Sakset/Fra hofta

FNs menneskerettsråd vedtok torsdag en resolusjon som på viktige punkter avviker fra de årvisse forsøkene på å innføre blasfemi som en universell krenkelse.

Resolusjonen var enstemmig. De vestlige land stemte sammen med de muslimske, organisert i Konferansen av islamske stater, OIC.

Hvert år har OIC gjort fremstøt for å gjøre religionskritikk ulovlig. For å sette religionskritikk og krenkelse av religion på linje med rasisme og hatefulle ytringer.

Men i år var det tegn til tilbaketog, skriver Flemming Rose i Jyllands-Posten.

Resolutionen i FN’s Menneskerettighedsråd blev vedtaget ved konsensus. Tidligere har de vestlige lande stemt imod, mens Organisationen af Den Islamiske Konference (OIC), der omfatter 56 stater, har fået den årlige resolution trumfet igennem med støtte fra især Kina og Rusland samt lande i Asien og Afrika.

Iagttagere fremhæver flere punkter i resolutionen som tegn på, at de islamiske lande er på tilbagetog.

For det første har man undladt krav om et forbud mod forhånelse af religioner. For det andet fordømmer man ikke længere Vesten for påstået «islamofobi», et betændt ord, der er blevet kritiseret for at blande legitim religionskritik sammen med overgreb på menneskerettigheder.

For det tredje har man fjernet formuleringer, der indikerer, at religioner har rettigheder på linje med individer, og for det fjerde har man opgivet enhver sammenligning mellem racediskrimination og religionskritik.

Noe av forklaringen på denne endringen er å finne i Pakistan. Pakistan har vært en spydspiss i arbeidet for å islamisere menneskerettighetene.

Men Pakistan har i år opplevd to spektakulære politiske drap: først på guvernøren i Punjab, Salman Taseer, og nylig på landets statsråd for minoriteter, Shabbaz Bhatti.

Begge ble drept fordi de ville ha endringer i blasfemilovene slik at de ikke ble lover som kan benyttes mot alt og alle, også totalt uskyldige. For dette ble de drept, til tross for at Taseer var en av lederne i det regjerende Pakistans People’s Party. Bhatti var kristen, men tross alt statsråd, og en modig sådan.

Drapene har gjort inntrykk i Pakistan, ikke minst på eliten. De ser hvilken trussel islamistene utgjør. Nå er det de selv som er truet. Det demper deres lyst til å gjøre blasfemiloven universell.

Den kjente menneskerettsjuristen Jacob Mchangama er betinget optimist.

Jacob Mchangama, chefjurist i tænketanken Cepos, ser resolutionen som et fremskridt.
Men selv om den gør op med kravet om kriminalisering af religionskritik, ser han faresignaler, hvis man læser resolutionen med ytringsfrihedens briller.
»Det er bekymrende, at man som udgangspunkt stadig ønsker at bekæmpe visse ytringer uden klart at definere, hvad man mener. Det kan let misbruges. Desuden fokuserer man kun på at bekæmpe den intolerance, der vendes mod troende, og ignorerer de mange eksempler på intolerance, der begås i religionens navn i mange lande, ikke mindst de islamiske,« siger han.
Mchangama er bekymret for, at resolutionen gør det muligt ad bagvejen at indføre en udvidet fortolkning af hate-speech i forhold til de eksisterende normer i menneskerettighedskonventionerne.
»Måske har OIC opgivet at kriminalisere krænkelse af religion, fordi der ikke er basis for det i menneskeretten, og i stedet forsøger de så at få udvidet fortolkningen af hate-speech, som allerede findes i menneskeretten og som accepteres af alle vestlige lande undtagen USA.«.

Jyllands-Posten 26. mars 2011, ikke på nett