Det siges, at Almedalen er Sveriges største demokratiske mødesplads, hvor alle politiske aktører mødes hvert år. I år var jeg der for at deltage og iagttage de politiske begivenheder. Interessant var det, måske for interessant. For jeg endte med at blive centrum for en hel del politisk opmærksomhed ved Sveriges største politiske folkemøde.

Aftonbladet, som er Sveriges største avis med op til 3 millioner læsere hver dag, bragte en forsidehistorie om, at jeg som kommentator på Avplixat festede med nogen af Sverigedemokraternes rigsdagsmedlemmer.

Hvordan kan det være, at en indisk-født skribent som jeg, der faktisk har skrevet i en lang række aviser, magasiner og internetsites, skulle tiltrække så stor opmærksomhed? Hvad er problemet i, at jeg sidder ved samme bord som demokratisk valgte politikere, mens vi spiser mad og drikker sodavand?

Aftobladet skriver: “Här festar Sverigedemokraternas styrelseledamot och förra parti­ledare Mikael Jansson – med hat­sajten Axpixlats krönikör Mrutyuanjai Mishra i Visby.

Ja, vi sad ved samme bord. Og hvad så? Ja, jeg skriver på Avpixlat. Og hvad så? På Avpixlat tager jeg emner op, som jeg mener er særdeles relevante for det svenske samfund. Avpixlat er ikke et hadesite. Det er blevet et forum, hvor man kan debattere de emner, som mainstream-medierne ikke tør at tage op.

Er det en skandale, at jeg som indvandrer skriver artikler og deltager i debatten på helt demokratisk vis? Eller er skandalen snarere, at en af venstrefløjens markante debattører og opinionsdannere, Göran Greider, er parat til at anvende vold mod mig ved, som han selv udtrykte det, at give mig en lige venstre?

På trods af opfordringer fra mange har jeg valgt ikke at anmelde ham til politiet for disse trusler. Men jeg synes, at det er et problem for samfundsdebatten, at en central debattør, der samtidig erchefredaktør på Dala-Demokraten, udtrykker et ønske om at anvende vold mod en indvandrer i Sverige alene på grund af de holdninger, jeg udtrykker.

Göran Greider sad lige over for mig ved et andet bord. Jeg gik over for at hilse på ham og for at spørge, hvad han syntes om den tale, som Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, havde holdt tidligere. Jeg spurgte Göran Greider om, hvad han syntes om Reinfeldts syn på arbejdsløsheden som et problem. Han svarede høfligt, men da Aftonbladet senere gjorde ham opmærksom på, at jeg skrev på Avpixlat, eksploderede han i vrede, og det affødte så de ovennævnte trusler om vold.

Under min deltagelse i de politiske diskussioner i Almedalen har jeg talt med mange mennesker. Jeg har talt med den israelske ambassadør, en række svenske ministre og rigsdagsmedlemmer fra begge sider af det politiske spektrum. Jeg har talt med europaparlamentsmedlemmer, talrige journalister og mange ganske almindelige deltagere i Almedalen. Jeg vil understrege, at jeg hos dem alle er blevet mødt med høflighed og venlighed. Derfor kom det som et chok for mig, at en debattør på venstrefløjen var klar til at give mig en lige venstre.

Jeg synes, at denne episode giver anledning til at diskutere venstrefløjens intolerance og skjulte racisme i Sverige. Jeg går ind for fri debat, men jeg kunne ikke under nogen omstændigheder drømme om at anvende vold mod en politisk modstander. Det er en af de ting, som jeg har med mig fra min opvækst i Indien. Jeg er opvokset i den indiske delstat, hvor Mahatma Gandhi blev født. Han har altid været et forbillede for mig, og hans tanker og filosofi om et ikke-voldeligt politisk oprør har altid haft stor påvirkning på mig.

Jeg vil derfor opfordre til, at saglige argumenter og ikke vold skal præge den politiske debat.

 

Første gang på Jyllands-Posteng blogg 9, juli 2013