Gjesteskribent

Det som skjer i Nederland med Geert Wilders burde norsk offentlighet følge med argusøyne. Hvis Wilders dømmes for hatkriminalitet har justisminister Knut Storberget fått noe å lene seg til i sin kamp for innskrenking av ytringsfriheten. Han kan ha fått hakeslepp av den massive motstanden mot blasfemi=hat, men når et «liberalt» land som Nederland går foran, kan det ikke være så galt.

Men er Nederland det samme landet? og vil Norge være det samme landet hvis blasfemi=hat går gjennom?

Katrine Winkel-Holm trekker opp noen viktige perspektiver i en artikkel i Jyllands-Posten.

Det sure med det søde: Foregangsland?

Ja, det ligner efterhånden en rigtig gyserhistorie. Her tænker jeg ikke kun på de sidste års politiske mord. Mindst ligeså alvorlig er den systematiske bekæmpelse af ytringsfriheden – for nu at bruge Ayann Hirsi Ali’s formulering – der finder sted lige nu.

Onsdag kom nyheden om, at en appeldomstol i Amsterdam overvejer at rejse sag mod den islamkritiske hollandske politiker Geert Wilders.

Hvad har han gjort? Intet, der burde være strafbart i et land med ytringsfrihed. I film og på skrift har han udtrykt sin mening om islam, som han sammenligner med nazisme. Man kan være enig eller uenig i udsagnet, det afgørende er, at det er religionen og ideologien islam, han angriber. Og at det er det, han skal straffes for. Som distriktdomstolen i Amsterdam udtalte i en skriftlig erklæring:

»Ved at angribe den muslimske religions symboler har han også krænket muslimske troende«. Domstolen nægter at skelne mellem islamkritik og hetz mod enkelte muslimer og fortsætter så: »I et demokratisk system opfattes hadske udtalelser så alvorligt, at det er i alles interesse at trække en klar grænse«. Her bliver det slået fast, at domstolen arbejder på at kriminalisere religionskritik.

Om det lykkes domstolen at få Wilders dømt, er uvist. En række prominente forfattere og intellektuelle i det nystiftede The international Free Press Society, arbejder på at støtte Wilders og gøre den internationale offentlighed opmærksom på de fatale konsekvenser, sagen kan få for ytringsfriheden. Men frifindes Wilders, er Holland stadig kompromitteret. Wilders er nemlig ingen enlig svale.

Sidste år i maj blev tegneren, kendt under pseudonymet Gregorius Nekschot arresteret af 10 svært bevæbnede betjente i sit hjem. Først efter 33 timer i en fængselscelle fik han lov at gå hjem igen. Hans forbrydelse? Han havde tegnet »ekstreme karikaturtegninger, direkte vendt mod islam«. Den kriminelle handling bestod altså alene i at have udtrykt sig kunstnerisk på en måde, der kunne fornærme muslimer. Efter hollandske normer var Jyllands-Postens Muhammed-tegnere rene forbrydere. Nekschot , der 3. februar taler ved et møde i Trykkefrihedselskabet, fik under afhøringerne at vide, at myndighederne ville afsløre hans identitet, hvis han nægtede at samarbejde med dem. Det er en trussel, der for Nekschot , der nærer en dyb og desværre nok velbegrundet frygt for at stå frem uden dæknavn, var en effektiv måde at presse ham til selvcensur.

Det skyldes, at Holland sidste år pustede nyt liv i den århundrede gamle blasfemiparagraf, der ligesom her i landet har ligget og samlet støv i mange årtier. I modsætning til Danmark er den genopstået i en udvidet udgave, der udover hån mod religioner også omfatter hån af ideologier. Og, som historikeren Arthur Legger gør opmærksom på i en artikel i internetmagasinet Sappho, kriminaliserer lovbestemmelsen også kritik af religionens tilhængere. Derfor når domstolen frem til, at Wilders kan sigtes for at »fornærme muslimske troende pga. sammenligningerne med islam og nazismen«.

At ytre sig fornærmende mod troende er altså forbudt.

Hermed er den hollandske regering godt i gang med at bombe landet tilbage til før indførelsen af det liberale demokrati.

Engang var Holland foregangsland, når det gjaldt ytringsfrihed. Er Holland i dag foregangsland, når det gælder afviklingen af ytringsfrihed?

I så fald ser det sort ud for Europa.

Jyllands-Posten 24. januar 2009

Støtt kampanjen Nei til straff for religionskritikk. 4239 mennesker har så langt skrevet under på oppropet (hvorav 3634 er verifisert) og 2015 e-post er avsendt til stortingsgruppene, Justisdepartementet og partiet Rødt. Vi oppfordrer alle til sende oppropet på e-post og/eller verifisere seg dersom man ikke har gjort det allerede.