Gjesteskribent

Det er guld, de finder på bunden af en svensk sø. Naziguld. Eller rettere: nazivåben. – vistnok både en Beretta 38 og en Mauser 98. Så bliver det ikke mere hot i vores kære naboland, der ellers har snuden godt og grundigt fastspændt på store fladskærme for at følge med i nationens sejre og nederlag ved vinter-OL i Sotji.

Nazi og våben i ét ord. Gys. Mumm. Haps. Ryd forsiden!

Dykkere er sendt ned i gummidragter og medier venter i åndeløs spænding. Frysende journalister – vor tids dårer – står klar ved søbredden for at få sidste nyt og høre, hvad dykkerne mon følte, hvad de bar guldet op, og snart kan vi forvente at læse den ene reportage og klumme efter den anden om, at nazismen stadig stikker sit grimme fjæs op i folkehjemmet, fordi nazismen ligger latent i selv multikulturelle stater, eftersom de engang var homogene nationalstater. Ikke sandt?

Imens plaffer nulevende svenskere løs på hinanden i Göteborg – dagens gerningsmand var 15 eller 16 år. Skudvekslinger er efterhånden blevet så normale, at ingen rigtig undrer sig mere.

Og inde i SVT, altså selve Sverige sjæl, sidder censorer tilsyneladende og sletter indslag og programmer, der ikke lever op til vor tids politiske domme. Det er fast arbejde, som man siger.

PÅ Televisionens egen blog, der er den politiske korrekthed ypperste podium, forklarer arkivredaktør Karin Tideström, at arkivmaterialet jo bliver set og hørt med vor tids øjne og ører – og derfor skal tilpasses vores eksklusive smag. Ellers kan indholdet jo støde alverdens folkeslag, som efterhånden bor i Sverige.

Andra regler och hänsyn – med hänsyn till den enskilde individens privatliv, eller för att inte bryta mot Radio och TV lagen, eller yttrandefrihetsgrundlagen – så måste vi säkerställa att SVT inte gör sig skyldig till tex hets mot folkgrupp, förtal eller otillbörligt gynnande. Ett program bedöms efter dagens värderingar och lag, och därför ställer det helt nya krav på gammalt innehåll.

Jeg må tilstå, at intet kan ryste mig fra Sverige. Alt er muligt, hvis du spørger mig. Det politiske eksperiment er så omfattende, at intet kan være betragteren fremmed, når det gælder det land, der indtil for nylig var et af verdens mest homogene og rethaveriske lande. I dag er det som bekendt bare rethaverisk.

Nå, spøg til side. Arkivcensuren er ramme alvor. Her kommer den præcise formulering:

Ett program bedöms efter dagens värderingar och lag, och därför ställer det helt nya krav på gammalt innehåll.

Denne ene sætning er mere vederstyggelig, end alt hvad jeg er faldet over den sidste uge – og det er ellers ikke så lidt – Syrien, Kiev, Libyen, Oslo, et par romaner plus det løse, alt sammen taget i betragtning.

At der sidder intelligente mennesker og bruger deres tid og andre folks penge på at rense ud i gamle programmer på Sveriges Television forekommer mig at være selve definitionen på orwelliansk virksomhed. Her ser vi nazisme og kommunisme udtrykt gennem moderne krænkelsesfundametalisme.

Svenske dykkere og medier behøver slet ikke dykke efter nazismen. Den findes midt i Sverige Television, den er simpelthen institutionaliseret.

Men ingen, eller næsten ingen, siger noget. Det er mørke midt på dagen, version 2.0

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten den 20. februar 2014.