Søren Pind (V) er integrasjonsminister i Danmark. Men det spiller ingen rolle for lobbyen av politisk korrekte. Hvis man våger å røre ved fundamentet et for innvandringen, er helvete løs. Fortsatt.

Man skulle tro at så mye har skjedd i Danmark siden 2001, at det ville være lov å reise nye forslag. Men Danmark sliter med integreringen, og i Danmark har man stemmer som våger å sette ord på problemene: det er i hovedsak folk fra muslimske land som er vanskelig å integrere. Derfor dukker forslaget logisk nok opp om å sortere innvandrere. Ordet sortering utløser avstøtingsreflekser hos de politisk korrekte. De får straks assosiasjoner til de mørkeste sider ved europeisk historie. Den samme avvergemekanismen ser vi i bruk i norsk debatt. I kjølvannet av Brochmann-utvalget har feks. Jens Ulltveit-Moe våget å snakke om bærekraftig innvandring. AUF anmeldte Christian Tybring-Gjedde, men det var like mye en advarsel til Ulltveit-Moe og andre som måtte finne på å snakke om forskjeller mellom mennesker. Visse temaer er bannlyst.

Journalister spiller en nøkkelrolle i opprettholdelsen av det som er intimidering: den som tar bladet fra munnen får hengt en møllesten rundt halsen.

Men Søren Pind er ikke den som lar seg knekte. I et avisinnlegg går han til angrep på en navngitt journalist i Politiken. Innlegget sier noe om hvilke metoder som benyttes.

UDLÆNDINGEPOLITIK 2: Forslag er godkendt af juristerne
Af SØRENPIND INTEGRATIONSMINISTER ( V)

POLITIKEN STARTEDE med en forsidehistorie, der var substantiel – nemlig at dansk udlændingepolitik efter 10 års konformitet skulle lægges om. I virkeligheden en lille revolution. Dog anede man Politikens holdning i overskriften: ‘ Pind vil SORTERE udlændinge’. Et bevidst – negativt ladet – ordvalg.

Straks dagen efter fik tonen en anden lyd, der lå i forlængelse af overskriften.

Med dommedagstoner startede spørgsmålene om Justitsministeriets råd til mig, kulminerende i en forside om, at jeg »blæste« på rådene. Avisen anfægtede også, om Justitsministeriet overhovedet havde godkendt det – efter Politikens mening omstridte – ændringsforslag, der var årsag til diskussionen.

Lad mig sige to ting: Når nu Hans Davidsen Nielsen – der i min borgmestertid fik min borgmesterbil, en Audi A6, til at være en »limousine« – mener, Justitsministeriet ikke har sagt god for ændringsforslaget, hvordan kan det da være, at justitsministeren stemmer for? Og dernæst: Grunden til, at jeg naturligvis ved, at Justitsministeriet godkendte mit forslag, er den enkle, at ministeriet afviste to andre. Jeg synes egentlig ministre har lov til at have deres lovforberende arbejde i fred. Men tilbage står, at to forslag blev afvist, og et blev godkendt. Det godkendte forslag er fremsat. Og en kommission bliver nedsat af landets fremmeste jurister for at se på de to afviste samt hele rækkevidden af den forandring af dansk udlændingepolitik, der er nødvendig. For at gøre det nemmere for dem, der vil og kan Danmark, at komme hertil.

For at sige det, som det er: Davidsen-Nielsens sensationsprægede, uoplysende og tarvelige journalistik giver jeg ikke meget for. En mand, der ikke har forstand på biler, skal man altid vare sig for.

Politiken 27. mai 2011