Sakset/Fra hofta

Socialdemokraterne vil ikke have permanent toldkontrol i Danmark. De mener det så alvorligt, at de har fremsat et beslutningsforslag sammen med SF og de radikale, et forslag der skal behandles af Folketinget på tirsdag. Regeringen og Dansk Folkeparti skal forhindres i at gennemføre den aftale, der betyder 150 millioner til en fast stationering af flere toldere på de danske grænser – især til Tyskland. Da aftalen for en måned siden blev indgået, fik den ellers støtte fra Socialdemokraterne og SF.

»S støtter skærpet grænsekontrol« (B.T. 11/5). Partiets ordfører Henrik Dam Kristensen roste den øgede kontrol. Socialistisk Folkeparti var helt enigt. Samme dag henviste partiets ordfører, Jesper Larsen, ligefrem til, at S og SF selv havde skrevet lignende stramninger ind i deres økonomiske plan. Holdningen var ikke ny. Allerede i 2009 sagde Socialdemokratiets formand Helle Thorning: »Jeg vil have den gamle grænsekontrol tilbage, som vi havde for nogle år siden«. Men nu er de to partier altså vendt på en tallerken. For godt 10 år siden blev Danmark en del af Schengen-aftalen. Schengen-aftalen betød, at mennesker og varer frit kunne færdes over grænserne mellem EUs medlemslande.

Det er godt, fordi det styrker det indre marked. Men Schengen-aftalen gik for vidt med et generelt forbud mod permanent grænsekontrol. Argumentet var blandt andet, at grænsekontrollen skulle væk som en forudsætning for, at den grænseoverskridende kriminalitet kunne bekæmpes effektivt med et internationalt politisamarbejde. Jeg var selv medlem af den socialdemokratiske regering og husker tydeligt debatten. Poul Nyrup Rasmussen, der var statsminister, elskede at illudere John Wayne, der forfulgte forbrydere, men brat måtte stoppe sin hest og opgive jagten, når forbryderne krydsede en grænse.

Det er selvfølgelig en tåbelig situation, og politisamarbejde på tværs af grænserne er helt nødvendigt. Men jeg forstod ikke, hvorfor det var nødvendigt at opgive enhver kontrol på grænsen som forudsætning for et internationalt politisamarbejde. Men det blev kun til et par spage kritiske pip internt, hvilket selvfølgelig ikke ændrede noget. Som de fleste andre kritikere indordnede jeg mig, og Schengen blev planmæssigt indført. Alle grænsestationer blev revet ned. Og toldere og politi måtte kun cirkle rundt i baglandet til grænserne. Samtidig blev flere østeuropæiske lande medlem af EU.

Schengen forhindrede ikke den grænseoverskridende kriminalitet. Tværtimod har der de senere år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet begået af udenlandske bander, ind- og udsmugling af narkotika, våben, personer og større penge beløb samt unddragelse af dansk skat ved brug af udenlandsk arbejdskraft. En del tyder på, at denne situation kunne have været i hvert fald delvist forebygget, hvis en vis grænsekontrol var blevet bevaret. I hvert fald er der blevet fanget et betydeligt antal lovovertrædere af forskellig slags, når politi og SKAT har gennemført en razzia ved grænsen til Tyskland.

Denne situation er baggrunden for aftalen om en permanent toldkontrol ved de danske grænser. Der skal investeres i markant flere toldere, nye kontrolanlæg, omfattende videoovervågning af biler, der krydser grænsen, samt hurtig bistand fra politiet, hvis tolderne opdager kriminalitet. Aftalen udløste et sandt hysteri. Fra blandt andet kræfter i Tyskland fik danskerne læst og påskrevet om, at vi var nationalistiske, satte det europæiske samarbejde over styr og meget andet. De kritiske røster fik rigtig god plads i medierne, mens man ikke hørte meget til dem, der støttede en øget grænsekontrol. I nogle dage fik man det indtryk, at regeringen og Dansk Folkeparti nærmest var isoleret med alt og alle imod sig.

Denne modvind fik fluks Socialdemokraterne til at vende på en tallerken. Nu kunne de pludselig ikke længere støtte regeringens forslag. S og SF vil gerne have flere toldere, siger de. Men de må endelig ikke opholde sig på grænsen til Tyskland, og de må i hvert fald ikke være der permanent. I stedet for et forslag om kontrol, der er til at tage og føle på, vil S, SF og R bruge pengene til at »styrke forudsætningerne for en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats mod den grænseoverskridende kriminalitet«. Man hører de kriminelle grine hele vejen hen til banken. Denne kovending lugter langt væk af to ting.

For det første et forsøg på at score nogle taktiske point ved at følge stemningen. For det andet en hang til at lefle for de politisk korrekte kræfter herhjemme og i udlandet. Forløbet viser, at man i sådanne spørgsmål ikke kan stole på Socialdemokraterne. Partiets reaktion er en forsmag på det, vi har i vente, hvis vi får en socialdemokratisk regering. De vil ikke være til at stole på i retspolitikken og slet ikke i udlændingepolitikken. De vil vælge den nemme løsning og kaster dansk selvbestemmelse over bord. Helt i tråd med hvad deres samarbejdspartnere – De Radikale og SF – ønsker sig. Når det virkelig gælder, svigter Socialdemokraterne.

INFOshop: GALLUP: Danskerne delt i spørgsmålet om øget grænsekontrol