Sakset/Fra hofta

I sammenligning med Danmark har man i Sverige en generøs mediestøtte til aviser og tidsskrifter.

 

Har man blot 1.500 abonnenter over et år eller 1.650 over et halvt år, kan man få statsstøtte på 1,7 mio. svenske kr., som gør det muligt at betale medarbejderne for at arbejde. At komme over denne magiske grænse er målet for mange nystartede medier, ligesom gamle, men små publikationer som f. eks. Proletären, Internationalen og Arbetaren har modtaget mediestøtte i årevis.

omslag.fria.tider

 

For nylig klarede så den nationalkonservative avis Nya Tider spærregrænsen på mindre end et år, men det vakte voldsom alarm i de svenske mainstreammedier, hvor landets kultur-og medieminister, Lena Adelsohn Liljeroth, udtalte, at »højreekstreme« og »antidemokratiske« aviser ikke skal have mediestøtte. En uge senere fik avisen dog retmæssigt bevilget støtte, og jeg spørger derfor avisens tjekkiskfødte chefredaktør, Vávra Suk, hvad der foregår.

sverige.vavra.suk

 

»Mediernes reaktioner er overdrevne.

 

De forsøger at få det til at se ud som om, at «mange» protesterer over os, men det er blot en lille klike i medieeliten, som er skræmte. Skræmte med god grund.

 

De har løjet for befolkningen i årevis, og nu er der pludselig nogen, som fortæller sandheden. Hvordan skal de gamle medier dog klare sig i den konkurrence? Folk i almindelighed har allerede opdaget, at noget er helt galt i svensk presse.

 

Sammenlignet med journalister i andre europæiske lande nyder svenske journalister den laveste tillid og troværdighed.« »Læser man den europæiske dagspresse som f. eks. Le Monde og Die Welt, finder man mange kritiske artikler om Sveriges mislykkede integration, om den etniske baggrund for optøjerne i Husby uden for Stockholm forrige år osv.

 

Når kulturministeren kalder Nya Tider «højreekstremt», så betyder det indirekte, at mange af de europæiske medier er det samme. Vi følger et europæisk nyhedsmønster, så jeg vil snarere sige, at det er svensk presse, som er ekstrem.« Hvad synes du om, at din avis bliver kaldt antidemokratisk af Sveriges Televison (SVT)? »Demokratiet er blevet en overideologi, som har udviklet sig til demokratiets modsætning. For mig er demokrati en måde at træffe beslutninger på, men dagens magthavere har omdefineret begrebet, således at det nu indbefatter bestemte holdninger og politisk korrekte synspunkter.

 

Jeg respekterer alle mine politiske modstandere og diskuterer gerne med dem, men i det politisk korrekte pseudodemokrati i Sverige forbyder og bortcensurerer man visse stemmer. Denne mærkværdige praksis blev indført, uden at befolkningen bad om det, og indeholder mange floskler uden konkret indhold.« Kan du give et eksempel? »Tag f. eks. begrebet «alle menneskers ligeværd». Det bygger på en fejloversættelse af FN’s Menneskerettighedserklæring, hvor det hedder «Menschenwürde» eller «dignity på engelsk, men på svensk er det fejlagtigt blevet til «ligeværd» i stedet for «værdighed». «Værdighed» har en praktisk betydning, det kan man forstå, men hvad betyder «ligeværd»? Det er blot en tom frase. Til trods for dette er «alle menneskers ligeværd» blevet et mantra, som gentages af den politisk korrekte elite i Sverige igen og igen. Med dette skjuler man, at alle borgere i Sverige ikke har samme rettigheder – personer med anden etnisk baggrund end svensk kvoteres ind på arbejdspladser, kommer foran i boligkøen, får mere tilskud til skole og ældrepleje, så snart de taler deres modersmål, som ikke er svensk. Det er dette massive hykleri, som de politiske og mediemæssige eliter er så rasende over, at vi afslører.« Hvad vil du kalde SVT? »Sveriges Television har svigtet sin opgave som kanal for public service, hvilket indebærer at rapportere objektivt og upartisk. Man har taget de store mediehuses parti imod en lille spiller som os. Men vi har et mægtigt våben i sandheden, og den frygter selv de største aviser.«.

 

Første gang Jyllands-Posten 18. oktober

Interessant å ta med Suks politiske karriere, slik den er beskrevet på svensk wikipedia.

 Familj och uppväxt[redigera | redigera wikitext]

Suk kom till Sverige som 8-åring med familj i slutet av 1980. Hans föräldrar var aktiva i den regimkritiska organisationen Charta 77 och polisen tvingade dem genom hot och påtryckningar att emigrera.[källa behövs]
Som ung bodde Suk i stadsdelen Gottsunda i Uppsala. När Suk skulle börja högstadiet flyttade familjen ut på landet i närheten av Knivsta.
Utbildning[redigera | redigera wikitext]

Suk gick naturvetenskaplig linje på Celsiusgymnasiet i Uppsala. Därefter studerade han till civilingenjör inom teknisk fysik på Uppsala tekniska högskola i två år och sedan ytterligare tre år på Kungliga tekniska högskolan i Stockholm.
Suk läste kurser parallellt på Stockholms universitet inom filosofi, kriminologi och antikens kulturer. Suk påbörjade sitt examensarbete på civilingenjörsprogrammet, men slutförde det inte när hans politiska engagemang krävde allt mer av hans tid.
Karriär[redigera | redigera wikitext]

I valrörelsen 1998 engagerade Suk sig i Sverigedemokraterna. Han fick snart ha hand om Sverigedemokratisk Ungdom i Stockholm, blev invald i ungdomsförbundets styrelse och som suppleant i Sverigedemokraternas riksstyrelse.
2001 var han med om att grunda Nationaldemokraterna och blev partiets chefsideolog, partisekreterare, samt strateg. Samma år grundade han även partiets tidning Nationell Idag, som han var chefredaktör för från hösten 2006 till september 2012. Under hans ledning uppnådde tidningen presstöd 2010.
Suk lämnade Nationaldemokraterna i oktober 2012. I november 2012 startade han tidningen Nya Tider och blev dess chefredaktör.
Överfallet 2009[redigera | redigera wikitext]

Söndagen den 8 februari 2009 deltog Suk i utdelning av tidningen Nationell Idag på Sergels torg i Stockholm. Några timmar senare överfölls han i Hagsätra i södra Stockholm av ett tjugotal maskerade personer beväpnade med stenar och påkar. Suk undkom genom att hoppa in i sin bil, men fick ta emot flera slag i huvudet samt ett stick i högra armen. Hans bil blev demolerad.
Polisen rubricerar attacken som mordförsök. Antifascistisk aktion har tagit på sig dådet. Flera misstänkta har hörts, men ingen har ännu åtalats.[1][2][3]
Åsikter[redigera | redigera wikitext]

Suk är nationaldemokrat och etnopluralist.
Referenser[redigera | redigera wikitext]

^ http://www.aftonbladet.se/nyheter/article4361040.ab
^ http://www.nd.se/nyheter/pressmeddelande.asp?pressmedID=134
^ http://afa-stockholm.antifa.se/index.php?subaction=showfull&id=1234215792&archive=

 

Les også

-
-
-
-