Feature

marri

 

Mer fra Ayaan Hirsi Ali ‘s nye bog Kætter. Her en passage om fritænkningens nødvendighed:

«I 1057 døde den syriske digter og filosof Abu al-Ala al-Maarri. Mens han levede, blev han stemplet som kætter, fordi han holdt op med at spise kød og blev vegetar. Han blev også betragtet som kætter på grund af sin digtning og andre skriverier, heriblandt Tilgivelsens epistel, hvor han forestillede sig en rejse til Himlen og Helvede. Selvom han er stort set ukendt i Vesten, betragtes hans værk som en forløber for Dantes Guddommelige komedie, og gennem årene er der blevet rejst statuer af ham i hans hjemegn syd for Aleppo. I 2013 begyndte jihadisterne – især fra Nusra-fronten – at angribe og hugge hovederne af statuerne. Der er mange teorier om baggrunden for angrebene, for eksempel at præsident Assad (Syriens præsident, red.) måske er i slægt med al-Maarri. En mere sandsynlig forklaring er imidlertid, at intet – ikke engang tusind år – kan slette en kætters skyld. Kætteriets stigma er evigt. Men hvad var det, al-Maarri skrev, der var så kættersk? Her er nogle få linjer: «Skal jeg gå fremad under denne himmel? Hvorledes skal jeg slippe væk? Hvorhen skal jeg flygte?» Og: «Gud forbande dem, som kalder mig kætter, når jeg siger sandheden!» Og: «Jeg hæver min stemme, når jeg taler forfængeligt,/ Men taler jeg sandhed, da hvisker mine læber igen.» Jeg finder disse linjer så bevægende, at jeg næsten ikke kan rumme det. Ikke desto mindre er jeg sikker på, at nu – næsten 1.000 år efter, at de blev skrevet – er tiden endelig kommet, hvor kættere kan tale ustraffet. Og for dem, der stadig ikke er sikre på, hvordan de bør reagere på en kætters ord, vender jeg mig igen til Voltaire, den frieste af fritænkerne: «Jeg er uenig i det, du siger,» skal han ifølge visse kilder have skrevet til Claude Helvétius, «men jeg vil gå i døden for din ret til at sige det.» Den muslimske reformations morgengry er den rette anledning til at minde os selv om, at retten til at tænke, tale og skrive i frihed og uden frygt i sidste ende vejer tungere end nogen religion.»

(Side 258-259)

Mest lest

Meyer på jordet