Sakset/Fra hofta

Søren Pind går rett på sak: Det såkalt Sjakalmanifestet til Hells Angels er et faresignal. Når det er asosiale motorsykkelgjenger som tar bladet fra munnen og opptrer som samfunnets voktere, er det noe som er alvorlig galt.

Pind sier han har advart mot denne utvikling i lang tid: Hvis det ikke ble tatt tak i problemene og ordensmakten levde opp til sin oppgave, ville andre krefter før eller siden gjøre det. Dit er vi nå kommet. Det er en livsfarlig utvikling.

Hva skal folk gjøre? Han snakket nylig med folk som fortalte at i Gentofte kunne ikke ungdommen lenger holde hjemmefester, for det dukket gjerne opp noen innvandrergutter som ville inn. Når de ikke slapp inn, kom de tilbake som en hel gjeng og raserte huset.

Pind stiller en diagnose: når det er fra Hells Angels man må høre sannheten er noe alvorlig galt. Det såkalte Sjakalmanifestet er slett ikke dårlig skrevet. Det er ikke det rasistiske vrøvl som mediene fremstiller det som. Mediene er selv en del av problemet fordi de nekter å fortelle sannheten. Pind ble selv hengt ut av Ritzau som en som mente at Hells Angels forsvarte samfunnet. Slik forsøker man å ødelegge folk som våger å gå til til problemenes kjerne.

Pind ble sjokkert over historien fra Gentofte og ba sine 3.500 venner på Facebook om personlige erfaringer. Er det virkelig slik? Han ble overdynget med historier.

Samtidig snakket han med en topp-politiker som dypt fortvilet kunne fortelle at sønnen var blitt rasist.

Alle disse ting forteller den samme historie: om et samfunn som utvikler seg i voldelig retning fordi myndighetene ikke griper fatt. Men hvis myndighetene ikke gjør det, vil andre. Pind advarer: slik vil vi ikke ha det, og de fleste mennesker er enige med ham.

Når mediene nekter å se sammenhengene blir de selv en del av prosessen med løgn på overflaten og vold på gaten.

Kan en dømt rovmorder, hvem mange opfatter som psykopat, have ret?

Det har været debatteret, efter rockerklubben Hells Angels offentliggjorde det såkaldte Sjakal-manifest. Heri tilkendegives og beskrives og tegnes et billede af nogle mennesker – betegnet sjakaler – der opfører sig voldeligt, truende og nederdrægtigt. Nogle mennesker, som, forstår man, Hells Angels nu vil reagere imod.

Jeg vil i dette indlæg springe alle mellemregningerne over. For jeg er ligeglad med, hvem «man» er, når man siger noget – jeg vil bedømme udtalelserne, ikke afsenderen. Jeg er også godt klar over, at der er flere årsager til, Hells Angels med ét udtrykker sig ideologisk. På den anden side er det ikke uset. I slutningen af 60erne brugte bl.a. politiet i Los Angeles (LAPD) at lade rockere slippe igennem politikæderne, og overfalde «hippier», som rockerne dengang heller ikke brød sig meget om.

Så jeg gider ikke forholde mig til mellemregningerne. Jeg vil hellere forholde mig direkte til det beskrevne. Og alt i alt må jeg – desværre – sige, at beskrivelsen ikke er meget af vejen. Så meget desto værre.

At et sådant udsagn fra en sådan sammenslutning kan få en sådan appel siger flere ting:

For det første er det djævelsk velskrevet. Der er en dyb appel i skrivelsen. Det er ikke underbegavede, simple mennesker, der har forfattet dette kampskrift. Men folk, der ved, hvad der rammer. Og hvordan.

For det andet er det udtryk for myndighedernes totale fallit. Jeg vil gentage det: Denne udvikling har jeg forudsagt i årevis – omfanget havde jeg dog trods alt ikke forestillet mig: At vi i 2009 skulle se rockere og mordere præsentere sig som samfundets beskyttere er forfærdende. Politi-ledelsen i særligt København har i årevis ment, man kunne snakke sig til rette. Og kunne undertrykke det virkelige rå billede. Well – i dag høster vi frugterne. Og de er ikke appetitlige.

I den mere kuriøse side så vi forleden, at en guldsmed, der var blevet overfaldet, havde lagt en videooptagelse ud af sine overfaldsmænd, og nu er blevet straffet med bøde. Er det egentlig mærkeligt, at flere og flere mærker magtesløsheden på nærmeste hold, når de hører hvad dem, der burde beskytte dem – politiet – siger offentligt, og samtidig ser en betændt skikkelse som Jønke optræde som samfundets vogter? Og er det mærkeligt, at flere og flere reagerer ved at ville kunne forsvare sig selv, skulle det blive nødvendigt?

For mig er det her sørgelige og nedslående konstateringer – men jeg synes, det er svært at bebrejde almindelige borgere. Jeg savner det land, og den plakat der hang i mit barndoms-udlandshjem, af ænderne der blev fulgt over gaden. Og jeg kan se, at de der burde forsvare det ikke gør det. Men fornægter kendsgerningerne.

I går lagde jeg følgende tekst ud som en note på min facebook-side:

«I går sad jeg med en af dansk politiks hotshots. Han var bekymret, han der altid havde haft en humanistisk indstilling til tingene – hans teenage-søn var blevet «racist».Sønnen havde lært at tale på den «rigtige måde», som han fortalte. Slog en utilpasset indvandrerdreng ham på skulderen svarede han ikke «hvad f. bilder du dig det – eller av, det gør ondt». Nej, han svarede: «Undskyld jeg stod her». Det var sket så ofte, så han havde lært at agere, så han ikke fik problemer.Han tilføjede samtidig, at det jo var velkendt, at drenge på 15-17 år ikke længere holdt fester i deres hjem – ikke engang i Gentofte, som han sagde. For der kom altid et par unge med indvandrerbaggrund, og krævede adgang til festen. Afslog man, vendte de kort efter tilbage med en masse, og hærgede og ødelagde både fest og hus.

Jeg kiggede på ham, og bemærkede, at det havde jeg meget svært ved at tro var sandt. Men han insisterede. Jeg synes, den slags ting har bedst af at komme ud i lyset. Selv har jeg i årevis advaret mod denne udvikling. Der er ingen tvivl om, at Jønke med sin retorik for tiden rammer mange – yngre – mennesker. Det her kan være en af årsagerne. Min gode ven bemærkede tørt, at om få år hyrer selv sådan nogen som os sådan nogen som Jønke til at passe på vores fester…

Jeg vil derfor gerne vide: Er der nogen her på facebook, der har personlige oplevelser af denne karakter? Er det her rigtigt? Fri mig venligst for jeg har hørt af en som har hørt om en. Jeg spørger, om nogen af min næsten 3.500 venner her på facebook selv – personligt – har oplevet lignende ting. I bekræftende fald, så fortæl det her. Der er brug for at myterne bliver slået ihjel eller at vi får gjort noget ved dem. Jeg lover at rejse sagerne politisk, hvis de holder vand».

For mig er det en forstemmende og sørgelige erkendelse, at jeg aldrig før på min facebook har fået så mange reaktioner på et indlæg. Med konkrete historier. Menneskeskæbner. Der tegner et klart og entydigt billede.

Der er aldrig for sent at ændre ting. I politik findes der kun halvlege – kampen er aldrig slut. Jeg har selv her og i det her oplæg, jeg blev bedt om at udarbejde for Venstre og som blev stærkt kritiseret, angivet, hvad jeg synes, der skal til. Men jeg må også indrømme, at det i lang tid har været op ad bakke. Sidst, jeg gik ud med en kritik af de bestående tilstande, var efter urolighederne hvor København blev sat i brand. Det var ikke et særlig behageligt forløb. Siden er nogle af de politikere, der stærkest kritiserede mig, blevet klogere. Men lige lidt har det hjulpet.

Det er tid at tage skeen i den anden hånd. Jeg vil f…. ikke leve i en verden, hvor jeg, når mine drenge når skelsår og alder, og skal holde fester med ligesindede, skal ringe efter Jønke. Hell no. Ikke i hundrede år. Så jeg insisterer: Kom nu – hvis mine tanker om hvad der skal til ikke virker, jamen så kom med noget andet – personligt tror jeg dog ikke, der er anden vej. Retsordenen må genetableres. Og angsten for at det er nødvendigt at gribe til selvtægt og bevæbning må fjernes. Punktum.

UPDATE: Har lige haft et kæmpeskænderi med Ritzau. Dette det førende nyhedsbureau i Danmark mener, at når jeg har skrevet, at «At vi i 2009 skulle se rockere og mordere træde frem som samfundets beskyttere er forfærdende» er det samme som «Rockere er samfundets beskyttere». Det er jeg rasende over. Mediet har samtidig krænket min og berlingskes ophavsret ved at undlade at henvise til den korrekte kilde og samtidig citeret forkert. Men i sådan en situation er politikere magtesløse. Det er ikke første gang Ritzau har præsteret at opføre sig sådan. Også under urolighederne i 2008 blev mine synspunkter forvredet, og gjort til et generelt angreb på politiet, skønt det var politiledelsen, jeg skosede. Det udløst så i øvrigt en lang række ubehagelige reaktioner. Jeg har nu valgt at præcisere min tekst, skønt det burde være unødvendigt – ikke mindst når man læser indlægget i sin helhed – og skrive «præsentere sig som samfundets forsvarere» i stedet.

Det er svært at udlede andet, end at der på Ritzau er betydelig hang til at leve op til de afstemninger på journalisthøjskolen, hvor Enhedslisten og SF kan danne regering alene.

Hvad nu hvis Jønke har ret?