Sakset/Fra hofta

Jyllands-Posten har den senere tid hatt noen ledere som utmerker seg med kraftfull, direkte tale. Dagens leder ville vært utenkelig i en norsk avis.

Den handler om PET-sjef Jens Madsen som torsdag måtte gå etter sviktende oppfølging i timene etter angrepet på Krudttønden. Madsen ble en syndebukk, mener JP. Det er langt flere som burde stå på tiltalebenken.

Hvordan er det kommet så langt at Danmark er blitt mål for religiøs terror?

De politiske partier bærer nemlig et tungt, overordnet politisk ansvar for, at vi som nation overhovedet er kommet i den situation, hvor truslen om religiøst funderet terror er blevet et vilkår, som vi dagligt må forholde os til.
 Symbol på en dypere utvikling
Lederen henger bjella på katten: Det skyldes masseinnvandringen de siste tiår at Danmark er blitt et utrygt samfunn.
Det er let nok for en statsminister og en regering at fyre en PET-chef og tørre ansvaret af på en embedsmand. Men hvad med politikernes helt grundlæggende ansvar for at Danmark med masseindvandringen fra ikkevestlige lande i de seneste par årtier er blevet et langt mere voldeligt og utrygt samfund med klare opløsningstendenser og en svindende sammenhængskraft? Hvornår tør politikerne begynde at diskutere deres eget ansvar? Terroren i København var kun et symptom på en langt dybere udvikling, som politikerne har et afgørende ansvar for. Det kan ikke nok så mange redegørelser og hændervridende ministerforklaringer ændre på.
Etiketten
De som har forsøkt å si fra har fått en etikett påklistret som skulle få dem til å holde munn. Den begynner på r.
Det er samtlige regeringer gennem tre årtier, som har tabuiseret den nødvendige debat og stemplet dem, som har kaldt tingene ved rette navn med det, som dronningen i 2005 kaldte »en mindre flatterende etiket.«
I Danmark kan dronningen tale de politisk korrekte imot.
Klar tale
Og JPs leder  har medisinen klar: Ytringsfrihet. Klar tale.
Politiet og Politiets Efterretningstjeneste har nu en opgave i at få trimmet deres organisationer og arbejdsgange med henblik på at undgå gentagelser, men politikerne har også en opgave. De må i fællesskab erkende, at problemer ikke forsvinder, fordi man tabuiserer dem og hæfter »en mindre flatterende etiket« på dem, som insisterer på at tale rent ud om tingenes nye, sørgelige tilstand. Danmark er ikke længere dét, du kender, men et land, hvori der begås terror.
http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE7689056/Et-sonoffer/