels, supportergruppen AK81 og innvandrergjenger har danske barnehager nå fått offisielt beskjed om å etterse lekeplasser og parker i tilfelle det skulle ligge igjen farlige gjenstander som granater og øvrige våpen etter gjengenes herjinger.

Noget, vi vel aldrig havde troet muligt i Danmark. Noget, såkaldt skingre røster advarede om i 80erne. Noget vi afviste som purt latterligt. Men nu er det her.
Og det værste er, at det kun ser ud til at blive værre.

Af en enkelt årsag: At politikere og politiledelse nægter at anerkende, at vi er inde i en tiltagende voldsspiral. En irreversibel voldsspiral, såfremt den nuværende tilgang får lov at fortsætte.

København vil ende som New York i 70erne, hvis dette blot får lov til at fortsætte, og hvis politiet offentligt erklærer, at banderne kan slå til når de vil hvorfor man har svært ved at gøre noget, som det blev sagt i går. Så vil forbryderne igen blive bekræftet i, at de er de reelle magthavere, og anarki- og voldsspiralen vil tage et sving til, bestandigt kraftigere og mere voldsomt. Det ligger i selve anarkiets enerti.

Der går en lige linje fra januar til den udvikling vi ser nu. Banderne har set, hvilken magt der ligger i gadens parlament. Og nu skal rockerne fjernes, så de kan komme til. Som Abbed Faria betror Dantes i Greven af Monte Christo, så følger det af Newtons tredje lov, at al aktion medfører reaktion. Også i menneskenes verden… Derfor er reaktionen, indtil videre blandt den – skal vi kalde det – mere grove del af den danske befolkning, at indvandrerbanderne ikke skal bestemme her. Og derfor er reaktionen på disse forhold en øget tilslutning til grupper som AK 81. Jeg siger indtil videre. Fordi det naturligvis hvis dette fortsætter også vil skrive sig langt langt ind i helt almindelige og pæne menneskers holdningsbog.

Det er, hvad Københavns Kommunes, justitsministeriets og politiledelsens demonstration af magtesløshed har medført.

Det er og blir bare et svar på dette; Pind skriver at han sa det i 2005 og ble latterligjort og møtt med forakt. Han sa det ved årets begynnelse, og sier det igjen i et Danmark som har sett 17 skuddepisoder i København hittil i år – et København der unge mennesker blir anholdt på gaten i besittelse av maskingevær og hvor folk er blitt redde for å gå ut: Makt skal alltid møtes med totalmakt:

Samfundet må altid vise, at når det kommer til vold, så er det samfundets voldsmonopol, der sætter sig igennem. Vi må acceptere, at andre kulturer er kommet hertil, og ikke lider under de samme sociale anfægtelser der i sin tid kendetegnede selv rockerne. Og vi må indrette vores lovgivning derefter.

Ting vi for få år tilbage ville have kaldt udanske er nu nødvendige. Der er ingen anden vej end at indføre den politik, som borgmester Gulliani indførte i New York, nemlig nultolerance fra alle samfundets lag overfor enhver form for asocial adfærd. Således at vi stopper fødekæden. Og således at vi stopper de, der udøver volden og anarkiet.
Skån de besejrede, men nedslå de trodsige.

Og til sidste et spørgsmål: Da jeg sidst var ude med disse betragtninger lovede justitsministeriet at se på, om man kunne udvise udenlandske statsborgere der blev antastet med våben på gaden. En journalist betroede mig i går, at flere af de anholdte med våben ikke har dansk pas. Jeg spørger igen: Hvorfor er der ikke for længst sket noget ved det? Hvorfor opholder udenlandske borgere, der er blevet anholdt i Danmark med våben, sig stadig i Danmark? Svaret burde være let: Udvisning. Administrativt. Nu.

Myndighederne – dem alle… – har ladt dette her gå alt for vidt. Fordi man har nægtet (og nægter) at se realiteten i øjnene. Fordi man stadig tror man kan klare sig med snak henover kaffebordet. Fordi man nægter at indse det enorme skift der er sket i den danske demografi. Og de konsekvenser dette skift medfører – en spiral hvis udsving bare tager til og tager til og tager til.

Derfor er der kun et tilbage at gøre: At sætte hele samfundets magt bag et svar. Et svar, hvor fårene skilles fra bukkene. Jeg henviser endnu engang til min blog af 25 marts. Og nej: Jeg fortryder ikke three strikes and your’e out. Det ville have forhindret de tilstande vi ser udfolde sig i dag. Men de, der dengang var imod, må jo så forklare, at det der er nu er at foretrække… .

Søren Pind: Den logiske udvikling – og three strikes…