Gjesteskribent

Det slog mig en mandag aften med snuden nede i Hans Vammens bog Den tomme stat. Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864 (2011), at fremstillingen på en måde også handler om dansk politik i dag. Med visse forbehold, naturligvis. Historien spiller ikke på orgel, men klarinet, og gentager sig ofte så sagte, at slet ingen hører det.

Frederik VII er væk. Men bortset fra kongen kan vi identificere fire netværk fra Vammens fortælling om den fatale tid op til 1864, som i historiebøgerne ofte er blevet behandlet som et kuriøst mellemspil, men siger noget centralt om vor egen hyperdemokratiske samtid:

At alle stræber efter magten, men ingen vil tage ansvar for den. Og at meget få går imod de herskende dogmer, selv om sammenbruddet lurer.

Som Weekendavisens anmelder skrev om Hans Vammens fremstilling, giver den et ”næsten surrealistisk billede af fatale dispositioner, nedbrydende nid, infame løgne, fortielser, bedrag, vendekåberi, forræderi og – værst af alt – prisgivende ansvarsløshed.”

Hvem sagde dansk politik af i dag?

Hans Vammen beskriver fire netværk før dannelsen af egentlige partier, dvs. løst organiserede grupper af personer, kontakter og ideer:

De gamle nationale

De gamle antinationale

De nye antinationale og

De nye nationale.

De gamle nationale arbejdede i sin tid for tvangsfordanskning i Slesvig. På samme måde har deres arvtagere, Socialdemokraterne, forsøgt at hjernevaske danskerne i snart 100 år. I modsætning til deres forgængere lykkedes det socialdemokratiske projekt over al forventning. Folk var vilde med at få at vide, hvad de skulle mene og gøre.

Travlt optaget med at få hver og en til at internalisere velfærdsstaten glemte socialdemokraterne blot alt om det nationales betydning. Partiet blev det vigtigste. Derfor er de for længst blevet mere gamle end nationale, og dag for dag synker deres opbakning i vælgerhavet.

De gamle antinationale var helstatstilhængere. I dag er helstaten væk. Det sørgede Bismarck for. Men helstatsfolkene er genopstået som Radikale DJØF’ere og LA’ere. De har aldrig kunnet fordrage det nationale og så helst, at der blevet talt engelsk på universitetet ligesom i erhvervslivet.

De bygger vindmøller med den ene hånd og underskriver alverdens internationale konventioner med den anden, mens de køber økologisk og investerer deres likvide midler i opportune aktier. De vil redde verden fra udslettelse og nationalisme, men de vil have det lidt cafélækkert imens.

De nye antinationale hed i 1800-tallets midte Bondevennerne. I dag hedder de Venstre. De ville bevare Junigrundloven. I dag nøjes de ikke med at bevare, men ønsker at udbygge EU for fuld valuta og europahær hinsides bjerge af smør og søer af mælk.

Det har de temmelig meget held med, takket være stor opbakning fra andre antinationale lobbyister, professioner og medier i de europæiske hovedstæder. Disse nye antinationale elsker i det hele taget at komme til storbyen. Når de skal slappe af, læser de en god krimi i flyet.

De nye nationale kaldte sig de nationalliberale. De findes heller ikke mere, da de fik skylden for nederlaget i 1864, men er genopstået med Dansk Folkeparti.

De er nye nationale, fordi ingen andre vil være det og bliver latterliggjort fra Gedser til Skagen, selv om stadig flere fornuftige mennesker stemmer på dem. De læser hverken Gandhi eller Bill Gates. Mange af dem læser slet ikke. Til gengæld holder de med landsholdet.

Blandt andre ligheder mellem dengang og nu kan nævnes, at Det Konservative Folkeparti ikke fandtes dengang. Det gør det heller ikke i dag.

1848-1864 var en kaotisk tid. 13 regeringer og en lille håndfuld grundlove på 16 år. Med Helle Thorning Schmidts ministerrokader kan vi imidlertid også prale med en tjep udskiftning i geledderne, selv om de fleste naturligvis er ufrivillige.

Eneste oplagte forskel er eksistensen af Enhedslisten. Dette unikke sammensurium af venstrefløj, kontanthjælp og rethaveriskhed fandtes ikke dengang, men hører til vor tid, rent og purt.

Ikke alt var bedre i gamle dage, men noget var sgu. Resten er det samme. Under andre navne.

 

Jyllands-Posten 25 februar

Les også

-
-
-
-
-