Åtte av ti ulovlige innvandrere kommer til skandinaviske land via grensen mellom Tyrkia og Hellas. Og de som tjener mest på trafikken er organiserte menneskesmuglere.

I mai 2012 gikk EU hardt ut mot Hellas` manglende evne til å kontrollere grensen mot Tyrkia. For mens Hellas strever med en kriserammet økonomi og politisk uro, er grenseområdet Evros River valley blitt den foretrukne ruten for menneskesmuglere og illegale innvandrere inn i Europa. Trenden utfordrer den greske regjeringens ressurser, øker støtten til ultranasjonalistiske grupper i rammede bysentra og øker spenningen mellom Athen og EU.

Ifølge EUs byrå for grensekontroll, Frontex, har til tider så mange som 90 prosent av de illegale innvandrerne krysset grensen fra Tyrkia til Hellas i det aktuelle området. Den største gruppen som ankommer via Tyrkia er pakistanere og afghanere. I år venter Hellas at mer enn 100.000 innvandrere vil ankomme landet. Det er uklart hvor mange illegale innvandrere og asylsøkere som oppholder seg i Hellas, men antallet anslås å ligge et sted mellom 400.000 og 700.000.

I august utkommanderte gresk politi 1800 flere politifolk til å vokte grensen. Alle forventer imidlertid at grensen snart står på vidt gap igjen, skriver fagbladet Dansk Politi:

En lille soveby på grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet har gennem de seneste år været genstand for et særpræget syn. Området har været brugt at menneskesmuglere til at bringe illegale migranter fra øst til vest, ved at krydse floden Evros, der skiller de to lande. I 2011 kom over 28.000 illegalt ind i Schengen den måde.

Op mod 300 strømmede dagligt igennem markerne og over floden, hvor landsbyens indbyggere ind i mellem kunne finde ligene af dem, der ikke klarede at komme over på den anden side. De, der nåede frem, fik en midlertidig opholdstilladelse udstukket af de græske myndigheder, med beskeden om at vende tilbage til deres eget land inden 30 dage.

– Det var der naturligvis ingen, der gjorde. I stedet fortsatte de til Athen og Thessaloniki, fortæller Dimosthenis Kamargios. Han er presseofficer i det samarbejde, som er sat i stand mellem det europæiske grænseagentur FRONTEX og det græske politi som følge af den massive indvandring.

Hvor længe har Grækenland råd?

Til sidst blev strømmen af illegale for meget for både Grækenland og de europæiske partnere i Schengen.

6. august 2012 flyttede den græske regering derfor 1.800 ekstra politifolk til grænselandet mod Tyrkiet. Formålet var, at sætte en effektiv prop i en af de mest hullede ydre grænser i Schengen.

Og det har de gjort.

Antallet af illegale er faldet til få håndfulde dagligt. Faktisk er antallet så lavt, at de udsendte politifolk fra FRONTEX, er begyndt at kede sig.
Fra at have massivt travlt er der blevet stille.

Måske så stille, at FRONTEX vil trække en del af sine folk tilbage eller sende dem til andre grænseregioner. Flere er allerede blevet flyttet til de græske øer, hvor man har oplevet at menneskesmuglerne har lavet et par forsøg på at sende illegale indvandrere i land.

Den lave trafikken i Evros-regionen vil sannsynligvis ikke vare. Den generelle holdningen er at de menneskene som har nådd Tyrkia på flukt fra fattigdom fortsatt befinner seg et sted på den tyrkiske siden av grensen. Og der får de være i fred mener den øverste politilederen i området, Georgios Salamangas: – Når de illegale migranter først kommer frem til Tyrkia, så er de også sikre på at komme inn i Schengen. Tyrkia gjør nemlig ingenting, sier han.

Ifølge Europol har menneskesmuglingen til Europa nå vokst seg på størrelse med narko-økonomien. Få av de ulovlige innvandrerne når frem til Schengens yttergrenser uten først å ha betalt mellom 50.000 og 100.000 kroner til kriminelle organisasjoner. Menneskesmuglernes inntjening er så stor at de har råd til å vente på at Hellas` vanskelige situasjon skal få følger for grensekontrollen. Ingen tror at gresk politi har økonomi eller overskudd til å opprettholde en innsats som legger beslag på 1800 av politibetjenter fra andre deler av landet, og nettopp på grunn av Hellas` økonomiske situasjon drar de fleste ulovlige innvandrere videre til Nordeuropa, skriver Dansk Politi:

Især ikke, hvis de illegale migranter alligevel kan «eksporteres» ud af Grækenland og videre ind i Schengen-zonen og dermed væk fra stigende højredrejning og forfølgelse i Athens kriseramte gader. Vilkårene i Grækenland er nemlig så barske, at de fleste automatisk søger mod nord.

Græsk politis indsats evalueres i november. De 1.800 politifolk kan sandsynligvis ikke holdes væk hjemmefra familier og lokale ekstra jobs – som små jordbrug, restauranter med videre – ret meget længere.

I mellemtiden spekulerer politiet på, hvad der bliver af de illegale migranter, som venter på at indsatsen skal stoppe.
– Det er en underlig ventetid, for vi ved, at de må være et eller andet sted. Vi formoder, at de blandt andet bliver gemt i lejligheder i Istanbul, men ingen ved hvor.

Jens Peter Stehr-Nielsen er utsendt fra det danske Rigspolitiets Nationale Udlændinge Center til Frontex, og frykter at mennesketrafikken vil eksplodere hvis gresk politis innsats blir stanset:

Jens Peter Stehr-Nielsen koordinerer arbejdet for en del af de screenere fra FRONTEX, som bistår græsk politi med at identificere nationaliteten på de illegale migranter. De bliver tilkaldt, når grænsepolitiet møder folk uden papirer – og det er nye toner.

Hvor en illegal indvandrer tidligere fik fripas til at komme videre ind i EU, mødes de nu af et hold af screenere, som arbejder for at finde ud af, hvilket land, personen stammer fra. Det har betydning for, om personen kan sendes tilbage eller ej.

Ligeledes tages fingeraftryk, og der lægges en plan for, om personen skal sendes tilbage til sit eget land, eller om der skal startes en asylsag, hvis vedkommende søger asyl. Ingen af de illegale indvandrere, som stoppes i regionen har id-papirer med. Det er nemlig ofte en fordel at udgive sig for at være fra et andet land. Irakere forsøger måske at kalde sig libyere, iranere at udgive sig for at være afghanere og så videre. Det handler om, hvor stor risikoen er for at blive udvist eller sendt retur.

Grækerne har oppet sig

Tidligere var screeningen mere tilfældig. Derfor er de græske statistikker måske heller ikke helt troværdige, når de anslår nationaliteter på strømmene af illegale migranter, som er kommet ind i landet. Blandt andet fylder Bangladesh procentuelt meget til trods for, at FRONTEX sjældent møder folk herfra.

På samme måde bistår udsendte fra tysk-, lettisk-, finsk politi og andre EU-lande med at overvåge grænsen og hjælpe deres græske kolleger.

– Det er en positiv historie. Det er et meget samarbejdsvilligt græsk politi vi har med at gøre. Det er som om de er gået et gear op. Desuden har hele FRONTEX-samarbejdet uvurderlig betydning for vores netværk på tværs af grænser i det arbejde, vi kan lave, når vi kommer hjem, fortæller Jens Peter Stehr-Nielsen.

Der er sket noget i den tid, hvor FRONTEX har assisteret græsk politi. For et år siden så situationen helt anderledes ud, fortæller en af hans kolleger, som er vendt tilbage til endnu en udstationering i Evros-regionen. Han vil dog ikke citeres ved navn. Ifølge ham, var græsk politi så overvældet af opgaven, at de virkede apatiske og så hjælpeløst til.

– Jeg husker, at der sad 370 mennesker på togskinnerne ved en nedlagt station. De sad bare der i timevis, uden at de græske politifolk gjorde noget andet end at stå ved siden af og snakke, fortæller han.

I dag er situationen en anden – i hvert fald midlertidigt.

De ulovlige innvandrerne er blitt reddere for å bli tatt fordi de ikke lenger automatisk blir utstyrt med 30 dagers oppholdstillatelse, men istedet blir samlet opp i leire bak høye gjerder. Her risikerer de å bli boende i opptil seks måneder, for så å bli sendt tilbake til hjemlandet. – Det er det ingen som vil, så menneskesmuglerne holder dem tilbake og sender bare stikkprøver over grensen, sier Dimosthenis Kamargios.

Et annet problem er Hellas og Tyrkias diplomatiske forbindelser, som nærmest er på frysepunktet. Grenseområdet i begge land er en militærsone, hvor politiet må spørre om tillatelse for å bevege seg. Militæret selv blander seg ikke i smuglertrafikken, de bare kontrollerer.

Frontex har derimot fått etablert et visst samarbeid, slik at politiet på begge sider av grensen kontakter hverandre når de ser personer som er på vei til å krysse grensen ulovlig. Tyrkisk politi griper også inn og henter ulovlige innvandrere dersom Frontex kontakter dem og ber om det.

I februar 2012 bevilget den greske regjeringen et millionbeløp for å konstruere et gjerde for å stanse menneskestrømmen over land langs den 18 kilometer lange grensen. Fundamentet er støpt, men gjerdet er enda ikke på plass.

Det Nationale Udlændinge Center hos Rigspolitiet anslår at flesteparten av alle ulovlige innvandrere som ankommer Danmark og resten av Skandinavia har kommet via den gresk-tyrkiske grensen. Men til tross for at Europol har sannsynliggjort at menneskesmugling nå utgjør den største delen av organiserte kriminelles inntjening, er det bare tre personer i Danmark som er heltidsbeskjeftiget med menneskesmugling. Oversikten er deretter, mener Dansk Politi:

Sidste år søgte omkring 30.000 personer asyl i Sverige. En stor af dem er kommet til landet via Danmark. Med andre ord smugles der sandsynligvis dagligt adskillige mennesker gennem Danmark, uden at vi aner det. Dertil kommer et betragteligt antal fra især Somalia, som lander i Københavns Lufthavn uden at blive tjekket.

Ligesom i Grækenland venter man ifølge en ansat her spændt på, hvilke fremtidige menneskestrømme der vil tegne sig. Ikke mindst med tanke på de mange tusinder af flygtninge, som pt. er strandet i lejre i Sydtyrkiet og i Libyen, som følge af den syriske borgerkrig. Det vil med stor sandsynlighed føre en større bølge flygtninge og asylansøgere med sig.

– Vi har ikke rigtigt set dem komme endnu. Men som udviklingen er i Syrien, må de komme før eller siden, fortæller den græske pressetalsmand, Dimosthenis Kamargios.

I likhet med mange kollegaer er Stehr-Nielsen forbauset over hvordan EU håndterer forsvaret av unionens yttergrenser. EU overlater mesteparten av ansvaret for grensekontrollen inn i EU-området til de enkeltlandene som har yttergrensene, men befinner seg i en svært vanskelig økonomisk situasjon. I en krisetid blir det ekstra synlig hvor lite hensiktsmessig EUs valgte fremgangsmåte er.

– De som kommer over grensen, kommer ikke for å bli i Hellas eller Sydeuropa. De vil til nord. De har betalt mange penger for å komme langt, og de har et klart mål om Norge, Sverige, Danmark eller Tyskland. De kan attpåtil alt om forskjellene på lovgivning, og hvor de har best sjanse til å få sosialhjelp og oppholdstillatelse, forteller han.

Som stort sett alle andre som har erfaring innen bekjempelse av menneskesmugling, er det Stehr-Nielsens gjennomgående inntrykk at de som har mest av gavn av tingenes tilstand er menneskesmuglerne. For mens den midlertidige innsatsen i Evros-regionen tar ressurser fra gresk politi, har menneskesmuglerne råd til å vente.

Flere frustrerte politiansatte sier til fagbladet at det for øyeblikket er Københavns Lufthavn som er de ulovlige innvandrernes vei inn i Norden. Hver dag skal det lande mellom 10 og 70 ulovlige innvandrere på Kastrup, og at de ikke blir stanset skal skyldes at det koster for mye i adminstrasjon og saksbehandling.

Hver dag lander anslået mellem 10 og 70 illegale migranter i Københavns Lufthavn. Ingen ved helt, hvor mange. Det er et rent mørketal, som sagtens kan være højere.

De er fløjet til Danmark, især fra Milano, Amsterdam og Geneve. Og selv om politiet i lufthavnen udmærket er klar over, at der på disse ruter er stor risiko for at møde personer med falske papirer, som opholder sig ulovligt i Europa, bliver de ikke stoppet. Politiet er nemlig blevet bedt om at vende det blinde øje til på ankomsterne. Sagsbehandlingen og ressourcerne i politi og anklagemyndighed kan nemlig ikke følge med.

– Vi er blitt det svake leddet i kjeden, som bare dytter problemene videre til Sydsverige og Norge, forteller flere ansatte i Københavns Politi, som ønsker å være anonyme.

– Som jeg har hørt det, så får politifolkene derude ballade, når de anholder for mange, fortæller en anden.

– Vi har ikke nok ressourcer i politiet. Derfor kommer ledelsen i klemme på de områder, hvor man risikerer at bruge mange politi-timer. Når de prioriterer, får de hug, derfor foregår prioriteringen i det skjulte, uddyber han.

De politifolkene Dansk Politi har vært i kontakt med, er av den oppfatning at man innen Schengen heller skyver på problemene seg i mellom fremfor å gå sammen om å styrke EU-områdets ytre grenser. – Hvis vi stanser trafikken i Københavns Lufthavn, så finner de jo bare et annet sted, sier en.

Dansk politi vet at København brukes som illegal transitthall, men på grunn av Schengen-avtalen har de offisielt ikke lov til å undersøke de ankomnes pass eller andre papirer medmindre de har en eller annen mistanke mot flypassasjerene.

Den mistanke kan sagtens være, at der på ankomsten er flere passagerer med falske papirer. Det handler altså om ikke at få den mistanke, eller at se bort fra den, selv om politiet har erfaring for det modsatte.

– Jeg kan sådan set godt forstå alle de ledere, som frygter, at de bliver tvunget til at skære i indsatsen på Vesterbro eller andre steder, hvis det her kommer frem.

Problemet er bare, at når vi undlader at stoppe folk i lufthavnen, kan vores kolleger på Station City møde dem få timer efter i Istedgade. Jeg tror faktisk, at holdningen fra toppen er, at politikerne og meningsdannerne helst skal vide mindst muligt, fordi det bare gør tingene endnu værre, lyder det fra en af de ansatte.

Den måde, indsatsen i Københavns Lufthavn foregår på i dag, er, at man tjekker én ankomst om dagen. På den måde har man alibiet i orden, hvis nogen spørger, om politiet har fokus på den illegale indvandring. Problemet er blot, at man kunne opdage mange flere, hvis man tjekkede flere ankomster.

Ingen vet sikkert hvor de ulovlige innvandrerne tar veien etter ankomsten i København, men ifølge politifolk i Sydsverige tyder en del på at flertallet – som kommer fra Somalia – drar til Sverige. Man vet heller ikke hvor mange av dem som blir igjen Danmark, hva de i så fall driver med der og om de er i hendene på kriminelle organisasjoner.

Netop den del frustrerer politifolkene i København mest. På den måde skubber man, på grund af akut ressourcemangel, problemer videre til andre steder i samfundet uden overblik over, om man dermed også skaber langt mere ressourcekrævende og farlige situationer.

Holdningen er generelt, at den manglende indsats mest gavner de menneskesmuglere, som gerne tager 50.000-75.000 kroner for at smugle folk ind i EU og til forudbestemte lande.

Leder ved politistasjonen på Amager, Jan Bjørn, avviser at politiet ser en annen vei når det gjelder ulovlige innvandrere. De
forholder seg ganske enkelt til nåværende lovgiving som tilsier at de ikke har lov til å rutinemessig sjekke passasjerer som kommer fra Schengen-land:

”Københavns Politi overholder lovgivningen. Og det er ikke tilladt for os rutinemæssigt at tjekke passagerer, der ankommer fra Schengen-lande. Så enkelt er det. Vi må derimod gerne lave kriminalitetskontrol, såfremt vi på baggrund af en konkret mistanke har en formodning om, at der er passagerer med, der ønsker at foretage sig noget ulovligt – det være sig dokumentfalsk, smugling eller andet,” forklarer Jan Bjørn.

Jan Bjørn kan dokumentere, at Københavns Politi gennem de seneste år har udført en del kriminalitetskontrol – og omfanget er steget i 2012. Kontrollerne afdækker, at der forsøges ulovlig indrejse i Danmark fra Schengen-lande, og at omfanget er stigende men ikke alarmerende.

Dansk Politi: For dyrt at anholde illegale

Dansk Politi: Stilhed før menneskestorm

Via Snaphanen