Gjesteskribent

Antallet af arabiske og afrikanske indvandrere, der strømmer til Europa, slår alle rekorder.

Siden nytår er 100.000 landet alene i Italien.

Men også Grækenland modtager mængder af asylsøgere – især fra Syrien.

Dette pres frembringer dyb uenighed mellem regeringerne og EU-kommissærerne og mellem regeringerne indbyrdes i flere EU-medlemslande.

Matteo Renzi, Italiens kommunistiske statsminister, appellerer til EU om økonomisk støtte til at modtage de illegale indvandrere. Regeringen i Rom placerer dem i kommunerne, der i flere tilfælde protesterer voldsomt på grund af de mange problemer, dette medfører.

Spaniens borgerlige regering fører derimod en politik, der går i en helt anden retning end den, italienerne og kommissærerne i Bruxelles vælger.

Imens fortsætter drukneulykkerne, når asylsøgere – herunder mange børn – står til søs i overfyldte fartøjer, som enten er uegnede til formålet eller sænkes bevidst af menneskesmuglerne for at provokere de italienske eller græske myndigheder til at organisere redningsaktioner og fremkalde medlidenhed blandt europæiske politikere og journalister.

Italien er gennemgangsland

Tidligere på året ophævede Italiens parlament den lov, der gør det kriminelt at trænge over nationens grænser uden tilladelse.

Samtidig fik flåden (altså ikke handelsfartøjer men en del af militæret) til opgave at hindre drukneulykker i operation “Mare Nostrum”. Denne indsats har reddet 65.000 menneskeliv de første måneder af 2014, og nyheden er naturligvis blevet kendt over det halve Afrika, og menneskesmuglerne fik flere “kunder”.

Endnu flere afrikanere og arabere er søgt især til Libyen, hvorfra de sendes til Malta, Lampedusa, Sicilien og Calabrien. “Rederiet” forlanger ca. 1000 euros per person.

Langt de fleste af disse flygtninge rejser videre – især til Tyskland (men kun i ringe grad Schweiz, hvor grænseovergang er blevet vanskeligere på grund af resultatet af folkeafstemningen sidste år).

Tyske politikere anklager nu deres italienske kolleger for uansvarligt at lade hundredevis af afrikanere tage toget til München i stedet for at behandle dem som asylsøgere.

Spansk indsat reducerer illegal indvandring

D. 14. august erklærede Spaniens statsminister Mariano Rajoy, at EU under det aktuelle italienske formandskab bør føre en politik, der modvirker illegal indvandring.

Rajoy brugte ordet contundente – “afgørende” eller “omfattende”. Men for alligevel at dæmpe retorikken tilføjede han, at “personer, der ikke kan leve værdigt i deres hjemland” skal have hjælp.

Hvor og hvordan? Uanset det tvetydige politikersprog viser de sidste måneders praksis, at Rajoys regering – Partido Popular, “Folkepartiet” – strammer grænsekontrollen og påbegynder en blokering af tilstrømningen fra Afrika. De to spanske havnebyer Ceuta og Melilla på den nordafrikanske Middelhavskyst er således blevet forstærket med næsten 500 civilgardister.

Flere drukner på vej til Spanien

Gennem de sidste ti år har tusinder af illegale immigranter taget turen fra Marokko og Algeriet over Gibraltarstrædet i mindre fartøjer – “pateras” (gummibåde eller joller). Andre har taget chancen på Atlanterhavet med den meget længere tur fra Mali til de Canariske øer. Mange betalte med livet – som på “ruten” fra Libyen til Italien. Siden år 2000 er alt i alt 25.000 druknet under forsøget på at komme til Europa.

I 2013 omdirigerede menneskesmuglerne så en større del af deres desperate “passagerer” til Ceuta og Melilla. Frem til foråret 2014 kom især tusindvis af unge mænd fra lande syd for Sahara til Spanien ad denne vej.

Men her er det nu nærmest umuligt at trænge igennem. Dels har Civilgarden yderligere forstærket det tre meter høje metalhegn, dels griber Marokkos grænsevagter ind på deres side af grænsen, hvor de med vold stopper “los subsaharianos”.

Hurtig udvisning

Efter blokeringen af den illegale immigration over Ceuta og Melilla er den livsfarlige trafik af småbåde blevet genoptaget. Alene i august måned er 1409 afrikanere landet på sydkysten af det spanske hovedland – især den lille havneby Tarifa, der adskilles fra Marokko af Gibraltarstrædet, som her er kun 13 kilometer bredt. Som det kunne forventes blev resultatet flere drukneulykker.

Af de heldige, der overlevede, blev de 906 udvist efter et kort ophold. Det må formodes, at de er blevet sendt tilbage til udgangspunktet for den risikable rejse – den marokkanske havneby Tanger.

Opprinnelig i denkorteavis.dk