Sakset/Fra hofta

Victoria and Albert Museum i London offentliggør nu den eneste bevarerede fuldstændige kopi af nazisternes oversigt over degenereret kunst – Entartete Kunst – på museets hjemmeside.

Entartete Kunst er den moderne kunst, især ekspressionisme og abstrakt kunst, som Adolf Hitler, der selv var udøvende kunstner af den klassiske og virkelighedstro slags, foragtede. Den maskinskrevne oversigt, der blev udarbejdet af det tyske ministerium for offentlig information og propaganda i 1941-42, omfatter 16.558 kunstværker klassificeret som Entartete Kunst, der blev fjernet fra tyske museer i 1937-38.

De tyske kunstmuseer havde frem til nazisternes magtovertagelse i 1933 købt flittigt ind af især de tyske ekspressionistiske malere. Men denne progressive indkøbspolitik blev med nazisternes påbud til museerne om at skaffe sig af med degenereret kunst rullet fuldstændig tilbage. Særlig uheldig var ekspressionisten Emil Nolde, der trods medlemskab af nazistpartiet fik fjernet 1052 malerier, tegninger og tryk fra tyske museer og efterfølgende blev udstyret med et maleforbud. Et forbud han dog omgik ved at male små akvareller.

Oversigten over Entartete Kunst

Oversigten over Entartete Kunst er opdelt i to bind, der dækker byerne i alfabetisk rækkefølge fra Aachen til Zwickau. To eksemplarer af det første bind (A-G) overlevede i Berlins arkiver, mens det andet bind (G-Z) formodedes at være gået tabt. I 1996 dukkede der imidlertid et eksemplar op, da enken efter kunsthandleren Heinrich Fischer uventet donerede en kopi til Victoria and Albert Museums bibliotek. Det er fortsat et mysterium, hvordan Fischer, der flygtede fra Wien i 1939, var kommet i besiddelse af sit eksemplar.

Eksemplaret har været til rådighed for specialister i fotokopi og på mikrofilm, men der har været ganske lidt forskning i dokumentet.

Martin Roth, der er direktør for museet, har presset på for at få dokumentet scannet og gjort tilgængeligt på museets hjemmeside. Roth, der er født i Stuttgart, kom til Victoria and Albert Museum i 2011. Før det var han direktør for Staatliche Kunstsammlungen Dresden. Roth betragter dokumentet som en uvurderlig ressource, der bør stilles til rådighed på internationalt plan.

Stort kunstfund i München

Museets beslutning om at offentliggøre oversigten er ikke mindst relevant, da der i november 2012 blev fundet mere end 1400 kunstværker i en lejlighed i München. Flere af værkerne havde forbindelse til degenereret kunst.

Lejligheden tilhørte Cornelius Gurlitt, der er søn af kunsthandleren Hildebrand Gurlitt, der var en flittig aftager af den kunst, der blev fjernet fra tyske museer efter påbud fra nazistyret. En anden hyppig køber af den beslaglagte kunst var Hermann Göring, chefen for det tyske flyvevåben, der ad denne vej anskaffede sig en betragtelig samling af Entartete Kunst til en billig pris.

Victoria and Albert Museums oversigt over Entartete Kunst identificerer de fleste købere af værkerne. Ofte er købsprisen også angivet. Værker, der ikke blev solgt, men ødelagt, er markeret med et «X». Et «V» betyder solgt, og et «T» betyder udvekslet/byttet. Op til 5000 malerier, tegninger og tryk menes at være blevet brændt i gården på Berlins største brandstation i 1939. Inden værkerne blev solgt eller destrueret, blev nogle af værkerne vist frem på en udstilling af Entartete Kunst i 1937 i München.

Udstillingen blev bizart nok verdens første blockbuster udstilling med moderne kunst, der ikke siden er overgået. Omkring to millioner mennesker strømmede til i løbet af de fire måneder, hvor udstillingen vistes i München – og yderligere en million kom til, da Entartete Kunst de følgende tre år var på turné i byer i Tyskland og Østrig. Overraskende nok var der fem gange så mange besøgende til Entartete Kunst i Archäologisches Institut i München som til Grosse Deutsche Kunstausstellung – en samtidig udstilling med opbyggelig kunst, der faldt i naziregimets smag –  ved siden af i Haus der Deutschen Kunst.

Udover Nolde var hele perlerækken af tyske ekspressionister som Max Beckmann, Otto Dix, George Grosz, Eric Heckel, Ernst Ludwig Kirchner, Otto Müller, Max Pechstein og Karl Schmidt-Rottluff massivt til stede på udstillingen af Entartete Kunst. Den abstrakte russiske maler Wassily Kandinsky havde 16 katalognumre med på udstillingen herunder en illustreret digtsamling med 56 træsnit, mens Pablo Picasso, hvis primitivisme var en torn i øjet på nazisternes kunstsyn, var repræsenteret med et enkelt grafisk arbejde.

Også norske Edvard Munch endte på udstillingen, da hans kunst blev opfattet som «ugermansk» og «kulturbolsjevistisk» og inspireret af jøder, marxisme, sindssygdom og primitiv kunst. Men også den sirlige kunstretning art deco, der var populær i mellemkrigsårene, var genstand for nazisternes uvilje. Antageligvis fordi art deco var inspireret af fransk kunst og dermed kunne opfattes som en trussel mod den tyske folkesjæl.

Et ideologisk opgør

Kun seks af de 112 udstillede kunstnere på Entartete Kunst var jøder, så udstillingens primære fokus var et ideologisk opgør med det, nazisterne opfattede som en degenereret æstetik. Målet var at udslette den moderne tyske kunst. Desuden var værkerne forsynet med skilte, hvorpå det oplystes, hvor mange penge værket havde kostet, før det blev beslaglagt af nationalsocialisterne. Det gav god grobund for udbrud af forargelse og morskab blandt publikum, som fotografier fra udstillingen dokumenterer.

Det var Adolf Hitler, der havde en fortid som kunststuderende og maler, der holdt åbningstalen ved Entartete Kunst’s modstykke Grosse Deutsche Kunstaustellung. Her sagde føreren:

«Kunst, der ikke hviler på en frydefyld, hjertelig bekræftelse af de brede og sunde folkemasser, men som styres af bittesmå kliker, der skiftevis har personlige interesser og er blaserte, er utålelig. Den prøver at forvirre folkets sunde instinkt i stedet for at bekræfte det med glæde. (…) Moderne kunst kan bedst ses som udtryk for et verdenssyn, der tillader opløsningen af samtlige ideer, samtlige nationer, samtlige racer, og blander det hele sammen…»

Salget og bortskaffelsen af Entartete Kunst fra tyske museer i 1937-38 foregik i overensstemmelse med den daværende lovgivning. Der er derfor ikke mulighed for, at museer, der har mistet betydningsfulde værker i perioden, kan gøre krav på at få disse tilbage fra de nuværende ejere.

Til kamp mod nigger-jazz og tolvtonemusik

Entartete Kunst udstillingen fik i øvrigt følgeskab af en udstilling om Entartete Musik, der åbnede 22. maj 1938 – på komponisten Richard Wagners 125 års fødselsdag – i Düsseldorf. Det var netop Wagner, der med sit skrift om jødedommen i musikken fra 1850 formulerede den antisemitisme, som nazisterne senere skulle udnytte ideologisk.

Entartete Musik, der senere blev vist i Weimar, München og Wien, polemiserede mod «Nigger-Jazz» samt jødiske komponister som Alban Berg, Arnold Schönberg og Kurt Weill og krævede dem fjernet fra tysk musikliv. Også «ariske» komponister som Paul Hindemith og Igor Stravinskij blev hængt ud som eksempler på Entartete Musik på grund af deres avantgardistiske formeksperimenter blandt andet med den såkaldte tolvtonemusik.

Udstillingen blev ledsaget af en brochure med en karikaturtegning på omslaget af en sort jazzmusiker i kjole og hvidt med en davidstjerne i knaphullet. Karikaturen henviste til den sorte musiker Jonny, titelpersonen i den østrigske komponist Ernst Kreneks succesopera Jonny spielt auf fra 1927, hvis opførelse med jazz- og danserytmer nazisterne allerede før 1933 havde protesteret voldsomt imod. Krenek, der af nazisterne blev stemplet som «kulturbolsjevik», udvandrede i lighed med en række andre musikere og komponister til USA umiddelbart inden 2. verdenskrig.

Nogle var ikke så heldige. 54 komponister omkom i nazisternes koncentrationslejre.

Les også

-
-