Asger Aamund har deltaget i et projekt for at finde arbejd til de 21.000 asylansøgere der kom til Danmark i fjor. Efter som han ramser op alle problemerne virker de nærmest uoverstigelige. Konklusionen er da også at opgaven ikke kan løses, den kan bare afhjælpes.

Vi har anbragt os selv i en situation, hvor integrationen af indvandrere udgør et problem, der under ingen omstændigheder kan løses, men kun afhjælpes.

Alligevel later politikerne som at det er mulig. Derved vokser problemerne i omfang og alvor. I år er det beregnet at ankomme 25.000. Med familiesammenføring er det 80.000 på to år. Danmark har ingen mulighed til at integrere så mange. Specielt ikke når mange af dem totalt mangler forudsætninger for at deltage på arbejdsmarkedet.

Resultatet er en masse mennesker på overførsler uden utsikt til arbejd. Det er slemt, både for dansker og innvandrere.

Mere end halvdelen af de allerede herboende indvandrere fra ikke-vestlige lande er på støtten, hvilket koster det arbejdende Danmark 17 mia. kr. om året. De migranter, der allerede er her, har næsten ingen chancer for selvforsørgelse, så længe grænserne er åbne, og tilstrømningen fortsætter. Krav nr. 1 er, at regeringen smækker havelågen helt i og lukker grænsen totalt for alle migranter.

ANNONSE

Politikken er m.a.o helt tosset. Alligevel fortsætter den.

Amund har deltaget i et projekt som er filmet af TV2. Det skal sendes over seks mandager:

Jeg har i de seneste seks måneder, mens vi producerede dokumentarprogrammerne, talt med flygtninge, forskere, politikere og organisationsfolk for at finde en opskrift på en vellykket integration på arbejdsmarkedet for de nye danskere:

Indvandrere skal ansees som parate for arbejdsmarkedet fra dag én. Men hva kan det hjælpe når:

Vi ved fra en stor tysk undersøgelse, at 80 pct. af alle migranter, der ankom til Tyskland i 2015, vurderes som værende uden forudsætninger for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet.

Tror Amund selv på at det er mulig at finde arbejd? Han stiller som ufravigelig krav at grænsen må stenges. Hvor sandsynlig er det?

Vestlige regjeringer har valgt laissez-faire som princip. De klarer ikke mande sig op, vel vitende om at det vil betyde en del ubehagelige konsekvenser for alle parter.

Når det kommer til stykket har det ikke været stor interesse for at få tusenvis av ufaglærte ud i arbejdslivet. De er blevet passiviserede af overførsler. Men nu går det ikke mer.

Ved fælles anstrengelser er det i mange år lykkedes LO og DA at holde indvandrere ude af arbejdsmarkedet og i stedet anbringe dem i ghettoerne på skatteydernes regning. Nu vender vi kajakken og må åbne virksomheder samt stat og kommune til jobs og praktikpladser.

..

Nyttejobs er ikke fagbevægelsens forestilling om et velfungerende arbejdsmarked, men som tingene er, må vi alle sluge en kamel eller to.

Virker opgaven overkommelig og midlerne realistiske? Det later næsten ikke til at Amund selv tror det er mulig. Når selv ikke regeringen vil se virkeligheden i hvitøjet, hvem skal begynde?

http://www.b.dk/kommentarer/asger-aamund-luk-graensen

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629